Vinterrejser jul & nytår - få pladser Klik og book
16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 22.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Rejsen er for dig, der vil opleve helt nye sider af Cuba samt flere af højdepunkterne - og det mens du følges med en lokal engelsktalende guide og en international gruppe. På denne rejse får du mange af landets attraktive seværdigheder og destinationer kombineret med skjulte og ofte oversete byer og naturområder. På denne rejse skal du opleve alt fra højdepunkter som Havana, Trinidad og Cienfuegos til oversete perler som Sancti Spíritus, Bayamo, Baracoa, Santiago de Cuba, Camagüey og Sierra Maestra-bjergene.

Rejsen går fra vest til øst og retur igen i behagelig transport. Undervejs krydres rejsen med kulturelle indslag. Glæd dig til spændende byrundture, en uforglemmelig tur i en vintagebil, salsaundervisning og lokale kvarterer og projekter, alt imens du nyder betagende strande, farverige bygninger, revolutionshistorie og brostensbelagte gader. Og så har du også god tid på egen hånd til at udforske de mange medrivende destinationer undervejs på rejsen.

Få information og fakta om Cuba her.
Se alle vores andre spændende rejseforslag til Cuba her.

Bedste rejseperiode

Cuba har et tropisk klima og kan besøges året rundt. Det bedste tidspunkt at besøge landet er fra november til april, hvor vejret er mest tørt, og risikoen for orkaner er mindst. Fra april til november er det regntid, hvor temperaturen og luftfugtigheden stiger, men det bør ikke afholde dig fra at besøge landet, da Cuba - uanset klima - er fantastisk.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Cuba er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Cuba kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Rejseleder

