Læs det første blogindlæg om planlægning af jordomrejsen her.
Af Trine Ebbensgaard
Costa Rica – En måned med dyr og natur
Vi begyndte rejsen i hovedstaden San José, inden vi drog videre ud i Costa Ricas frodige natur. Overalt summede det af liv – fra små skinnende insekter til aber og dovendyr i trætoppene. Vi besøgte Tortuguero Nationalpark og La Fortuna, og med vores store interesse for dyr var Costa Rica den perfekte start på jordomrejsen.
Peru – Lokalt besøg og Machu Picchu
Fra Lima gik turen videre til Titicacasøen, hvor vi boede hos en lokal familie og blev iklædt de farvestrålende traditionelle dragter. Et af rejsens helt store højdepunkter var Machu Picchu, som vi nåede frem til efter seks timers vandring ad Inka-stien. Turen var hård, men udsigten fra Solporten gjorde det hele værd. Vi oplevede også Regnbuebjerget, hvor den tynde luft gjorde vandringen ekstra udfordrende, inden vi afsluttede opholdet med at udforske Cuscos hyggelige gader.
Stillehavet – Ø-hop i paradis
42 dage i Stillehavet bød på smukke sandstrande, snorkling og ø-hop mellem Moorea, Rarotonga, Aitutaki, Vanuatu og Tahiti.
På Vanuatu mødte vi en lokal stamme, hvilket gav et unikt indblik i en helt anden primitiv levemåde og kultur. En pige på alder med vores ældste datter skulle snart giftes med en mand fra en anden stamme, som hun endnu ikke havde mødt.
Vi oplevede også den aktive vulkan Yasur, hvor vi stod helt tæt på, mens vulkanen bragede og boblede. Da mørket faldt på, kunne man se det røde, varme lava skyde sig op af vulkanen.
New Zealand – Et campereventyr begynder
Vi tilbragte 10 dage på Nordøen og 21 dage på Sydøen i en autocamper. På Nordøen oplevede vi maorikulturen og det geotermiske område omkring Rotorua. Vi var på havet for at se både delfiner og kaskelothvaler, og kom på smuk kajaktur i måneskin.
På Sydøen ventede endnu flere eventyr med helikoptertur over Franz Josef-gletsjeren, bungyjump, ATV-kørsel og paragliding. Undervejs så vi endnu flere dyr, som søløver, delfiner og små blå pingviner.
Sri Lanka – En måned fuldt med overraskelser
Sri Lanka blev en af rejsens største overraskelser. Vi besteg Sigiriya Løveklippen, plukkede te på en teplantage, så leoparder, aber, krokodiller og elefanter, deltog i et madlavningskursus hos en lokal familie, besøgte smukke templer, dyrkede yoga og var på surfcamp i seks dage. Vi kørte også med det ikoniske tog til Ella og nød friheden til spontane oplevelser, som f.eks. yoga.
En af de største oplevelser for de yngste piger var at sætte nyudklækkede skildpaddeunger ud i havet om aftenen.
Thailand – Storby og vinterferie
I Chiang Mai kom vi mere ned i tempo. Vi deltog i et madlavningskursus, besøgte en long neck-landsby og et elefantreservat.
Efter nogle dage i Bangkok fortsatte vi til den lille ø Koh Kradan, hvor vi skulle holde "vinterferie". Der var kun små resorts og en lang sandstrand på øen. Om aftenen kunne vi gå om på den modsatte side af øen og nyde solnedgangen, og ellers gik tiden med SUP, snorkling og badning på stranden hver dag.
Cambodja – 12 hårde dage
I Cambodja oplevede vi solopgangen ved det smukke Angkor Wat-tempel og rejste rundt med dygtige lokale guider, som bragte os tættere på både lokalbefolkningen og landets historie. Måske for tæt. For besøget blev også en følelsesmæssig oplevelse. Vi hørte om Pol Pot-regimet, som tvang befolkning i slavearbejde, og som mellem årene 1975-1979 dræbte ca. 1,7 millioner cambodjanere. Efter flere timers fortællinger om rædslerne under regimet blev det for meget, og vi måtte trække os tilbage for at bearbejde de mange indtryk.
Jeg tror, jeg har lært, at det ikke handler om at være den perfekte globetrotter, men om at give plads til både begejstring og frustration.
Vietnam – En uventet drejning
Fra Cambodja sejlede vi ned ad Mekongfloden ind i Vietnam. Rejsen bød dog på en uventet udfordring, da vi i lufthavnen blev nægtet at gå ombord på flyet til Malaysia. Nogle ellers sjove turist-stempler fra Machu Picchu havde ugyldiggjort vores pas, og vi skulle have bestilt nye ved den danske ambassade i Hanoi. Derfor blev planerne ændret og fløj til Hanoi, hvorfra rejsen fortsatte til Hoi An, videre med nattog til Ninh Binh og Halong Bay, inden vi igen vendte tilbage til Hanoi for at få vores nye pas. Rejsen i Vietnam sluttede i det smukke risterrasse-landskab i Sapa.
Kina – 15 dage med tog-eventyr
Det var en lettelse at komme til Kina, selvom det var en stor kontrast til Vietnam. De enorme storbyer virkede overvældende, især for vores ældste piger. Vi rejste med tog gennem landet, og tempoet var højt. Vi skulle være hurtigere end de lokale for at få lov til at hoppe ombord på togene.
Rejsen begyndte i Beijing med besøg på Den Kinesiske Mur og fortsatte videre til Pingyao, hvor vi boede inden for den gamle bymur. Her købte vi traditionelt kinesisk tøj – mest fordi der var lidt koldt. Men vi fik en god photoshoot ud af det. Herefter gik turen videre til byerne Xi'an, Chengdu og Yangshuo. Yangshou var en klar favorit i Kina, hvor vi lejede scootere, smagte på forskellig te og var på et mini-raft inde i en grotte.
Hong Kong – Et andet Kina
Selvom vi kun tilbragte 5 dage i Hong Kong, kunne vi godt mærke, at byen stod i stor kontrast til resten af Kina med sine moderne storbymiljøer, store indkøbscentre, kaffebarer og et helt andet tempo. Nu var vi igen klar på afslapning.
Seychellerne – Ro og fordybelse
Verden er fuld af smukke oaser, og dette var bestemt en af dem. På Seychellerne oplevede vi blandt andet de gigantiske Aldabra-kæmpeskildpadder – en helt særlig og stor oplevelse for os! Dagene blev brugt på hvide sandstrande, snorkling og afslapning ved det turkisblå hav. Seychellerne havde en helt særlig ro, hvor det ikke handlede om at nå en masse, men bare om at være til stede.
Øerne var frodige med masser af kokospalmer, og vi boede på det fineste hotel, som Mette fra Jysk Rejsebureau havde fundet til os.
Kenya – Den vildeste afslutning
Rejsens sidste stop var Kenya. I Aberdare boede vi på en lodge blot få meter fra et vandhul, hvor vi kunne sidde og se elefanter komme for at drikke, og endda høre dem trække vejret gennem deres snabler. På et tidspunkt var der 25 elefanter samlet! Et imponerende syn.
I vildtreservatet Samburu oplevede vi den barske natur helt tæt på og så blandt andet løver på jagt – her så vi også en gepard. Naturreservatet Ol Pejeta bød på både hvide og sorte næsehorn samt flere af områdets særlige dyrearter, som Grevy-zebra, somali-struds og netgiraffer.
Vi besøgte også Hell's Gate Nationalpark og nød følelsen af virkelig at være en del af naturen.
Rejsen sluttede i Nairobi med besøg i et slumområde, Karen Blixens hus, en organisation for kvinder med aids, samt besøg hos en lokal familie og en lokal skole.
Det blev en fantastisk afslutning på 10 måneder fyldt med rige oplevelser – samtaler, sved, grin, tårer, eksotiske kulturer og storslået natur. At fare vild sammen og finde vej igen. Bogstaveligt talt og i overført betydning.
Ønsker du at komme på en jordomrejse, kan jeg kun se fordele ved at få et rejsebureau indover. Sådan nogle som Jysk Rejsebureau, som kender alle de sjove oplevelser og gode overnatningssteder. Derfor synes jeg, at man skal give de ekstra penge ved at få et rejsebureau til det. Fordi de penge er også sparet til at være i nuet som familie.
Læs også det sidste blogindlæg, hvor vi har interviewet Trine om families jordomrejse, særligt de fedeste højdepunkter og hvordan de fejrede jul.
Skal vi planlægge din jordomrejse? Få inspiration i vores mange rejseforslag eller kontakt os for hjælp til planlægningen.