Rejseveninde til Sydkorea i august 2023 søges

19-11-2022 af Anna

Hej jeg hedder Anna, er 18 år og søger en rejseveninde (ca. 18-25 år) der vil rejse med mig i Sydkorea i august 2023.
Lidt om mig: Jeg går lige nu i gymnasiet, men har længe drømt om at komme ud at rejse når jeg er blevet student til sommer. Min interesse for Sydkorea stammer navnlig fra at have lyttet til koreansk popmusik (k-pop) og k-drama’er, men jeg er også vældig interesseret i sproget, kulturen og landets natur.
Turen: Hvad jeg tænker turen skal indeholde, er f.eks. at se seværdigheder i Seoul, besøge nogle cafér, shoppe, tage på museum, tage en endagstur op på et af Seouls små bjerge (fx Inwangsan), tage et par dage til Busan eller Jeju, se templer og slotte, eller måske se en kpop-koncert.
Tidspunkt: Omkring rejsetidspunkter, så tager jeg egentlig derover i en anden sammenhæng, men bliver der i to uger ekstra for at opleve landet. Dvs. at vi ikke kan rejse derhen sammen, men vi kan aftale hvor vi mødes. Jeg er der fra d. 13. august til d. 28. august 2023.
Jeg vil gerne være en tryg rejse-ven og håber derfor også på at kunne mødes inden rejsen med en rejseveninde, så vi kender hinanden først og er trygge ved at rejse med hinanden.
Så hvis du også kunne tænke dig at rejse med mig til Sydkorea til august (det behøves ikke være hele tiden hvis du f.eks. tager hjem lidt før d. 28.), og også mangler en rejsekammerat, så skriv endelig. :)
Hilsen Anna

Ihh spændende!!
28-11-2022 af Laura
Kære Anna,
Faktisk har jeg lavet et opslag meget ligende dit herinde og synes det lyder så spændende!!

Jeg vil dog gerne afsted i september, da jeg har nogle koncerter og andre ting jeg ikke kan løbe fra i Danmark. 🥹

Er dine datoer faste?

Knus Laura
Svar
05-12-2022 af Anna
Hej Laura!
Jeg har læst dit opslag, og det synes jeg også ser rigtig spændende ud. Men desværre er mine rejsedatoer allerede fastlagte :(



Til top