Trekking blandt risterasser og Ifugao-landsbyer:
På denne tur kommer du til at opleve den hektiske storby Manila, som er en smeltedigel af forskellige folkeslag. Herefter går turen mod nord til mere rolige omgivelser i Banaue, hvor du de næste tre dage kommer til at trekke i de imponerende risterrasser, som Ifugao-folket har hugget ind i bjergene for mere end 2000 år siden. Filippinerne kalder det for verdens ottende vidunder, og du vil blive forbløffet over, hvad det flittige Ifugao-folk har været i stand til at udføre med håndkraft.
Strandoplevelser på Palawan, øhop og telt-camping på smukke bountyøer:
Palawan er noget af det smukkeste du finder i Sydøstasien med kilometervis af hvide sandstrande, turkisblåt vand og dramatiske klippeformationer. Også under vandet venter der helt unikke oplevelser med smukke koraller og farverige fisk.
Efter dit trek i nord går rejsen tilbage til Manila med bus og videre med fly til byen Puerto Princesa, der hovedstaden på Palawan. Det er en hyggelig by der er kendt som den grønneste og reneste by på Filippinerne. Herfra rejser du til strandparadiset Port Barton, der er udgangspunkt for dit øhop- og telteventyr til nogle af de mange små palmefyldte øer, der ligger spredt langs kysten. De næste dage går med at sejle til forskellige points, som er gode udgangspunkter for snorkling. Der vil også være stop på forskellige øer og strande, hvor du kan slappe af og nyde solen og en fantastisk ø-stemning.
Rejsen fortsætter til bountyøen, Modessa, der omkranses af havets azurblå nuancer - her kan du trække stikket ud på øens eneste overnatningssted. Her kommer du helt ned i gear og stedet er oplagt til blot at nyde de paradisiske omgivelser, den gode mad og forskellige aktiviteter efter eget valg.
Rejsens sidste destination er El Nido, der kendetegnet ved de mange store klippeformationer der tårner op af havet og ved smukke, kridhvide bountystrande, der kommer til syne mellem klipperne. Glæd dig til nogle unikke øjeblikke i dette naturparadis og en skøn badeferie ved El Nido.
Rejsen afsluttes i Manila, hvor du har tid på egen hånd til at fordøje de mange indtryk, og måske nå lidt shopping inden rejsen går tilbage til Danmark.
Få information og fakta om Filippinerne her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Filippinerne her
Turen kan gennemføres hele året.
Filippinerne har to årstider. Tørtiden ligger i perioden november til maj. Her ligger gennemsnitstemperaturen på ca. 28 grader. Regntiden ligger fra juni til oktober og her stiger gennemsnitstemperaturen til ca. 32 grader. I regntiden forekommer der kraftige tropiske regnskyl, men der er sjældent tale om heldagsregn, og Filippinerne kan sagtens besøges i denne periode.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Manila, Filippinernes hovedstad, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet vil der være én-to mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst til Manila
Ved ankomst til Manila vil du blive hentet i lufthavnen af en chauffør og kørt ind til dit hostel. Resten af dagen er til fri disposition i byen.
3. dag: Manila og afgang mod Banaue med en lokal natbus - ca. 9 timers natkørsel
Du har dagen i Manila til fri disposition. Du kan f.eks. bruge den til at tage ud og opleve Manilas kunstmuseum - Manila Contemporary. Eller måske opleve det skøre skomuseum i Marikina, hvor den tidligere førstedame, Imelda Marcos, har ikke mindre end 749 par sko udstillet. Du kan også tage ud til et af Asiens største shoppingcentre, Mall of Asia, og udforske de mange forretninger og cafeer.
Ved cirka 21:00 tiden bliver du hentet på dit hostel og kørt til busstationen, hvor en repræsentant hjælper dig med at komme med natbussen til Banaue. Turen er med airconditionbus og sæderne kan lægges en smule tilbage (der er ikke tale om en sovebus). Du ankommer i Banaue om morgenen den efterfølgende dag. (
M)
4. dag: Ankomst i Banaue ca. kl. 07:00 – Herfra starter trekket til Cambulo-Ifugaolandsby
Tidligt om morgenen ankommer bussen til Banaue, hvor du vil blive hentet af din guide for de næste par dage. Morgenmaden spises på en lille, lokal restaurant, og herefter vil en chauffør på en trehjulet motorcykel (tricycle) køre dig op til Kinakin, hvor trekket mod Ifugaolandsbyen Cambulo starter.
Du vandrer ad små stier igennem rismarkerne og du vil blive betaget af de smukke udsigter til bjergene og de imponerende terrasser. Undervejs spiser du frokost på et lille, lokalt spisested.
