Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere
16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 21.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Rejsen starter med 2 overnatninger i San Jose inden du næste dag ankommer til Tortuguero Nationalpark, som i mange guidebøger beskrives som en meget lille miniudgave af regnskoven du finder i Amazonas i Sydamerka. Dyrelivet her er helt unik og man kan udelukkende besøge nationalparken med båd eller fly. I perioden fra juli til oktober kan du opleve de grønne skildpadder der årligt ankommer til nationalparkens kystrækning for at lægge sine æg i sandet. Hele oplevelsen i Tortuguero Nationalpark summer af bæredygtig eco turisme og alle der har berøring med nationalparken gør et stort arbejde i at beskytte dette sted. Du oplever Tortuguero Nationalpark ad de mange snoede floder, hvor du kan følge med i regnskovens liv langs flodbredden og i træerne. Herfra går rejsen videre til landsbyen Puerto Viejo som har et skønt jamaicansk islæt, og byen kendes desuden for sine hyggelige restauranter, musik og velsmagende mad fra det afro-caribiske køkken.

Herfra går rejsen tværsover Costa Rica til La Fortuna ved den storslåede Arenal vulkan. Området omkring vulkanen indeholder et stort antal af adventure- og trekking oplevelser, samt Costa Ricas måske mest kendte vandfald som er opkaldt efter byen La Fortuna. Efter et skønt ophold ved et af Costa Ricas mest billedskønne områder går rejsen videre til tågeregnskoven i Monteverde. Her skal du bl.a. opleve de spændende kabelbroer der giver dig en enestående mulighed for at opleve regnskovens varieriede dyreliv fra et fugleperspektiv. Dagen ved Monteverde afsluttes med en sjov zip-line oplevelse i høj fart. Din rundrejse afsluttes med nogle vidunderlige dage ved Manuel Antonio Nationalpark, hvor du har mulighed for at kombinere badeferie ved de smukke stillehavsstrande. Derudover finder du et bredt udvalg af spændende aktiviteter som tæller oplevelser som vandreture inde i Manual Antonio Nationalpark, havkajakture og meget mere. Glæd dig til en oplevelsesrig ferie rundt i Costa Rica.

Få information og fakta om Costa Rica her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Costa Rica her

Bedste rejseperiode

Du kan rejse i Costa Rica hele året.
November til april er den tørre sæson.
Fra maj til oktober er det regntid, men landet kan sagtens besøges i denne periode alligevel.

