Her på siden finder du praktisk information og fakta om Botswana.


Praktisk info om at rejse til Botswana

Klima og bedste rejsetidspunkt
Årstiderne er modsat de danske. Maj til Oktober er tørtid og vinter. Det er varmt om dagen og koldt om natten og det er den bedste tid at tage på safari. November til April er regntid og varmest og deres sommer: De er i denne periode mere grønt og derfor kan det være sværere at spotte dyr på safari. Tal med din rejsekonsulent og få den bedste vejledning til, hvornår netop din rejse kan finde sted.

Se klimatabel over vejret i Botswana her.

Penge
Den lokale møntfod er Botswana er Pula (BWP).

Hæveautomater er tilgængelige i de største byer, hvor VISA og Mastercard ofte kan benyttes. Men når man er ude i de små landsbyer og på safari er det en god ide at planlægge godt fremad og medbringe kontanter, da der ofte ikke er hæveautomater og man ikke kan betale med kort.

Visumforhold og indrejsekrav
OBS! Visumregler og indrejsekrav kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.

Botswana er visumfri i 90 dage og passet skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed. Det er i øvrigt et krav, at passet har minimum tre blanke sider (til viseringer). Der kan opnås visum ved indrejse med fly eller over grænsen.

Der kan forekomme indrejsekrav til Botswana såsom specifikke krav til vaccinationer, forsikringsdækninger, helbredsattest og lignende. Henvend dig til din rejsekonsulent omkring nuværende indrejsekrav til Botswana.

Læs mere om visum til Botswana.

Transport
Fly:
Der er fly fra hovedstaden Gaborone til Maun, Francistown, Kasane og ruter til nabolandenes hovedstæder.

Bus:
Der er busser mellem stor set alle byer. Kom tidligt til stationen da busserne ofte bliver fyldt hurtigt.

Bil:
Infrastrukturen mellem de stører veje er rigtig god og derfor er det nemt at køre rundt i bil. Skal man dog på safari så vil vi anbefale at man lejer en firehjulstrækker. Biler kan lejes i alle størrelser og prisklasser. Der findes firehjulstrækkere med telt på taget, så hvis du vil lavet en selv guidet safari tur og tage på campere hvor du er et med nature, så er Botswana det perfekte sted. Du er sikret en bil, hvis du lejer hjemmefra, men det kan også sagtens lade sig gøre dernede. Husk at der køres i venstre side ad vejen i Botswana.

Drikkepenge
I de fleste lande er drikkepenge en del af lønningerne for de ansatte i servicebranchen. Derfor er det god kutyme (og nogle gange direkte nødvendigt) at give drikkepenge til for eksempel rengøringspersonale, tjenere, guider, chauffører mv. afhængigt af det land, du skal besøge. Vi anbefaler derfor, at du sætter dig godt ind i, hvor meget der er normalt at give i drikkepenge og til hvem, inden du tager af sted på din rejse. Find information om drikkepenge i guidebøger som for eksempel Lonely Planet.


Fakta

Hovedstad: Gaborone
Sprog: Engelsk og Setswana
Klima: Tropisk
Valuta: Pula (BWP)
Religion: Kristne og Badimo (traditionel afrikansk religion)


Information om Botswana

Botswana er natur når det er bedst. Landet domineres af Kalahari-ørkenen, der udgør op imod 70% af landets areal. Selvom landet er domineret af ørken, så er der stadig en frodig natur og et rigt dyreliv.

I nord finder man landets største nationalpark Chobe. Mod nordvest ligger Okavangodeltaet, som er et af verdens største indlandsdeltaer. Lidt sydøst herfor ligger Makgadikgadi sletten, en stor saltslette.

Botswana er et land som er godt hvis man vil køre selv, men det er også oplagt at besøge landet som en del af en overland rejse.

Botswana er et enestående naturskønt og spændende rejseland. Landet er en mangfoldighed af kulturer, natur og dyreliv. Landet byder på storslåede safarieventyr og Botswana er det land i Afrika med den største bestand af elefanter, og her er der garanti for ikke at blive skuffet. Der er så mange elefanter, at man efter et par uger i det vilde knap trækker på skulderen, når en elefant krydser vejen. Ud over elefanter og løver kan man forvente at se masser af gnuer, flodheste, zebraer, hyæner, giraffer, gazeller, og hvis man er rigtig heldig, et par af de vilde katte, såsom geparder, leoparder og løver.

Chobe Nationalpark
Chobe Nationalpark er det mest kendte safari-område, hvor der er mulighed for at se gigantiske elefantflokke samt mange andre kendte dyr som giraffer, zebraer, antiloper, bøfler og flodheste.

Okavangodeltaet
Fra byen Maun udgår ture til et af verdens største indlandsdeltaer - Okavangodeltaet. På en tur til området vil man ofte bo på en af de mange øer og udforske området i kano, som gør at man lydløst kan komme utroligt tæt på de vilde dyr.

Makgadikgadi sletten
Saltsletten var for mange tusinde år siden en stor indlandsø på størrelse med Schweiz, men er i dag helt tørret ud og det giver et helt utroligt syn når man kigger ud over de enorme og tørre saltsletter. Ved Boteti floden og ved Nxai området findes der også et rigt dyreliv med vandrende gnuer, antiloper og zebraer samt rovdyr som løver og leoparder.
Til top