Denne rejse tager dig med fra Chiles pulserende hovedstad til nogle af de mest afsides og betagende egne af Patagonien. Du starter i Santiago de Chile, hvor du får en smagsprøve på byens kultur og livsstil, før du flyver sydpå og henter din lejebil i Puerto Montt. Herfra begynder din rejse ad den legendariske Carretera Austral, en af verdens smukkeste ruter, der snor sig gennem grønne dale, langs dybe fjorde og frodig regnskov. Du oplever hyggelige byer som Puerto Varas, varme kilder, vulkaner og søer, og bevæger dig gradvist ind i det vilde Patagonien, hvor naturen dominerer og stilheden råder.
Undervejs krydser du fjorde med færger, vandrer til gletsjere og besøger nationalparker som Pumalín, Corcovado og Queulat, hvor hængende gletsjere og tempererede regnskove skaber en næsten eventyrlig stemning. Du kommer tæt på det lokale dyreliv, kan tage på ridetur gennem bjerglandskaber og nyde traditionelle måltider i selskab med lokale værter.
Et af rejsens højdepunkter er bådturen til de verdensberømte marmorgrotter ved Lago General Carrera. Her får du frokost ved søbredden og skåler med pisco sour, mens du nyder udsigten til Patagoniens vilde bjerglandskaber.
Rejsen rundes af med besøg på Concha y Toro winery, hvor du smager lokale vine. En perfekt afslutning på en rejse, der har budt på både eventyr, ro og storslået natur.
Få information og fakta om Chile her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Chile her
De chilenske sommermåneder, fra december til februar, kan være temmelig varme i den centrale del af landet, og det er derfor bedst at besøge hovedstaden, Santiago de Chile, fra september - november og fra marts - maj.
De nordlige og nordvestlige områder er meget varme og fugtige i december - februar, men milde fra marts - november.
I den sydlige del af landet er den bedste sæson fra november - marts, hvor du vil opleve den varmere og tørre periode.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Der er afrejse fra Danmark mod Chile og Santiago.
2. dag: Ankomst Santiago de Chile
I dag ankommer du til Santiago de Chile. Du bliver afhentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Du har dagen er til rådighed på egen hånd. Santiago er Chiles største by, så her er masser af museer og parker, som er et besøg værd. Læg også vejen forbi det trendy område, Bellavista, og drik en kop kaffe på en af de mange hyggelige caféer.
3. dag: Cykeltur i Santiago de Chile
Dagen starter med en cykeltur rundt i Santiago de Chile. Her vil du opleve, og få en indsigt i, hvordan de lokale lever og byens historie. Undervejs kommer du igennem markeder, street art og historiske Plaza de Armas. Turen slutter over middag, og du har efterfølgende dagen på egen hånd. (
M)
4. dag: Ankomst til Puerto Varas
Du flyver i dag til Puerto Montt og henter din lejebil. Herfra kører du til Puerto Varas - en hyggelig by ved bredden af Llanquihue-søen med udsigt til Osorno-vulkanen. Gå en tur langs søpromenaden, nyd en lokal middag og mærk den afslappede stemning i byen. (
M)
Kørsel: ca. 21 km / 30 mi
5. dag: Søer, vulkaner og varme kilder
I dag har du fri til at udforske området omkring Puerto Varas. Kør langs bredden af Llanquihue-søen og besøg de charmerende byer Frutillar og Puerto Octay, eller tag østpå til Osorno-vulkanen og de brusende Petrohué-vandfald – naturen her er storslået, og du bestemmer tempoet.
Hvis du trænger til afslapning, kan du også besøge en af områdets varme kilder. Termas del Sol byder på smukke stenbassiner i rolige, naturlige omgivelser, mens Termas de Cochamó kombinerer varme kilder og thalassoterapi midt i skoven nær Reloncaví-fjorden. Begge steder er perfekte til at lade op og nyde Patagoniens ro. (
M)
Kørsel: ca. 100-150 km afhængigt af rutevalg
6. dag: Eventyret begynder på Carretera Austral mod Hornopirén
Nu starter dit eventyr på den legendariske Carretera Austral. Du kører sydpå og tager færgen fra Caleta Larena til Caleta Puelche. Færgen sejler efter først-til-mølle-princippet, og der kan ikke reserveres plads på forhånd. Billetter betales direkte ombord.
