SPAR 10% – book din rejse i juli Læs mere her
4 dage
Ekskl. fly
Nye priser på vej
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Tag med på et uforglemmeligt eventyr til Pico Duarte, Caribiens højeste bjerg, hvor en vandretur fører dig gennem frodige dale, stille fyrreskove og dramatiske bjerglandskaber i det skjulte højland. På denne rejse kommer du langt væk fra kystens strande og ind i et uberørt landskab, hvor naturen sætter tempoet, og hver dag bringer nye oplevelser.

Med erfarne lokale guider bevæger du dig ad naturskønne stier gennem skiftende terræn og klimaer, mens du langsomt arbejder dig højere op i bjergene. Undervejs overnatter du i enkle bjerglejre, omgivet af stilhed, stjernehimmel og frisk bjergluft – en oplevelse i sig selv. Turens højdepunkt er den tidlige opstigning til toppen af Pico Duarte, hvor du belønnes med en uforglemmelig solopgang og en panoramautsigt, der strækker sig over øens dramatiske landskab.

Dette er ikke bare en vandretur – det er en rejse ind i hjertet af den Dominikanske Republiks vilde natur. Perfekt for eventyrlystne rejsende, der ønsker en aktiv oplevelse kombineret med naturskønne omgivelser og følelsen af at nå helt til tops – og så kan vandreturen selvfølgelig tilpasses og skræddersyes ethvert program i Den Dominikanske Republik. For eksempel kan vælge at slutte på en af landets skønne strande i stedet for i hovedstaden, Santo Domingo.

Få information og fakta om Den Dominikanske Republik her.
Se alle vores andre spændende rejseforslag til Den Dominikanske Republik her.

Bedste rejseperiode

Den bedste periode at vandre til Pico Duarte er fra november til april, hvor vejret er køligere, tørrere og mest stabilt. I disse måneder er stierne lettere at gå på, og udsigterne fra toppen er ofte klare. Fra maj til oktober er det regnsæson, hvilket kan betyde mudrede stier, høj luftfugtighed og større risiko for regn – dog er landskabet ekstra frodigt. Ruten er normalt lukket i september og oktober.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Den Dominikanske Republik er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret kan være omskifteligt og uforudsigeligt. Derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Information om frivilligt arbejde

Fold program ud
1. dag: Afgang mod Jarabacoa i højlandet
I dag starter du din rejse mod Pico Duarte og det frodige højland i Den Dominikanske Republik. Du bliver hentet af en chauffør i Santo Domingo og sætter dernæst kurs mod Jarabacao – en køretur på cirka 145 kilometer. Undervejs passerer du kakao-, kaffe- og tobaksplantager samt marker med ris og bananer. Det er en naturskøn køretur, som følger en veludviklet vej gennem landskabet. Om eftermiddagen ankommer du til Jarabacoa, en charmerende bjergby beliggende ved foden af de omkringliggende bjergtoppe. Takket være det milde klima og de grønne landskaber kalder dominikanerne kærligt Jarabacoa for “byen med den evige forår”. Omgivet af floder, fyrreskove og bjerge og med indlogering på et dejligt hotel for natten tilbyder byen de perfekte rammer til at slappe af og forberede dig på dit kommende vandreeventyr.
2. dag: Startskuddet for dit Pico Duarte hike
Bestigningen af den 3.098 meter høje Pico Duarte, Caribiens højeste bjerg, starter tidlig morgen. Du vil vandre fra 1.100 meter til 2.400 meter gennem varieret vegetation og forbi adskillige vandkilder. Din bagage og proviant bliver transporteret op af muldyr af “sherpaerne”, så du kan spare energien og fuldt ud nyde opstigningen og det caribiske bjerglandskab. Du overnatter i eget telt i Camp La Compartición, hvor du inden aftensmaden kan nyde den betagende udsigt over bjergene ved lejrbålet. (M, F, A)
Anslået vandretid: 6-8 timer, 14–18 kilometer 3. dag: Hike til toppen
Før solopgang begynder dit vandreeventyr til toppen af Pico Duarte. Sammen med de erfarne guider bevæger du dig gennem landets smukke bjerglandskaber forbi fyrreskove, floder og naturskønne stier. Efter flere timers vandring når du toppen af Pico Duarte, “Caribiens tag”, hvor en betagende panoramaudsigt venter dig. Efter en velfortjent pause på toppen går turen ned igen til bjerglejren, hvor du tilbringer endnu en nat omgivet af naturen. (M, F, A)
Anslået vandretid: 8-10 timer, 18-22 kilometer 4. dag: Afsked med Pico Duarte og retur til Santo Domingo
Efter morgenmad vandrer du det sidste stykke ned ad Pico Duarte og retur til dalen. Her slutter dit vandreeventyr, og du bliver hentet af en chaffør og kørt retur til Santo Domingo. Ønsker du videre rejse rundt i Den Dominikanske Republik, for eksempel til en af landets skønne strande, kan du tale med din rejsekonsulent herom. (M)
Anslået vandretid: 4-6 timer, 12-18 kilometer

Overnatninger

1 overnatning på Hotel Pinar Dorado i Jarabacoa
2 overnatninger i simpel teltlejr på vandreturen

Bemærkninger

Ruter og afstande på Pico Duarte vandreturen kan variere afhængigt af guide og tempo, men trekket betragtes generelt som et moderat til krævende trek, der indebærer flere dages trekking med lange dagsetaper, betydelige højdemeter og varieret terræn. Deltagere bør være i god fysisk form og forberedt på op til seks til ni timers vandring om dagen.

Ruten kræver ikke tekniske klatrefærdigheder, men kan være fysisk udfordrende på grund af stejle stigninger, skiftende vejrforhold og højden, som kan påvirke energiniveau og vejrtrækning. Vi anbefaler, at du har erfaring med længere vandreture eller forbereder dig med træning inden afrejse, så du får den bedst mulige oplevelse.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.
Se hvad prisen inkluderer

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

November - april

Pakkeliste

  • Vandresko eller vandrestøvler
  • Rygsæk
  • Regntøj
  • Varmt tøj til bjergene
  • Genopfydelig vandflaske
  • Kamera
  • Evt. vandrestave
  • Insektspray
  • Solcreme

Prisen er inklusiv

  • Overnatninger ifølge program
  • Transport ifølge program med privat chauffør med et begrænset kendskab til engelsk
  • Måltider ifølge program
  • Professionelle engelsktalende guider på vandreturen
  • Transport af større bagage med muldyr

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet Danmark-Den Dominikanske Republik
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge (i Den Dominikanske Republik er det god skik at give drikkepenge til servicepersonale)
  • Måltider og drikkevarer ikke nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Kontakt en rejsekonsulent på 70 20 19 15 og hør nærmere om priser.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt os, hvis du har særlige behov.

Vær opmærksom på at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top