Skolens lokale leder Mr. Nuth Ya er en lokal ildsjæl, som ved hjælp fra frivillige har fået forskellige projekter i området stablet på benene. Greenway-skolen åbnede i 2013 med gratis uddannelse for de 6-15 årige børn og unge i lokalområdet. Klasserne har typisk mellem 25 og 30 elever, som kun kan et begrænset engelsk. Eleverne deltager typisk i almindelig offentlig skole tre timer dagligt, hvor der ikke er fokus på at lære engelsk, så Greenway-skolen er et tilbud, som de kan benytte i deres fritid for at dygtiggøre sig og få et bedre engelsk.
Er frivilligt arbejde noget for dig?
Det er fantastisk givende at lave frivilligt arbejde, og det har en mærkbar betydning for lokalbefolkningen. Frivilligt arbejde er dog også meget krævende og stiller store krav til dig som menneske. Det er bestemt ikke for alle, men drømmer du om at gøre en forskel for andre, så kunne frivilligt arbejde godt være noget for dig.
Få information og fakta om Cambodja her.
Se flere spændende rejseforslag til Cambodja her.
1.dag: Afrejse fra Danmark
Du flyver idag fra Danmark med destination Siem Reap typisk med 1-2 stop undervejs
2.dag: Ankomst Siem Reap
Lokation
Samraong er den største by i Oddar Meanchey-provinsen - en af Cambodjas nyeste provinser. Provinsen ligger nord for Siem Reap og tæt på grænsen til Thailand. Det tager cirka 4 timer i bil (uden for regntiden) at komme til Siem Reap, der ligger godt 120 km derfra.
Projektets målsætning
Projektet har to fokusområder. Det ene og vigtigste fokus er uddannelse, og det andet - som er tæt forbundet til uddannelse - er at skabe bedre fremtidsudsigter for de fattige børn i landsbyerne. Udover at undervise er der også et stort oplysningsarbejde i lokalområderne, hvor man ønsker at udbrede kendskabet til skolen og dens muligheder for børnene.
Du har selv mulighed for at få indflydelse på din undervisning, hvis du har kreative læringsideer. Du er desuden velkommen til at inddrage tegning, musik og andre aktiviteter i din undervisning.
Ugens gang og aktiviteter
Mandag - Fredag
Undervisningstid er opdelt i to hold - den tidlige undervisning er fra kl. 8-11 og eftermiddagstimerne ligger kl. 14-17. Du cykler selv til og fra skolen.
Det konkrete undervisningsindhold afhænger af, hvad skolen har brug for i den periode, du er tilknyttet som frivillig.
Din rolle og dine ansvarsområder
- At undervise i engelsk og lave ugentlige tests af elevernes niveau.
- At arbejde med børnene i deres grøntsagshave.
- At lave kreative projekter med børnene f.eks. tegne, synge, danse og lave sportsaktiviteter.
- AT undervise i miljøbevidsthed, hygiejne og sundhed.
- At være med til at vedligeholde og renovere skolen.
Skolen har bred erfaring med forskellige læringsmetoder og er også med til at arrangere forskellige aktiviteter uden for skoletiden.
Klasseværelserne er udstyret med de mest basale ting såsom tavle, men vi anbefaler, at du tager lidt undervisningsmateriale med, som du kan bruge i undervisningen og donere til skolen.
Vær opmærksom på at frivillig-aktiviteterne og tidspunkterne kan ændre sig afhængig af behovet på det konkrete tidspunkt.
Aften- og weekendaktiviteter
Du har som udgangspunkt fri om aftenen og i weekenderne. Du kan slappe af, hvor du bor, tage på cykeltur ind til byen eller tage på udflugt i området. Du kan også tage en taxa til Siem Reap, hvis du vil se byen eller besøge Angkor Wat.
Helligdage
Der er stadig arbejde i de perioder, men det består mere i vedligehold af skolen som f.eks. at male, arbejde i grøntsagshaven, plante træer, bygge stole og borde og lign.
Du overnatter i flersengsværelse med koldt vand, wi-fi og fan.