Vær opmærksom på at tropiske storme påvirker områderne ud til Stillehavskysten og til den caribiske kyst fra juni til november.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til San Jose
Afgang fra Danmark mod Costa Rica, hvor du, afhængig af det valgte flyselskab, ankommer hen på aftenen. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel i San Jose. Resten af aftenen er til fri disposition.
2. dag: Oplev San Jose
Efter morgenmaden venter der dig et velkomstmøde i byen. Det foregår enten på hotellet eller på vores lokale samarbejdskontor. Byen byder på en lang række seværdigheder som farverige lokale markeder, historiske museer og grønne parker, der giver byens befolkning et hyggeligt pusterum i landets hovedstad. Der er en livlig gågade i centrum, og i hovedstaden finder du også Plaza de la cultura, som er fuld af små boder, butikker og gadesælgere, som tjener deres penge på at sælge tøj, smykker og tæpper. Resten af dagen er til fri disposition.
3. dag: San Jose – Tortuguero Nationalpark
Denne morgen bliver du hentet på dit hotel, herfra fortsætter du med en fælles transfer i ca. 4-5 timer inden du ankommer til Tortuguero Nationalpark ved den Caribiske kyst. På vejen får du en oplevelse af Costa Ricas flotte landskab og landets farverige plantager. Efter ankomst til nationalparkens østlige passage sejler du videre ad de smukke flodsystemer ind gennem regnskoven. I løbet af bådturen kan du bl.a. spotte krokodiller og alligatorer i vandoverfladen, samt opleve junglens mange dyr og aber i regnskovens træer og langs flodbredden. Du ankommer til dit eco lodge hen på eftermiddagen. I perioden fra juli til oktober kan du være heldig at opleve nogle af ca. 2500 grønne skildpadder der årligt går i land for at lægge æg på nationalparkens mørke sandstrande. Denne oplevelse er ikke inkluderet i prisen og bør bestilles samtidig med rejsen, på grund af at der er restriktioner på hvor mange tilladelser der udstedes til denne specielle oplevelse. Det er vigtigt at sige at Tortuguero Nationalpark også er en stor oplevelse uden for den normale tørtid og i perioden udenfor skildpaddernes ynglesæson. Opholdet inkluderer måltider og nogle udvalgte oplevelser i nationalparken. Efter ankomst til dit lodge er resten af dagen til fri disposition. (M,F)
4. dag: Oplev Tortuguero Nationalpark på en bådsafari & vandretur
Glæd dig til en begivenhedsrig og storslået dag i Tortuguero Nationalpark. Nationalparken er iblandt de mest unikke dyrelevesteder i Costa Rica, her finder du en frodig natur og hundredvis af forskellige plantearter og imponerende regnskovstræer langs floderne. Tortuguero Nationalpark sammenlignes i flere guidebøger som en meget lille miniudgave af regnskoven i Amazonas i Sydamerika og det er med god grund. Denne morgen venter dig en bådsafari i Tortuguero Nationalpark via de mange floder i Nationalparken. Din lokale guide på båden er dygtig til at spotte dyrene, som ofte er fantastisk godt camoufleret langs floderne eller i træerne imens båden passerer forbi. Det er en god ide at medbringe en kikkert til denne tur. Du kommer tilbage til dit logde inden solen går ned, hvorefter der serveres aftensmad i lodgens restaurant. Resten af aftenen er til fri disposition og det er ofte muligt i aftentimerne at høre junglen- og dyrenes lyde fra lodgen. (M,F,A)
5. dag: Tortuguero Nationalpark - Puerto Viejo de Talamanca
Efter morgenmaden sejler du tilbage igennem regnskoven og kører med en fælles transfer sydover til den maleriske landsby Puerto Viejo de Talamanca som ligger ved den sydlige del af Costa Ricas caribiske kyststrækning. Byen som i daglig tale kaldes Puerto Viejo har et jamaicansk islæt og summer af reggae musik og calypso rytmer, hvilket bidrager til en hyggelig stemning i bybilledet. Efter tjek-ind kan du nyde hotellets omgivelser eller bruge tiden til at booke en tur til den efterfølgende dag. Resten af dagen er til fri disposition. (M)
6. dag: På egen hånd i Puerto Viejo de Talamanca
Denne dag kan du nyde hotellet ved byen eller bruge tiden på de caribiske strande. Her er sandet lidt mørkere end hvad der findes andre steder i Caribien. Du kan f.eks. leje en cykel eller tage på tur til Manzanillo National Wildlife Refuge. I dette naturreservat er det oplagt at vandre og der findes flere vandfald i området, som du kan opleve på vandreture eller på hesteryg. Byen er desuden kendt for sine hyggelige restauranter og velsmagende mad fra det afro-caribiske køkken. Dagen er til fri disposition. (M)
7. dag: Puerto Viejo de Talamanca – La Fortuna
Efter morgenmaden kører du tværsover Costa Rica til området i nærheden af Arenal vulkanen, en køretur på ca. 6-7 timer. Du ankommer til dit hotel i løbet af eftermiddagen. Her venter to nætter ved Costa Ricas måske mest billedskønne vulkan, som sidst var i udbrud i 1968 efter århundreders inaktivitet. Her blev to landsbyer udslettet og skovene, samt mange landbrug dækket af lava. På en klar dag og hvis du er meget heldig kan du se Arenal vulkanen sende små askeskyer mod himlen. Siden 1995 har området omkring vulkanen været erklæret nationalpark, og der er i dag visse restriktioner i forhold til at vandre i området, hvilket betyder at man bl.a. ikke kan trekke til toppen af Arenal vulkanen. Dit hotel kan være behjælpelig med rådgivning omkring tilladte vandreruter og det store udvalg af spændende aktiviteter i området. Efter ankomst til dit hotel er resten af dagen på egen hånd. (M)
8. dag: På egen hånd i La Fortuna ved Arenal vulkanen