Efter færgen fortsætter du gennem frodig regnskov og langs fjorde til Hornopirén, porten til nationalparken af samme navn. (
M)
Kørsel: ca. 110 km / 3 t 15 min + færge (45 min)
7. dag: Bimodal-ruten og Chaitén
Du følger den spektakulære Bimodal-rute med to færger og en grusvej. Undervejs anbefaler vi, at du tager et stop i Pumalín Nationalpark – et område, der næsten er uberørt af mennesker og er derfor blevet erklæret som naturreservat. Her kan du vandre ad stier designet til både korte og lange ture. Du kan også besøge Michimahuida-vulkanen på hesteryg og bevæge dig dybere ind i de tætte lærkeskove via træbroer og små stier. Hold øje med fuglelivet, for området er hjem for alt fra hejrer og flamingoer til majestætiske kondorer. Dagen slutter i Chaitén - en by genopbygget efter et vulkanudbrud og omgivet af vild, dramatisk natur. (
M)
Kørsel: ca. 60 km + 2 færger / samlet rejsetid ca. 4,5 time
8. dag: Gletsjervandring og Futaleufú
Du kører mod Futaleufú, men vi anbefaler et stop i Corcovado Nationalpark for at vandre til Yelcho-gletsjeren. Denne vandretur fører dig gennem en frodig, tempereret regnskov med coigüe-træer, bregner og mos. Undervejs kan du opleve et rigt fugleliv med arter som chucao, huet-huet og churrín. Når du når enden af stien, belønnes du med en imponerende udsigt til Yelcho-gletsjeren, der kaster sig ned fra bjergtoppe over 2.000 meters høje. Derefter kører du til Futaleufú, som er kendt for sin vilde flod og sit dramatiske landskab – perfekt til både afslapning og eventyr. (
M)
Kørsel: ca. 151 km / 2 t 45 min
9. dag: Rafting og La Junta
Start dagen med rafting på Futaleufú-floden (ikke inkluderet). Dette er en af de mest populære aktiviteter i området og byder på spændende strækninger med klasse III–IV+ strømhvirvler som Puente Colgante, Alfombra Mágica, Pillow og Mundaca. Du behøver ingen tidligere erfaring – alle kan være med! Hvis du foretrækker mere rolige aktiviteter, kan du gå eller cykle ad stierne i Futaleufú naturreservat. Her beskytter man to af områdets mest betydningsfulde arter: Andes-cypres og den sky huemul - en hjort, der kun findes i Chile og som også er landets nationaldyr. Naturen er storslået, og der er gode chancer for at spotte dyreliv undervejs. Derefter kører du til La Junta, som er en fredelig landsby omgivet af grønne dale og floder. Her kan du nyde roen og måske tage en kort vandretur i området. (
M)
Kørsel: ca. 144 km / 2 t 30 min
10. dag: Queulat nationalpark og Coyhaique
Du kan starte dagen med kajak på Palena-floden (ikke inkluderet), før du fortsætter til Queulat nationalpark. Her kan du vandre via Ventisquero Colgante ruten til den hængende gletsjer. Dagen slutter i Coyhaique, som er hovedbyen i Aysén-regionen. (
M)
Kørsel: ca. 270 km / 5–6 t inkl. stop
11. dag: Cerro Castillo og Puerto Río Tranquilo
Om morgenen kører du mod Cerro Castillo nationalpark, hvor du har mulighed for at tage på vandretur i det imponerende bjerglandskab eller tilkøbe en ridetur (kan også bookes hjemmefra) med lokale værter. Du rider i cirka to timer gennem storslået natur med udsigt til det karakteristiske Cerro Castillo-bjerg og de smukke Twin Lagoons. Efter turen venter en traditionel patagonsk barbecue, hvor du kan nyde lokale specialiteter og hyggeligt samvær i naturskønne omgivelser. Fortsæt til Puerto Río Tranquilo, hvor du har base de næste tre nætter. (
M)
Kørsel: ca. 216 km / 4 t
12. dag: Gletsjereventyr eller bådtur til Laguna San Rafael
Du har hele dagen på egen hånd til at udforske Puerto Río Tranquilo, men vi anbefaler to dagsture, som kan tilkøbes: en bådtur til Laguna San Rafael eller en gletsjervandring på Exploradores-gletsjeren. Begge oplevelser er uforglemmelige og viser Patagoniens vilde skønhed og natur. (
M)
Kørsel: ca. 0–50 km afhængigt af udflugt
13. dag: Dagstur til Marmorgrotterne
Du begiver dig ud på en spektakulær dagstur langs den dramatiske sydkyst af Lago General Carrera. Vejen snor sig gennem et landskab, hvor den åbne steppe gradvist bliver til tæt regnskov. Undervejs får du udsigt til San Valentín-bjerget (4.058 m).
Dagens højdepunkt er en eksklusiv bådtur til de verdensberømte Marmorgrotter og Marmorkatedraler – unikke geologiske formationer, skabt af vand og tid. Du lærer om deres tilblivelse og får mulighed for at komme helt tæt på de glatte, farverige klippeformationer.
Undervejs nyder du snacks og en afsluttende skål i pisco sour, og ved søbredden serveres en lokal frokost med kaffe, te og hjemmebag, mens du nyder udsigten og roen i det patagonske landskab. (
M,
F)
Kørsel: ca. 135 km / 3-4 timer t/r
14. dag: Ankomst til Santiago de Chile
Du kører til Balmaceda lufthavn og afleverer din bil. Herfra flyver du om eftermiddagen til Santiago de Chile, hvor du bliver afhentet og kørt til dit hostal i Santiago de Chile. (
M)
Kørsel: ca. 193 km / 3 t 45 min
15. dag: Concha y Toro vintur
Din oplevelse begynder ved dit hotel i Santiago, hvor du bliver hentet og kørt til Cajón del Maipo – et naturskønt område, der er populært blandt både lokale og turister. Her besøger du Concha y Toro, en af Chiles mest anerkendte vingårde.
Du starter med en gåtur gennem den private park og det historiske Don Melchor-hus fra 1883, før du dykker ned i Casillero del Diablo Sensory Experience og lærer om vinens rejse fra drue til flaske. Du besøger de traditionelle kældre, herunder den ikoniske Casillero del Diablo-kælder og Alto Aging Cellar, hvor high-end vine modnes.
Fra udsigtspunktet nyder du panoramaet over Pirque-vinmarken og går en tur i Varietal Garden, hvor du smager fire udvalgte vine, og får vinglasset med hjem som souvenir. Du har også tid til at shoppe i Wine Center Store, hvor du finder eksklusive vine og produkter.
Turen slutter igen tilbage på dit hostal i Santiago. (
M,
F)
16. dag: Afrejse Santiago de Chile
Det er tid til at sige farvel til Chile og påbegynde hjemrejsen. Du kan også vælge at forlænge rejsen med en tur til f.eks. Argentina eller Bolivia. Tag en snak med din rejsekonsulent for at høre nærmere om mulighederne. Der er lufthavnstransfer inkluderet. (
M)
17. dag: Hjemkomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter fantastiske oplevelser i Chile.