Af Sofie Vangsted

Flores – porten til junglen
Det hele starter på den lille ø Flores. En fantastisk hyggelig lille ø med fede caféer og hostels. Området fungerer som udgangspunkt til Reserva de Biosfera Maya, et enormt junglereservat ved grænselandet til Belize & Mexico. Jeg skynder mig at få styr på de sidste praktiske ting som myggespray, vabelplaster og solhat. Imorgen skal jeg nemlig på et 3-dages trek gennem junglen, der slutter ved de magiske mayaruiner.

Afgang i tusmørke og ingen idé om, hvad der venter
Jeg bliver hentet kl. 05 af en mand på scooter med en kæmpe indkøbspose. Vi går til havnen og skifter køretøj flere gange – en absurd logistik, men pludselig befinder jeg mig midt i intetheden i Dos Aguadas, ved et lille lokalt spisested. Jeg er træt, en smule uforberedt, men enormt spændt og glæder mig til at møde resten af gruppen. Jeg bliver dog her bekræftet i, at det blot er mig og en lokal guide, Alfonso, der ikke taler ét ord engelsk. Spændende. Tårerne presser sig en smule på – men jeg får styr på mig selv over æg og tortillas, og tænker det værste der kan ske er jeg bliver bedre til spansk. Alfonso er en lav, spinkel mand med et meget rart ansigt. Han har to børn med. Den ene spænder vores madpose fast bag på sin Freedom-motorcykel, den anden forsvinder. Vi sætter kurs mod junglen – og jeg har ingen idé om, hvad der venter.

Sved, støv og skinke-toast – første dag i junglen
Vi vandrer 4 timers tid i 35+ graders varme med tæt luftfugtighed. Efter 10 km og en checkpoint-indgang til bioparken får vi vores første pause – og jeg har allerede drukket flere liter vand. Jeg har aldrig svedt så meget i mit liv – fra steder jeg ikke vidste kunne svede. Men det er det hele værd! Frokosten: toast med skinke og mayo. Det man kan ikke kimse af. Jeg hakker det ned, en smule i overlevelsestilstand.

Jungle-camp og hjemmebryg
Hen på eftermiddagen når vi frem til en vagtpost i junglen, hvor to rangers bor fuldtid. De byder os på junglewhisky – fermenteret ananas- og melonskræl. Det bliver serveret i en kop jeg har på fornemmelsen ikke er vasket i ugevis, men jeg drikker det som en ægte festivalveteran og prøver ikke at tænke på bakterier, og hvad det kan gøre for resten af turen. Vi fortsætter efter en halv times hyggesnak (på mit exceptionelt begrænsede spansk) til campen: En overdækket bålplads og en sovehytte.

Mirador, macheter og jaguarer
Vi pakker ud i campen, og bestiger det nærliggende Mirador – et højt udsigtspunkt med panorama udsigt over junglen. Drengene bruger det som hotspot til at tjekke TikTok og ringe hjem. Jeg lærer lidt om Q’eqchi’, den lokale mayadialekt inden vi vender retur til campen. Kort før mørket rigtigt falder på går vi ned mod den store klippevæg, hvor der bor millioner af flagermus. Det var ren Sort Sol over junglen, da de forlod deres huler og samtidig hørte jeg, for første gang, jaguarenes kald til hinanden.
Her bliver der slået et telt op til mig i sovehytten og jeg knalder brikker det sekund jeg rammer det tynde tæppe, som fungerer som madras på kolde cementgulv.

Dag 2 – Glemte templer og gør-det-selv i junglen
Jeg vågner kl. 04 til junglens lydorgie. Man kan næsten mærke rusken fra de mange aber, der svinger sig i træerne omkring os. Kl. 06 står vi op og Alfonso går igang med morgenmaden – æg selvfølgelig – og to timer senere er vi klar. Temperaturen er allerede, her kl. 08, blevet 37°.

