Tryghed på rejsen når verden ændrer sig Læs mere her
Du lærer utroligt meget første gang du selv rejser ud på en sabbatårsrejse. Men der er også ting du måske ikke lige selv har tænkt over, og som du ville ønske nogen havde fortalt dig inden.

Derfor får du her vores dos & don'ts, så du får den bedste start på din rejse:

1. Ingen ørepropper?
Nyd koncerten af snorken… eller backpackerparret ved siden af.
Pak nu ørepropper. Altid.

2. Død kakerlak?
Fjern den. Ellers kommer de andre… og holder fest.

3. Bange for at dine ting bliver “lånt”?
Medbring en hængelås. Sharing er ikke caring her.

4. Chancen for at være venner med dit dorm efter opholdet?
Bliver lig med 0, hvis du pakker kl. 5 om natten. Pak aftenen før… seriøst.

5. 20 mennesker og ét vådt badeværelse?
Dine klipklappere bliver dit kæreste eje. Ellers får dine fødder deres helt egen rejse.

6. Når du ikke kan huske adressen eller dit værelsesnummer på overnatningsstedet
Skriv det ned på telefonen eller tag et screenshot – din hjerne er ikke Google Maps.

7. Når du glemmer at slå roaming fra og er landet udenfor EU…
Tillykke! Du har lige købt verdens dyreste Instagram-scroll. Slå det fra inden du går i flytilstand.

8. Når du “gemmer” dit pas i din rygsæk som UPS pludselig blev stjålet
Hav altid dit pas på dig.

9. Når hæveautomaten sluger dit kreditkort, og du kun har ét kort med.
Rejs altid med to kort og lidt kontanter.

10. Når du IKKE har styr på valutaen i det land du rejser i
Så kan du hurtigt komme til at give 300 kr. i drikkepenge den første dag.

11. Når du ikke har lyst til at hæve kontanter for at undgå et lille gebyr.
Hæv nu lidt alligevel – og ellers kan USD ofte bruges.

12. Når du kommer ind på et toilet der ikke ligefrem er et toilet...
Lommeletter og håndsprit er lige pludselig blevet din bedste investering.

13. Når du får madforgiftning på rejsen efter et besøg på en lokal restaurant
Vælg steder med høj omsætning – jo flere lokale, jo bedre.

14. Når du får et gratis shots fra en fremmed og ikke ved hvad det er?
Bare nej. Hold dig til øl med kapsel.

15. Når du bliver solskoldet og skal gemme dig inden døre resten af rejsen
Husk solcreme, solbriller og skygge! Ellers lærer du det på den hårde måde...

16. Når du stoler på at du kan huske alt og alligevel glemmer det
Screenshot alting. ALT.

17. Når den søde, hjemløse hund har lopper
Ja, den er nuser. Men lad være med at røre.

18. Når de små aber begynder at hvæse af dig?
Hold afstand! Medmindre du gerne vil have rabies som souvenir.

19. Når du vælter på scooter og får en Bali eller Koh Phangan tattoo
Scooter er den primære transportform i mange lande. Men husk hjelm, og lad være med at gøre noget drastisk.

20. Når du er fuld og får en tatovering med lokale symboler
Don’t! Den er sjov i 3 dage… og symbolet betyder måske ikke det du tror.

21. Når du har gemt en dåse leverpostej nederst i rygsækken inden security
Smid den ud! Eller få en rundvisning af baglokalet til 500 euro.

22. Når dit fly pludselig er blevet aflyst, og flyselskabet ghoster dig
Som rejsebureau har vi direkte kontakt til dem og hjælper dig hurtigt videre.


Du er nu klædt ordentligt på til backpackerlivet – Ha' en fantastisk rejse!
Se alle vores grupperejser for unge her.

Til top