Der er en lokal engelsktalende guide med under hele rejsen.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra København og ankomst til Havana
Du bliver hentet i Havana Lufthavn og kørt til dit autentiske casa particular i Havana. Udforsk den smukke koloniale hovedstad på egen hånd, inden du om aftenen mødes med din lokale guide til et velkomstmøde, og hvis du har lyst, en middag med dine medrejsende.
2. dag: Havana i vintagebil og til fods
Dagen starter på uforglemmelig vis med en tur i en smuk vintagebil. Disse antikke køretøjer vidner om en fjern fortid og er i dag Cubas ikoner. Glæd dig til at drøne i byens gader og langs den kilometerlange strandpromenade, Malecón. Siden fortsætter du byturen til fods med din guide. I Havana Vieja spiller musikken på hvert et gadehjørne, de ældre herrer spiller domino i skyggen, og de gamle, farverige bygninger leder tankerne hen på tidligere tider. På turen lægger du vejen forbi flere af byens pladser og seværdigheder og kan på let vis bruge byrundturen som afsæt for at udforske på egen hånd eftermiddag og aften. (M)
3. dag: Sancti Spíritus – Cubas oversete koloniale by
Fra Havana fortsætter rejsen med din guide og gruppe til Sancti Spíritus. Du kan forvente en køretur på ca. fem timer. Efter ankomst vil guiden give en kort rundvisning, så du ved, hvor du kan finde byens restauranter, pladser og seværdigheder. Resten af dagen har du på egen hånd til at nyde Sancti Spíritus. Med sin grundlægelse i 1514 er dette en af Cubas ældste byer, og her kan du forvente masser af autencitet, kolonial charme og brostensbelagte gader. (M)
4. dag: Videre rejse til Bayamo
Du drøner tværs gennem landet fra vest mod øst. Næste stop på rejsen er Bayamo, som du når efter seks til syv timer. Denne by huser en afslappet atmosfære, koloniale bygninger og brede gader, hvor hestevogne stadig bruges som transportmiddel. Parque Céspedes, byens centrale plads, er et hyggeligt samlingssted. Her er du omgivet af historiske bygninger og kan nyde at snuse byens liv til dig. Eftermiddagen er din til at råde over, så du vælger selv, hvor dine veje skal føre hen i Bayamo. (M)
5. dag: Til rejsens østligste punkt, Baracoa
Du når Baracoa efter seks til syv timer, som er det østligste punkt på din rejse. Din guide vil denne dag tilbyde både en kortere byrundtur samt en lille spansk lektion, så du kan lære de mest basale gloser. Siden har du tid på egen hånd til at spadsere langs strandpromenaden, træde indenfor i de gamle forter, som beskyttede byen mod pirater, besøge de famøse naturområder og vandfald nær byen med et hike og en dukkert eller flade ud på en af byens betagende strande. Du vælger helt selv. (M)
6. dag: Lokalt liv i Baracoas landområder
En autentisk oplevelse er i vente. Med din gruppe besøger du lokale landområder og et støttet projekt, som hjælper mikroforretninger på vej. Snup en sludder med de lokale og kom ind under huden på den cubanske kultur. Besøg en kakaofarm, lær om beskyttelsen af truet natur, smag på lokale specialiteter og støt de lokale ved at købe et par af deres farverige souvenirs. (M) (F)
7. dag: Fritid i Baracoa
Din tid i Baracoa er langt fra ovre. Du har en hel dag til at nyde alt det, Baracoa og omegn har at byde på. For eksempel kan du tage på en vandretur eller udforske en af de mange betagende strande i området. Playa Maguana og den mindre Playa Nava ligger begge i nærheden og kan nås med cykel eller taxa. Alejandro de Humboldt Nationalpark ligger ca. 40 kilometer uden for byen og er absolut et besøg værd. (M)
8. dag: Historie og medrivende rytmer i Santiago de Cuba
En fire til fem timers køretur langs den rå østkyst bringer dig til en af Cubas mest historiske og musikalske byer: Santiago de Cuba. Dette er byen, hvorfra revolutionen udsprang og for evigt ændrede Cuba. Din guide viser dig kortvarigt rundt ved ankomst. Dernæst kan du besøge de mange museer og revolutionære mindesmærker, eller danse til dine fødder falder af; Santiago de Cuba huser nogle af de mest medrivende rytmer. En tur ud i byens aften- og natteliv kan absolut anbefales. (M)
9. dag: Betagende Sierra Maestra
Du lægger bylivet bag for at tage springet ud i Cubas grønne natur og bjergbelagte landskab. En køretur på tre til fire timer bringer dig til Sierra Maestra, som er Cubas længste og højeste bjergkæde. Området huser skovklædte bjerge, stejle terræn og landets højeste top, Pico Turquino, der når op på 1.974 meter. Landskabet er præget af tæt tropisk skov, dybe kløfter og floder, der skaber et varieret og vildt naturmiljø. Ved ankomst indlogeres du i simple, charmerende træhytter ved floden, Yara. (M)
10. dag: I revolutionsheltenes fodspor og videre til Camagüey
Det er tid til at trække i vandreskoene og gå i fodsporene på Che Guevara og Fidel Castro. Sierra Maestra er bjergområdet og Comandancia de la Plata er hiket, som bringer dig til revolutionsheltenes hovedkvarter og gemmested. De gamle hovedkvartersbygninger er stadig at finde i bjergene, og dem skal du selvfølgelig udforske. Glæd dig til en dag i naturen og en vandretur på ca. seks kilometer, hvorefter du køres til Camagüey – en køretur på fire til fem timer. Cubas tredjestørste by Camagüey er sofistikeret og beklædt med kunst. Byens centrum er et UNESCO-verdensarvssted og fyldt med snørklede, smalle gader, designet som et forsvar mod pirater, der ofte angreb i kolonitiden. Gaderne danner en labyrint, og hvert hjørne rummer farverige huse, historiske bygninger og charmerende pladser såsom Plaza San Juan de Dios. Efter ankomst kan du udforske byen på egen hånd eller tilvælge en bici-taxitur. (M)
11. dag: Salsa i Trinidads tidslomme
Gør dig klar til endnu en forbløffende by; historiske Trinidad, som du når efter en køretur på fire til fem timer. Hvis tiden har stået stille i en by som Havana, så har den det endnu mere her. Efter en lille byrundtur er tiden inde til at kridte danseskoene. En dygtig lokal danselærer giver dig en lektion i salsa, og er du fristet af rumba, mambo og cha-cha-chá kan dette også komme på tale. Har du aldrig danset før, så frygt ej. På dette dansegulv er der plads til alle. Lad blot de latinamerikanske rytmer rive dig med, uanset hvilket niveau du befinder dig på. (M)
12. dag: Fridag i Trinidad
Lyden af hestevogne, der kører over brostensbelagte gader rammer øregangen, mens huse i tusindvis af farver forkæler dine øjne. Indbydende pladser og hyggelige restauranter lokker med et hvil. Du har en fridag og kan frit udforske Trinidad i dit eget tempo. Alternativt kan du søge ud i naturen og kaste dig over et hike i Topes de Collantes National Park. Find vejen til Salto del Carbuni og snup en dukkert i vandfaldet. En bade- eller bådtur ved Playa Ancón er også en mulighed. Om aftenen kan du nyde en middag hos din lokale værtsfamilie. (M) (A)
13. dag: Santa Clara og "Sydens Perle", Cienfuegos
Historiske Santa Clara udgør et fortrinligt stop på rejsen til Cienfuegos. Her støder du på de jordiske rester af revolutionshelten Che Guevara og hans mænd, mens en evig flamme brænder for endnu en af Cubas store personligheder: Fidel Castro. Cienfuegos, ofte kaldet "Sydens Perle," er en kystby med en elegant arkitektur og en malerisk beliggenhed. Byen blev grundlagt i 1819 af franske bosættere, og den franske indflydelse ses i dag i bygningerne og de brede boulevarder. Din guide tager dig med på en kort byvandring, hvorefter du har tid til at nyde byen på egen hånd. (M)
14. dag: Retur til Havana
En begivenhedsrig rejse fra vest til øst og tilbage igen er ved at nå sin ende. Du køres tre til fire timer retur til Havana, hvor du kan nyde en sidste eftermiddag og aften ude, mens du fordøjer de mange indtryk fra din rejse og tager afsked med din rejsegruppe. (M)
15. dag: Hjemrejse fra Havana
Du hopper i en taxi eller anden selvarrangeret transport til lufthavnen og flyver fra Havana til Danmark. Er du ikke klar på at tage hjem, kan du blive i Cuba eller flyve videre til andre lande. Spørg din rejsekonsulent til råds om dine muligheder. (M)
16. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter en begivenhedsrig rejse i Cuba.