Dagen ved Arenal vulkanen er til fri disposition, idet området rummer et utal af spændende aktiviteter og oplevelser for enhver smag. Byen La Fortuna ligger smukt placeret ved siden af vulkanen og her finder du alt fra små hyggelige hoteller til store overdådige hoteller. Herfra kan du opleve vulkanerne, storslået natur, La Fortuna vandfaldet, varmekilder og en lang række adventure oplevelser. Trekking ved og omkring Arenal vulkanen er blandt områdets mest populærere aktiviteter og selvom du ikke længere kan se lava fra vulkanens top er det stadig iblandt Centralamerikas mest betagende vulkaner. I området omkring den 1633 meter høje Arenal vulkan findes mange forskellige trekkingruter og med forskellig hårdhed. En af vandreruterne hedder 1968 og er opkaldt efter årstallet på det kraftige udbrud der dræbte ca. 80 mennesker og titusindvis af kvæg. Denne vandresti tager dig med til den nederste del af der hvor lavastrømmen i 1968 destruerede flere landsbyer og landbrug på dens vej ned ad vulkanen. På trekkingturen ses stadig noget af det månelandskab lavaen forårsagede under udbruddet. Vulkanen monitoreres idag af vulkaneksperter og er uden for risiko for at gå i udbrud. Søger du en vandrerute af mere udfordrende karakter, kan trekket ved Cerro Chato være en interessant mulighed for dig. Dette 6-7 timers trek tager dig med op ad Arenals smukke søstervulkan. Her vandrer du igennem den tætte regnskov og efter flere timers udfordrende trekking når du kraterkanten der omkranser vulkanens azurblå sø midt i krateret. Dette trek kan være mudret og til tider glat og derfor anbefaler vi gode vandresko eller støvler hvis du påtænker dette trek. Fra La Fortuna kan du desuden tage på flere oplevelsesrige mountainbiketure, rideture, kajakture, og udforske det vulkanske landskab på ATV. Der findes også flere andre adventureoplevelser som rappelling, svævebaner, bungy-jump fra 40 meters højde og riverrafting. Mulighederne er mange og synes du flere af oplevelserne lyder interessante kan din rejsekunsulent uden problem skræddersy ture og evt. forlænge dit ophold imod et gebyr. (M)
9. dag: La Fortuna - Monteverde
Denne morgen kører du tidligt videre med en fælles shuttle minibus til den smukke tågeregnskov i Monteverde, en køretur på ca. 4 timer. Der venter en flot rejse via Costa Ricas højland og noget af vejen foregår på primitive veje inden du ankommer til Monteverde. Du ankommer omkring middagstid og umiddelbart efter ankomst er der planlagt en spændende gåtur på den berømte ”Sky-walk”. Denne hængebro består af syv hængebroer fordelt over en distance på ca. 3 km. Fra skovens top kan du betragte regnskoven i fugleperspektiv. Her kan du høre om nogle af de mere end 2500 plantearter og 400 fuglearter som lever inde i Monteverdes tågeregnskov. Derudover findes verdens største koncentration af orkideer i denne smukke regnskov, som desuden er hjemsted for kolibrier, tukaner og den farvestrålende quetzal som af flere kendte ornitologer beskrives som en af verdens smukkeste fugle. Efter en billedskøn gåtur i toppen af regnskoven venter dig et oplevelsesrigt zip-lining eventyr som først tager dig med på en nødvendig instruktion. Herefter bliver du spændt i diverse seler inden du svæver henover tågeregnskoven. På denne tur passerer du 12 forskellige zip-lines som til sammen danner en af verdens længste kabelbaner. Du er tilbage på dit hotel sidst på eftermiddagen. Resten af dagen er til fri disposition. NB. Børn fra ca. 7-8 år kan tage Zip-liningturen henover regnskoven sammen med en guide.(M)
10. dag: Oplev tågeregnskoven i Monteverde fra hængebroerne & zip-lines
Efter morgenmaden venter dig en spændende gåtur på den berømte ”Sky-walk”. Denne gåtur på ca. syv hængebroer i den gamle urskov er fordelt over en distance på ca. 3 km, og på ruten vandrer du også i junglen. Fra regnskovens top kan du betragte alt fra et fugleperspektiv. Og på turen kan du høre om nogle af de mere end 2500 plantearter og 400 fuglearter, som lever inde i Monteverdes tågeregnskov. Derudover findes verdens største koncentration af orkideer i denne smukke regnskov, som er hjemsted for kolibrier, tukaner og den farvestrålende quetzal, som af flere kendte ornitologer beskrives som en af verdens smukkeste fugle. Efter en billedskøn gåtur i toppen af regnskoven aflsluttes turen. Derefter venter et oplevelsesrigt zip-lining eventyr, som først tager dig med på en nødvendig instruktion. Herefter bliver du spændt i diverse seler, inden du svæver henover tågeregnskoven. På denne tur prøver du ca. 12 forskellige zip-lines, som tilsammen danner en af verdens længste kabelbaner. Hvis du tilkøber denne oplevelse lokalt, starter du i små højder, og på den sidste zip-line befinder du dig på højeste punkt og i over hundrede meter over jorden, hvilket er en eventyrlig oplevelse, som dog ikke egner sig til personer med højdestræk. Du er tilbage på dit lodge hen på eftermiddagen. Resten af dagen er til fri disposition. (M
11. dag: Monteverde – Manuel Antonio
Denne formiddag kører du videre med fælles minibus til Manual Antonio, en køretur på ca. 4 timer. Her møder den frodige regnskov nogle af Costa Ricas mest eksotiske sandstrande. Nationalparken er desuden iblandt de mest besøgte nationalparker i landet og har fire hovedstrande som ligger i forbindelse med nationalparken. Der findes et meget varieret dyreliv i regnskoven der tæller ca. 184 fuglearter og ca. 109 arter af pattedyr, heriblandt brøleaber, næsebjørne, dovendyr, jaguarer, og den lille egernabe som bl.a. kendes fra Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe film. Nationalparken ved stillehavskysten er forbundet af et stort antal naturstier, som danner de perfekte rammer for vandreture blandt junglens eksotiske dyrearter. Efter ankomst er resten af dagen til fri disposition. (M)
12-14. dag: På egen hånd i Manuel Antonio
Der venter nogle vidunderlige dage ved Manuel Antonio, her kan du kombinere badeferie ved de smukke stillehavsstrande med et bredt udvalg af spændende aktiviteter. Det er blandt andet muligt at vandre i nationalparken Manuel Antonio, samt tage på en lang række sjove dagsture der byder på alt fra havkajak langs kysten, riverrafting, tubing og rappelling. Dagene her er til fri dispositon. (M)
15. dag: Manuel Antonio – San Jose International Lufthavn
Det er blevet tid til at tage afsked med dette eksotiske paradis efter en skøn og ikke mindst oplevelsesrig ferie rundt blandt mange af Costa Ricas højdepunkter. Efter morgenmaden kører du tilbage til San Jose´s Internationale lufthavn, en køretur på ca. 4 timer. (M)
16. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst tidspunkt i Danmark er afhængig af dit valgte flyselskab.

