På opdagelse i Sydney
Jeg startede min rejse i Sydney, hvor jeg boede på et hostel i bydelen Potts Point. Det er lidt billigere at bo her end midt i centrum, og herfra er der cirka 20 minutters gang til Operahuset – ellers går der også en metro, så det fungerer rigtig godt at bo i Potts Point. Allerede første dag mødte jeg nogle skønne mennesker, som jeg udforskede byen sammen med. Fra Potts Point slentrede vi gennem den botaniske have, hvor vi kunne høre og se de hvide papegøjer i trækronerne, hvorefter vi nåede frem til Operahuset. Det er en virkelig dejlig gåtur! Fra Operahuset er du kun et stenkast fra Sydney Harbour Bridge. Udover at besøge Bondi Beach, Darling Harbour og andre centrale seværdigheder tog jeg også en færge ud til Manly Beach, og jeg hoppede også på toget til Blue Mountains.

På min rejse mellem destinationerne langs østkysten kørte jeg med Greyhound – et busselskab, hvor du kan købe forskellige typer buspas. Jeg valgte et fleksibelt buspas, som gav mig muligheden for at rejse så meget jeg ville, i 30 dage. Det fungerede supernemt!

Tips:
✅ Book billetter fra større startdestinationer som Sydney og Cairns i god tid, da de hurtigt kan blive udsolgt.
✅ Det er altid en god idé at booke billet til din næste destination et par dage i forvejen, især i højsæsonen.

Bland bølgerne i Byron Bay
Fra Sydney fortsatte jeg rejsen videre med en 14 timers natbus til surferparadiset Byron Bay. Her gjorde jeg det stik modsatte af hvad alle andre besøgende i byen gør – jeg hverken prøvede at surfe eller bookede en surflektion. Det fortryder jeg i dag! I Byron Bay mærker du virkelig den afslappede surferstemning, der gennemsyrer hele byen med sit rolige tempo, og hvor det som lokalsamfundet værdsætter mest, er fællesskabet og gode bølger. Selvom jeg ikke kastede mig ud i at prøve kræfter med surfing, tilbragte jeg mange lange stunder i vandets rullende bølger. Fra Byron Bay vandrede jeg også ud til Australiens østligste punkt – Cape Byron. Fortsætter du endnu længere ad stien, kommer du også til det smukke fyrtårn, Cape Byron Lighthouse.

Berg- og dalbaner og vandrutsjebaner i Byron Bay
Næste stop blev Gold Coast, som ligger godt 2-3 timer nord for Byron Bay. Det er en moderne by med skyskrabere, der strækker sig flere kilometer langs den gyldne sandstrand. Personligt var jeg ikke den store fan af Gold Coast, som efter min tid i afslappede Byron Bay føltes alt for kommerciel og turistet. Højdepunktet her var at besøge forlystelsesparken Dreamworld. Vi købte et 2-dagespas, da det kun var marginalt dyrere end en dagsbillet – og det gav os også adgang til det tilstødende vandland. Der findes flere forlystelsesparker og vandlande lige uden for byen, og hvis du stadig har et legebarn gemt i dig, er de bestemt et besøg værd!

Fra Gold Coast rejste jeg videre til Brisbane – en tur på lidt over to timer med bus. Jeg tilbragte faktisk kun en enkelt hel dag i Brisbane, og her valgte min rejsemakker og jeg at tage på sightseeing på rulleskøjter – noget vi hurtigt indså at vi ikke var særligt gode til det. Men det gav os i hvert fald nogle gode grin! Vi brugte også nogle timer i South Bank Parklands, som er en kunstig strand og badeområde i det centrale Brisbane.

I kano gennem Noosa Everglades
Fra Brisbane gik turen to timer nordpå til Australia Zoo, som blev grundlagt af krokodillejægeren og den berømte tv-personlighed Steve Irwin. Her brugte vi dagen på at kigge på koalaer og kænguruer – inden vi kørte videre i yderligere et par timer mod Noosa Heads, som er endnu en hyggelig surferby. I Noosa finder du en af verdens to 'everglades' – det vil sige et enormt flodsystem med en helt unik flora og fauna. Her kan du i en kajak eller med båd tage på opdagelse på de over 60 km af floder. Fordelen ved Noosa Everglades, sammenlignet med sin langt mere berømte fætter i Florida, er at der her hverken er alligatorer eller krokodiller, hvilket betyder at du trygt kan hoppe i floderne og tage en forfriskende dukkert undervejs. Her benyttede jeg selvfølgelig muligheden for at tage en kanotur gennem denne spektakulære natur. Hele byen er dækket af frodig grøn vegetation, og det føles næsten som om du bor ude i regnskoven, når du opholder dig her. Derudover byder Noosa også på virkelig skønne strande.