Overnatninger

3 overnatninger i casa particular i Havana
1 overnatning på hotel i Sancti Spíritus
1 overnatning på hotel i Bayamo
3 overnatninger i casa particular i Baracoa
1 overnatning i casa particular i Santiago de Cuba
1 overnatning i lodge i Sierra Maestra
1 overnatning på hotel i Camagüey
2 overnatninger i casa particular i Trinidad
1 overnatning på hotel i Cienfuegos

Casas particulares er private gæstehuse, hvor du bor hos en lokal familie. Du får en autentisk oplevelse med god komfort og indblik i cubansk kultur.

Bemærkninger

Rejsen er for alle over 12 år. Unge under 18 år skal være ifølge med en voksen. Du rejser som en del af en international gruppe på max 16 deltagere (gennemsnitligt 12), men har også tid på egen hånd i mange af byerne. Under hele rejsen er du ledsaget af en dygtig engelsktalende guide, som kan være behjælpelig med forslag til aktiviteter og hjælpe med at guide dig gennem det – til tider – udfordrende Cuba.

Rejsen har bestemte datoer for afgange og hjemkomst. Tal med din rejsekonsulent herom, så I sammen finder en dato, som passer i din kalender.

Rejser du solo, foregår alle overnatninger i delt værelse med andre af samme køn fra din rejsegruppe. Der er oftest tale om dobbelt- eller tripleværelser. Vil du have eget singleværelse, kan dette bookes for en merpris. Spørg din rejsekonsulent.

Rejseprogrammet byder på mindre krævende gå- og vandreture, hvor alle i bare nogenlunde form kan være med.

Cuba er altid i rivende udvikling. Det er blandt andet det, som gør landet til et interessant rejsemål. Af og til kan udviklingen føre til, at små ændringer og justeringer må laves i rejseprogrammet.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse har faste afgange. Tal med din rejsekonsulent, så I finder en dato, der passer.

Gruppestørrelse

Max 16 personer. Normalt omkring 12 personer.

November - april

Pakkeliste

  • En kombination af EUR og USD - og nok kontanter til hele opholdet i Cuba
  • Kreditkort
  • Rejseforsikring på engelsk
  • Sommertøj og solhat
  • Snorkleudstyr
  • Godt fodtøj
  • Al nødvendig medicin
  • Eventuelt gaver til de lokale
  • Powerbank

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Havana t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Transport ifølge program
  • Aktiviteter ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Engelsktalende guide på hele rejsen
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Visum til Cuba
  • Måltider og drikkevarer ikke nævnt i programmet
  • Ture og oplevelser ikke nævnt i programmet
  • Drikkepenge - det er god skik at give drikkepenge i Cuba til servicepersonale

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top