Overnatninger

2 overnatninger på standard-hotel i San Jose
2 overnatning på standard eco-lodge i Tortuguero Nationalpark
2 overnatninger på standard-hotel ved Puerto Viejo
2 overnatninger på standard-hotel i La Fortuna ved Arenal Vulkanen
2 overnatninger på standard-hotel i Monterverde
4 overnatninger på standard-hotel i Manuel Antonio Nationalpark
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Start hverdag.

Gruppestørrelse

fra 2 personer.

December - april

Pakkeliste

  • Kikkert til turen
  • Tøj til både varme og kolde temperaturer i Monteverde
  • Håndklæde og badetøj
  • Evt. eget snorklingsudstyr
  • Regnslag eller Poncho kan evt. købes lokalt
  • Gode sko

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - San Jose t/r (inkl. bagage)
  • Transfers ifølge program
  • Bådsafari og vandretur i Tortuguero Nationalpark inkl. guide der har begrænset engelskkundskaber.
  • Monteverdes hængende-broer og zip-line eventyr over junglen.
  • Måltider ifølge program
  • 2 overnatninger på standard-hotel i San Jose
  • 2 overnatning på standard eco-lodge i Tortuguero Nationalpark
  • 2 overnatninger på standard-hotel ved Puerto Viejo
  • 2 overnatninger på standard-hotel i La Fortuna ved Arenal Vulkanen
  • 2 overnatninger på standard-hotel i Monteverde
  • 4 overnatninger på standard-hotel i Manuel Antonio Nationalpark

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Entre på ca. 15-20 USD til Tortuguero Nationalpark
  • Drikkepenge - I Costa Rica er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top