Vi begiver os mod El Zotz-ruinerne, som er hovedårsagen til dette jungle-trek. En afsidesliggende mayaruin skjult i junglen, kendt for sine mystiske templer, flagermusfyldte grotter og spektakulær udsigt over Tikal fra toppen af bakkerne. Vi bruger to timer på at udforske de gamle templer, der tårner op mellem trækronerne.
Vi går tilbage til campen, pakker sammen og har nu et tre timers hike til næste camp-site. Her er en del mere simpelt: Der er overdækket men ingen hytte at sove i. Jeg bliver pludselig meget opmærksom på de mange vilde dyr i området, og pulsen stiger en smule med tanken om at sove i et telt herude i fri jungle.
På vej til campen fandt Alfonso et stort stykke plastik som han så en mulighed i. Efter 2 timers smelten over bål, hoppen på det og justeringer får han lavet sig et perfekt hylster til sin kæmpe machete. Ren MacGyver.

Dag 3 – Brøleaber, næsebjørne og magiske Tikal
I dag var vækketuret sat til kl. 04:00, i håb om at nå til Tikal inden middagssolen rigtig bager. Det var det tætteste jungle vi endnu havde gået i, og duftede noget af eventyr at gå i månens skær i en mørkelagt jungle med vilde dyr, og blive slået i hovedet af tætte buske og spindelvæv. Turen, indtil nu, havde været meget lige ud af landevejen uden de store udsving i højdemeter. I dag var det mest stejle af hele turen, og jeg var inderligt lykkelig for vi tacklede det i nattens mulm og mørke.

Kl. 10:30 begyndte vi at kunne se de første templer stikke ud af tætbevoksede buske, på små toppe, og det gik op for mig vi nu var landet på det enorme område af ruiner, Tikal.
Tikal var uden tvivl et af højdepunkterne på turen. Midt i den tætte jungle i det nordlige Guatemala rejser de gamle mayaruiner sig som noget taget ud af en Indiana Jones-film – og det føles virkelig sådan, når man sniger sig gennem tågedisen i morgengryet, omgivet af brøleaber og fuglesang. Tempel IV bød på en uforglemmelig udsigt over regnskoven med tempeltoppe, der stikker op som øer i et grønt hav.

Jeg havde ingen anelse om hvor stort området var, og kunne let have brugt mere end de 2,5 timer, jeg havde afsat til at udforske området. Et tip: Køb en eftermiddagsbillet, så du får solnedgangen med fra Tempel IV. Det giver også mulighed for at blive til mørket falder på, og opleve de tusindvis af flagermus, der begiver sig på jagt.

Et vemodigt farvel til Alfonso og et velkomment gensyn med bad og aircondition
Efter et par timers udforsken af templerne sagde jeg et vemodigt farvel til Alfonso, og tog mig en iskold cola ved hovedingangen. Her fik jeg et sidste besøg af en sød lille næsebjørn inden jeg hoppede på en offentlig bus 2 timer sydpå til mit hostel i Flores. Jeg skyndte mig at checke ind på ny, så jeg kunne nyde af aircondition på værelset, og tage mig et iskoldt bad. Min telefon hoppede automatisk på netværket, og det var helt stressende at se notifikationer poppe op efter tre dage "off the grid". Overvældet af oplevelser gik jeg ud og bestilte mig en omgang Tacos på en lokal restuarant og reflekterede over det oprigtige eventyr de forgangne tre uger havde været.

Guatemala – store eventyr fremfor komfort
Guatemala er ikke bare et land, du rejser igennem – det er et land, der kravler ind under huden på dig. Med sine aktive vulkaner, gamle mayaruiner, farverige markeder og varme, gæstfrie mennesker, formår det at overraske og begejstre på alle niveauer. Her går tiden i sit eget tempo, og netop det gør oplevelsen så ægte.
Det er et land for dig, der tør tage de ujævne stier, bytte komfort ud med eventyr – og som søger noget mere end bare en ferie. I Guatemala får du øjeblikke, der sidder fast. Du får historier, du ikke havde set komme. Og du får minder, der bliver hos dig længe efter, rygsækken er pakket ud.

Vil du også opleve alt dette og mere til i Guatemala? Så tag et kig på dette rejseforslag

Se også vores mange andre spændende rejseforslag til Guatemala her
Til top