Her på siden finder du praktisk information og fakta om Fransk Polynesien.


Praktisk info om at rejse i Fransk Polynesien


Visumforhold og indrejsekrav
Danske statsborgere kan visumfrit rejse til Fransk Polynesien. Det er et krav, at du skal have en returbillet ud af landet. Man modtager ved ankomst et 90 dages turistvisum, der er gratis.

Der kan forekomme indrejsekrav til Fransk Polynesien såsom specifikke krav til vaccinationer, forsikringsdækninger, helbredsattest og lignende. Henvend dig til din rejsekonsulent omkring nuværende indrejsekrav til Fransk Polynesien.

Særlige indrejseregler i Fransk Polynesien i forbindelse med Covid-19
Der er ingen krav om vaccination eller test for Covid-19 for indrejse til Fransk Polynesien.

Der kan forekomme lokale restriktioner, som fx brug af mundbind.

OBS! Visumregler og indrejsekrav kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Ovenstående informationer er med forbehold for ændringer. Vores informationer er alene til vejledende brug – det er altid dit eget ansvar at opfylde og holde dig orienteret om de senest gældende indrejsekrav.

Klima og bedste rejsetidspunkt
Det bedste tidspunkt at besøge Fransk Polynesien er fra maj til november. Denne tid på året kendetegnes ved en lavere regnmængde og mildere temperaturer.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt på Fransk Polynesien er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Se klimatabel over vejret på Fransk Polynesien her.

Penge
Den lokale møntfod er Fransk Pacific Francs. Man overvejer at skifte til Euro, da landet er tæt tilknyttet Frankrig.

Hæveautomater er tilgængelige i de største beboede områder på øerne, hvor også VISA og Mastercard ofte kan benyttes. Men på de små øer er det en god ide at planlægge godt fremad og medbringe kontanter, da der ofte ikke er hæveautomater.

Transport
Transport mellem landets større øer foregår med fly eller færge. Du kan også vælge selv at udforske øerne i lejebil, på scooter og cykel eller på gåben. På nogle øer er der lokalbus, som nemt og billigt kan tage dig rundt til øens strande og landsbyer.

Drikkepenge
I de fleste lande er drikkepenge en del af lønningerne for de ansatte i servicebranchen. Derfor er det god kutyme (og nogle gange direkte nødvendigt) at give drikkepenge til for eksempel rengøringspersonale, tjenere, guider, chauffører mv. afhængigt af det land, du skal besøge. Vi anbefaler derfor, at du sætter dig godt ind i, hvor meget der er normalt at give i drikkepenge og til hvem, inden du tager af sted på din rejse. Find information om drikkepenge i guidebøger som for eksempel Lonely Planet.


Fakta

Hovedstad: Papeete
Sprog: Fransk, engelsk (ikke udbredt) og tahitiansk
Klima: Tropisk
Valuta: Fransk Pacific Francs
Religion: Primært kristne


Information om Fransk Polynesien

Fransk Polynesien ligger i det sydlige Stillehav og består af 118 øer fordelt på et havareal på størrelse med Europa. Det betyder, at du for det meste skal flyve mellem øerne. Nærmeste fastland er New Zealand og Australien, der ligger knap 6.000 km væk. Landet er opdelt i fem øgrupper: Marquesasøerne, Selskabsøerne, Tuamotuøerne, Australøerne og Gambierøerne. Øerne er omgivet af koralrev, og på land finder du enten majestætiske bjerge omsluttet af jungle eller lavtliggende atoller med bountyøer og turkisblåt vand.

De fleste af øerne er beboede, men hoveddelen af de cirka 250.000 indbyggere bor på hovedøen Tahiti Nui. Landet har en tæt tilknytning til Frankrig og er i dag et fransk protektorat. Det var på Tuamotuøerne i Fransk Polynesien, at Thor Heyerdahl landede efter hans pionersejlads på Kon Tiki fra Peru. Fransk Polynesiens mange øer byder på fantastisk vandring, verdensklasse dykning og snorkling, god surfing samt masser af kultur.

Jysk Rejsebureau skræddersyer rejser til stort set alle øer i Fransk Polynesien, så drømmer du om at komme til Bora Bora, Moorea, Tahiti, Raiatea, Tikehau og Fakarava, Nuku Hiva eller Rangiroa, kan vi være behjælpelige med dette.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top