Eventyr blandt jeeps, sandklitter og dingos
Eventyret fortsatte – og denne gang tre timer nordpå mod Rainbow Beach. Her blev jeg kun lige natten over, inden jeg næste morgen begav mig ud til Fraser Island, eller K’Gari, som øen hedder i dag. K’Gari er verdens største sandø, og her kan du bl.a. opleve dingoerne, en slags vildhunde, som kun findes i Australien. Jeg tilbragte to nætter i telt på denne mageløse ø. Til at komme rundt på den sanddækkede ø kører man i jeeps, og jeg deltog i en tur kaldet 4WD-Tag Along, hvilket bl.a. betød at jeg fik prøvet at køre bilen. Mængden af sand varierer alt efter hvor på øen man befinder sig. Langs kystens strande er sandet meget fladkørt og hårdt, hvilket gør det let at køre på, mens vi længere inde på øen blev mødt af høje, bløde sandklitter, som gjorde kørslen langt mere udfordrende. Jeg havde nogle utroligt fantastiske oplevelser på K’Gari. Vi badede i søer som var helt krystalklare, omgivet af enorme sandklitter der strakte sig helt ned til vandet, og vi besøgte de såkaldte ’champagne pools’, som er naturlige klippebassiner, der bobler som spa-bade, når bølgerne fra havet skyller ind over dem.

Aftenerne på denne totalt ubeboede ø brugte vi omkring bålet, hvor vi sad og beundrede stjernehimlen, og det overgik med længder alle de gange jeg tidligere har kigget på stjerner. Fordi der lever vilde dingoer på øen, skulle vi altid gå rundt to og to med en såkaldt dingostick i hånden. En dingostick er en almindelig træpind, der er blevet spaltet i flere spidser i den ene ende. Denne skulle vi bruge til at skræmme dingoerne væk, hvis de kom for tæt på – hvilket vi heldigvis ikke oplevede. Hver dag skulle vi desuden pakke alle vores ting ud af teltene og låse dem inde i bilerne, da dingoerne er nysgerrige og tiltrækkes af fremmede lugte. I ét af teltene boede to fyre, som havde glemt at fjerne en Pringles-dåse, inden vi tog på udflugt. Da vi kom tilbage, havde dingoerne været på besøg og revet deres telt fuldstændig i trævler. Pringles-dåsen stod der dog stadig!

Whitsundays’ utrolige øhav
Efter nogle helt fænomenale nætter på K’Gari blev vi sat af på fastlandet og hoppede på en 17 timers natbus til Airlie Beach, som er indgangsporten til øgruppen Whitsundays. Fordi vi ikke havde været ude i god nok tid, var alle overnatningsture med båd desværre udsolgt, så vi måtte nøjes med en dagstur med speedbåd. Men vi blev på ingen måde skuffede, da vi med speedbåden endte med at få set og oplevet så meget på bare én dag. Vi besøgte flere øer, grillede på en kridhvid sandstrand og snorklede med både havskildpadder og små citronhajerunger. Vi lagde også vejen forbi Whitehaven Beach, som flere gange er blevet kåret til verdens smukkeste strand. Og stranden levede virkelig op til sit rygte! Med det mest kridhvide strandsand og det mest utrolige turkise hav, jeg nogensinde har set. Og mens vi sad og nød dette paradis, havde vi endda en hel regnskov som bagtæppe. Det var en sand drøm!

Tip:
✅ Book din bådtur til Whitsundays i god tid, hvis du gerne vil overnatte ude på havet. Så kan du nemlig bo ombord på en sejlbåd og over flere dage udforske denne fantastiske øgruppe.

Adrenalinrus i Mission Beach
Jeg rejste videre godt seks timer nordpå til Mission Beach. Det er et af de mest kendte steder i Australien at springe i faldskærm, og det skulle jeg selvfølgelig prøve! Vi var fem personer plus vores instruktører, der steg ombord på det lille fly. Jeg fik ”æren” af at hoppe først, hvilket betød at jeg sad tættest på flyets dør – fastspændt til min instruktør og til flyets gulv. Da det blev tid til at springe, blev jeg informeret om at os der skulle hoppe først, skulle gøre os klar og afvente et okay fra piloten, inden vi måtte hoppe. At ”gøre sig klar” betød at min instruktør satte sig med benene ud af flyet – hvilket jo så betød at jeg dermed bare hang udenfor flyet, fastspændt i ham. Efter cirka 30 sekunder (som føltes som en evighed!), fik han et okay, og vi blev slynget ud af flyet. Jeg aner ikke hvor længe vi snurrede rundt i 360 grader, før vi fladede ud til frit fald. Men det var det vildeste adrenalinsus – det er helt sikkert! Da faldskærmen blev udløst, var det bare smooth sailing derfra. Vi svævede hen over det åbne hav, inden vi til sidst landede på en smuk sandstrand.

Endnu et kryds på bucketlisten på Great Barrier Reef
Med adrenalinen stadig pumpende rundt i kroppen gik turen videre til sidste stop: Cairns. Eftersom vi ankom i februar, var det ekstremt varmt og fugtigt. Cairns har ikke rigtig nogle gode badestrande, så dagene brugte vi ved poolen på vores hostel – eller med at dykke på Great Barrier Reef. Great Barrier Reef strækker sig over mange hundrede kilometer langs Australiens østkyst, men det er kun fra Cairns og nordpå til Cape Tribulation at revene stadig er levende. Det var en super fed oplevelse at få lov at udforske dette smukke rev med et så mangfoldigt undervandsunivers.

Efter Cairns gik rejsen videre til Melbourne, hvor jeg begyndte at arbejde på mit Working Holiday-visum. Men det er en fortælling til en anden gang!

Vil du også opleve Australiens nærmest uendelige mangfoldighed og overflod af oplevelser? Få inspiration til din rejse her.
Til top