Færdigpakkede rejser - forår og sommer Klik og book

Rejsemakker til Mexico i oktober :D

03-01-2026 af Thea

Hej🌞 Jeg hedder Thea, er 20 år og er i gang med mit andet sabbatår. Til oktober drømmer jeg om at rejse til Mexico i cirka 3-4 uger, og jeg vil rigtig gerne finde en rejsemakker at dele oplevelsen med. Mit store ønske er at opleve Mexico i dybden, med fokus på kultur, mad, stemning og hverdagsliv, og særligt Día de los Muertos, som jeg drømmer om at opleve i Oaxaca, der også formentlig vil være min endedestination i Mexico. Herefter rejser jeg videre til Guatemala, hvor jeg planlægger at gå på sprogskole i Antigua. Jeg har tidligere været på en tre måneders grupperejse i Sydamerika og er derfor vant til at rejse og færdes i nye kulturer. Denne gang drømmer jeg om at opleve Mexico sammen med en rejsemakker, så oplevelserne kan deles undervejs. Til daglig arbejder jeg i børnehave, og ved siden af Mexico-rejsen har jeg også nogle mindre rejsedrømme i foråret, blandt andet interrail i Europa med nogle veninder og små sommerture. Jeg forestiller mig en rejse med god balance mellem oplevelser og ro, hvor vi kan udforske byer, tage på dagsture, spise godt og bare være nysgerrige på landet sammen<3🇲🇽


Til top