Om eftermiddagen ankommer du til den lille Ifugaolandsby Cambulo. Trekking cirka 4 timer. (
F,
A)
5. dag: Ifugaolandsbyen Cambulo - Trekking – Batad-Ifugaolandsby
Idag skal du trekke til den smukke Ifugao-landsby, Batad, der er omgivet af et ”amfiteater af risterrasser”. Vandreturen dertil tager omkring 2,5 time. I Batad lever de fleste som deres forfædre gjorde det. Du kan opleve hvordan Ifugaofolket gemmer knoglerne fra afdøde familiemedlemmer og se hvordan de opbevarer de gamle knogler i farverige, håndlavede tæpper.
Efter frokost går turen mod Tappiyah-vandfaldene (én time hver vej), hvor der er mulighed for at tage en forfriskende svømmetur. Aftensmaden nydes tilbage i Batad og resten af aftenen er til fri disposition. Trekking cirka 4-5 timer. (
M,
F,
A)
6. dag: Oplev Ifugaolandsbyerne Batad og Bangaan - trekking – Banaue - Manila
Efter morgenmaden vandrer du mod den lille Ifugaolandsby, Bangaan. Frokosten serveres i en lokal restaurant i landsbyen, hvor der er en smuk udsigt over områdets mange risterrasser. Trekking cirka 5 timer. Efter et besøg i Bangaan, bliver du igen hentet af en chauffør på en trehjulet motorcykel (tricycle) og kørt tilbage til Banaue, hvor resten af eftermiddagen er på egen hånd. Cirka klokken 18.00 kommer guiden og følger dig hen til busstationen, og hjælper dig med at komme med natbussen til Manila. Turen tilbage tager ca. 9 timer. Resten af dagen er til fri disposition. Trekking cirka 5 timer. (
M,
F,
A)
7. dag: Manila på egen hånd
Du ankommer til busstationen i Manila tidligt om morgenen. En lokal repræsentant vil hente dig og køre dig til dit hostel. Dit værelse er bestilt så du kan tjekke ind tidligt og få dig et par timers søvn i en ordentlig seng. Resten af dagen er til fri disposition i Manila. Du kan f.eks. bruge dagen til at tage ud og besøge Mall of Asia, som er et af verdens største shoppingcentre. Du kan også tage til China Town og iagttage livet på de små lokale markeder, hvor du måske vil opleve fødevarer, du ikke troede fandtes. (
M)
8. dag: Afgang fra Manila til Puerto Princesa på øen Palawan
Efter morgenmaden bliver du hentet på dit hostel og kørt til indenrigslufthavnen i Manila, hvorfra flyet til Puerto Princesa på øen Palawan afgår. Flyturen tager ca. to timer. Efter ankomst bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Resten af dagen kan du udforske den hyggelige by, Puerto Princesa, der er kendt som den grønneste og reneste by i Filippinerne! Byen har ca. 250.000 indbyggere og er hovedstad på øen Palawan. Resten af dagen er til fri disposition. (
M)
9. dag: Puerto Princesa – Port Barton
Fra Puerto Princesa går turen mod Port Barton og ét af turens højdepunkter, idet du her finder nogle af landets smukkeste strande og en lang række smukke og eksotiske bountyøer langs kysten. Turen dertil tager ca. to timer. Du har resten af dagen til at udforske Port Barton på egen hånd.
9-10. dag: Port Barton på egen hånd
Efter ankomst til Port Barton er resten af dagen til fri disposition i dette eksotiske paradis, og kan bruges til at dase på stranden eller udforske området.
Dagen er til fri disposition. (
M)
10-11. dag: Port Barton – bådeventyr & ø-camping med telt – Port Barton
Du bliver hentet på dit hotel efter morgenmaden af din guide, som følger dig ned til motorbåden, hvorfra turen starter, og hvor du skal tilbringe en del tid de næste dage. Med ombord på båden er din guide, en kok samt en kaptajn. I fællesskab sørger de for at du får en god tur, og er godt tilpas.
De næste dage går med at sejle til forskellige points, som er gode udgangspunkter for snorkling. Der vil også være stop på forskellige øer/strande, hvor du kan slappe af og nyde solen, en forfriskning m.m.
Naturen er rigtig smuk ved Barton Barton og i San Vincente-området, og hvide bountystrande kommer til syne på de mange smukke øer i området, mens du sejler gennem det store hav. Der vil også være rig mulighed for at opleve det fantastiske undervandsliv der findes her og se lokale landsbyer og et enkelt vandfald ved navn Pamuayan.
