Af Jonas Albæk og Henrik Møller Nielsen
Turen går videre med tog via Nagoya til Inuyama, hvor vi bliver oplært i det traditionelle japanske spil tōsenkyō, der bedst kan beskrives som en japansk og noget mere elegant udgave af Kaste Gris. Vores sensei tager undervisningen meget seriøst og er bestemt ikke for fin til at hovere lidt, når man præsterer imponerende 0 point.
Fra Inuyama fortsætter vi med tog til Gifu. Her venter et hyggeligt onsenophold på en lokal ryokan og møder med lokale kunsthåndværkere, der fremstiller de smukkeste rispapirslamper og traditionelle japanske paraplyer. Vi får selvfølgelig også selv lov til at prøve kræfter med håndværket og fremstiller vores egne miniatureudgaver. Der går hurtigt sport i den, og det er både sjovt og overraskende svært. Heldigvis bliver vi guidet af lokale mestre, som har perfektioneret håndværket gennem mange år.
Om aftenen venter en helt særlig oplevelse på Nagara-floden. Sammen med primært japanske turister oplever vi Ukai, en mere end 1.300 år gammel fisketradition, hvor dresserede skarver bruges til at fange ayu-fisk. Fiskeriet foregår efter mørkets frembrud i skæret fra flammende fakler, mens bådene langsomt bevæger sig ned ad floden. Undervejs bliver vi underholdt af geishaer, som også sørger godt for, at ingen mangler noget i glasset. Efter en fantastisk aften på floden er der kun én rigtig måde at slutte dagen på: en tur i ryokanens varme onsen.
Næste morgen hopper vi på bussen mod Gujo Hachiman, en lille historisk slotsby gemt mellem bjergene i Gifu-præfekturet. Byen er kendt for sine krystalklare floder, gamle kanaler og velbevarede gader fra Edo-perioden. Over byen troner et smukt samuraislot, hvis historie går helt tilbage til 1559.
Her føles Japan pludselig meget langt fra neonlys, menneskemængder og travle storbyer. Vi slentrer gennem de gamle gader, besøger templer og smukke zenhaver og hopper på cyklerne for at udforske landskabet uden for byen. Vi bader i floden og laver traditionel japansk barbecue i skoven, inden vi vender tilbage til vores lille ryokan.
Om aftenen udforsker vi byens hyggelige caféer, restauranter og små barer. Selvom vi kun befinder os omkring en time fra nogle af områdets større turistdestinationer, føles Gujo Hachiman som vores lille off-the-beaten-path Japan, hvor tempoet falder, naturen rykker tættere på, og det lokale hverdagsliv stadig fylder mere end turismen.
Læs også første del af rejsen, som startede i Tokyo.
Er du blevet nysgerrig på Japan, og drømmer du om selv at opleve dette fascinerende? Så kan du finde masser af inspiration i vores rejseforslag til Japan.