Om aftenen på turen kan du slappe af på stranden ved din camp. Herfra kan du tage en aftensejltur i en lille lokal banca-båd. Du kan også snorkle eller bare sidde og nyde solnedgangen og stilheden i flammernes skær fra bålet, inden det er tid til at krybe ind i teltet og få en god nats søvn. Der vil på overnatningsstedet være mindst en guide til stede, som vil sørge for det fornødne, så du hele tiden er udstyret med vand, toiletpapir, rene håndklæder, lys, osv. (
M,
F,
A)
12. dag: Bådeventyr & ø-camping med telt – Port Barton
Denne formiddag forsmag ofte kan se mange skildpadder i forskellige størrelser. Efter 3 spændende dage med øhop vender du tilbage dit hotel i Port Barton ved cirka 16:00 tiden. Resten af dagen er til fri disposition. (
M,
F)
12. dag: Port Barton på egen hånd
Denne dag er til fri disposition i dette eksotiske paradis, og kan bruges til at dase på stranden eller udforske området. Her kan du blandt andet opleve den underjordiske flod ved Sabang, der er på Unescos Verdensarvsliste. Dette unikke naturfænomen er verdens længste navigérbare underjordiske flod på 8,2 km, som igennem millioner af år har skabt smukke drypstensformationer.
Her kan du opleve ca. 1,5 km af den interessante flod, der snor sig igennem en fantastisk drypstenshule og ind i et stort rum kaldet katedralen. Navnet kommer af de formationer inde i rummet som forestiller flere kristne ikoner. Dagen er til fri disposition. (
M)
13. dag: Port Barton - Modessa Island
Denne formiddag rejser du på tværs af øen og til Palawans østkyst, hvor den lille bounty-ø, Modessa, ligger ca. 1 times sejlads fra Palawans kyst. Der findes kun ét budgetklasse resort på øen, derfor er der rig mulighed for at slappe af helt ugeneret - og i helt fantastiske omgivelser. Lige uden for din bungalow finder du en kridhvid sandstrand og krystalblåt hav - lige til at hoppe i. Læs en bog i hængekøjen, nyd en forfriskning i solen, og glæd dig til et par dage med total afslapning med det fineste sand mellem tæerne. (
M)
14-15. dag: Ø-oplevelser på Modessa Island
Dagene er til fri disposition og på øen finder du et lille dive-center, hvor du kan leje snorkel- og dykkerudstyr. Der er også mulighed for at paddle-boarde eller tage på en bådtur.
I restaurantområdet kan du, ud over den lækre mad, nyde kolde drikkevarer og lidt snacks samt tage et spil bordtennis eller pool. Tag f.eks. også et spil beach volley eller basket med personalet eller de andre gæster. Der er masser af muligheder for at lave hyggelige aktiviteter enten for sig selv eller fælles.
Det er ikke muligt at betale med dankort på dette budgetklasse resort, og der findes ingen ATM på øen, så husk kontanter til leje af diverse udstyr samt drikkevarer. (
M,
F,
A)
16. dag: Modessa Island - El Nido
Start dagen ud med morgenmad i din bungalow. Brug resten af dagen på at få det sidste med fra øen, inden du kl. 13:00 bliver hentet af en båd og sejlet ind til havnen i Roxas. Ved ankomst venter en transfer, som dernæst vil bringe dig til dit hotel i byen El Nido. Resten af dagen er til fri disposition. Eftermiddagen kan f.eks. bruges på at tage ind til El Nido by, hvor kan opleve de mange restauranter & barer, der ligger smukt ned til vandet. Du kan også nyde stranden eller måske forkæle dig selv med en omgang massage. (
M,
F,
A)
17-18. dag: Oplev El Nido
El Nido er et magisk sted. Området har mere end 50 hvide sandstrande, krystalklart vand, rolige laguner og smukke klipper, der tårner sig op over havet. Ø-hop, snorkling og dykning er oplagte aktiviteter i området. Der findes ca. 30 forskellige dykkersites og sværhedsgraden varierer, så der er noget for både begyndere og eksperter.
Du kan også klatre, ro i kajak, udforske vandfald og huler, windsurfe eller leje en motorcykel og opleve området på egen hånd.
Udforsk El Nidos vidunderlige omgivelser over og under vandet eller slap af ved én af de vidunderlige strande. Dagene er til fri disposition. (
M)
19. dag: El Nido - Manila
Find selv til indenrigslufthavnen udenfor El Nido. Herfra flyver du tilbage Manila (ca. én time). I lufthavnen i Manila venter en chauffør og kører dig til dit hostel i byen. Resten af dagen er til fri disposition. (
M)
20. dag: Afrejse fra Manila
Efter næsten tre begivenhedsrige uger i Filippinerne går turen hjemad. Du bliver hentet på dit hostel og kørt til lufthavnen i Manila. Tidspunktet afhænger af hvornår dit oversøiske fly afgår. (
M)
21. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet.