Tryghed på rejsen når verden ændrer sig Læs mere her
30 dage
Inkl. fly, fælles program og friperioder
Fra 23.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Glæd dig til:
✈️Costa Rica✈️Mexico

Start i Costa Rica🦥
  • River rafting på Balsa river
  • Udsigt til den storslåede Arenal-vulkan
  • Udforsk tågeskoven fra hængebroerne
  • Oplev dovendyr og jungle
  • Tid til selv at udforske Costa Rica – strand og surfing

  • Videre til Mexico🌮
  • Overnatninger på Isla Mujeres
  • Mulighed for smukke strande, kajak og solnedgange
  • Oplev cenoter med krystalklart ferskvand
  • Mange forskellige oplevelser samlet i ét område
  • Frihed til at udforske Yucatán halvøen – ø-liv og feststemning

Dagsprogram

Fold program ud

COSTA RICA

1. dag: Ankomst til San José
Velkommen til Costa Rica! I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hostel i San José. Brug dagen på at vænne jer til tidsforskellen, den nye verden, de nye farver, lyde og ikke mindst smagsoplevelser.
2. dag: San José til La Fortuna
I dag bliver I kørt fra jeres hostel i San José til La Fortuna, hvor I har to nætter på hostel inkluderet. Byen er omringet af smuk natur, og I har udsigt til den storslåede Arenal-vulkan.
3. dag: River rafting på Balsa River
La Fortuna er kendt for sine mange adventure-aktiviteter, og i dag er det tid til at prøve kræfter med én af dem. I skal opleve adrenalinsuset og spændingen, når I rafter ned af Balsa River. Omringet af aber, tukaner og andre eksotiske fugle bliver I taget med på et vildt og vådt eventyr. På vejen tilbage til La Fortuna holder I ind for at spise frokost på et traditionelt landsted. (F)
4. dag: La Fortuna til Monteverde
I dag skal I videre til Monteverde, hvor I skal overnatte de næste to nætter. I bliver hentet i La Fortuna og kørt til jeres hostel i Monteverde. Monteverde kan oversættes direkte til ”grønt bjerg”, og det er en hyldest til regionens frodige og grønne natur.
5. dag: På opdagelse i tågeskoven
Klar på eventyr? I dag skal I udforske tågeskoven fra hængebroer i trætoppene. På grund af den høje beliggenhed og høje luftfugtighed hænger skydækket lavt mellem træerne. Mens I bevæger jer gennem skyerne, kan I med lidt held spotte nogle ikoniske dyrearter.
6. dag: Monteverde
I vågner på jeres hostel i Monteverde, og det er nu tid til at finde ud af, hvad I skal bruge de næste dage på i Costa Rica. Måske dagen skal stå på et zipline-eventyr i tågeskoven, inden turen går videre fra Monteverde?
6-15. dag: På egen hånd i Costa Rica med Jysk Rejsebureau i ryggen
Disse dage har I på egen hånd, og I bestemmer selv, hvad I vil opleve og se. I kan f.eks. tage til Playa Tamarindo, som er en smuk strand med krystalklart vand og lange sandstrande. I kan også tage til Rincón de la Vieja Nationalpark, hvor I finder vulkanen Rincon de la Vieja, der har ni sammenhængende kratere. I nationalparken er der vandfald, varme kilder, boblende vulkanske småsøer og billedskønne floder. Hvis I er klar på mere jungle, kan I også tage til Tortuguero Nationalpark. Parken kaldes ”Costa Ricas Amazonas” på grund af dens mange floder, laguner og moser omgivet af en stedsegrøn jungle. Mulighederne er mange i Costa Rica, og det er op til jer, hvad I gerne vil opleve.
15. dag: Afrejse fra San José
I dag vinker I farvel til Costa Rica og flyver videre til Cancun i Mexico. Vi anbefaler, at I ankommer til San José senest dagen før afrejse.

MEXICO

1. dag: Ankomst til Cancun
Bienvenidos! Velkommen til Mexico! Et farvestrålende land med en fantastisk madscene og en rig historie. Når I ankommer, bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hostel i Cancun.
2-5. dag: Isla Mujeres
I dag går turen til Isla Mujeres. I bliver transporteret til havnen, hvorfra I skal med færgen til øen. De næste dage har I tid på egen hånd til at opleve Isla Mujeres. Nyd den tilbagelænede stemning, de hvide sandstrande og det krystalblå vand. Her er også god mulighed for at prøve kræfter med forskellige vandaktiviteter. I kan f.eks. tage på en snorkeltur og udforske livet under havets overflade, sejle i kajak eller opleve solnedgangen fra vandet med et sunset cruise.
5-7. dag: Playa del Carmen
Med færge tager I retur til Cancun, hvor I bliver samlet op af en privat transfer, der vil tage jer til Playa del Carmen. Brug de næste dage på at gå på opdagelse i den livlige strandby, der ligger helt ud til det Caribiske hav. I kan f.eks. shoppe langs 5th Avenue, hvor I finder et utal af butikker og restauranter. Det er også værd at udforske de omkringliggende områder – tag i én af områdets aktivitetsparker, hop på færgen til øen Cozumel, snorkel i The Great Mayan Reef eller besøg mayaruinerne ved Chichen Itza, Coba eller Tulum.
6. dag: Cenote-tur
Dagen i dag byder på krystalklare turkise cenoter. I bliver hentet på jeres hostel, hvorfra I kører mod Reserva Balam. Tre forskellige cenoter venter jer, hvor I kan svømme og komme helt ned i gear, mens I nyder de smukke omgivelser. (F)
7-15. dag: På egen hånd i Mexico med Jysk Rejsebureau i ryggen
I har nu tid på egen hånd i Mexico. I bestemmer selv, hvilken by I skal besøge næste gang, hvordan I kommer derhen, og hvad I skal lave der. I kan f.eks. tage til den hyggelige strandby Tulum, hvor der er rig mulighed for at snorkle i cenotes eller dykke ved The Great Mayan Reef. Her kan I også besøge mayaruinerne, som ligger helt ud til vandet. Hvis I er mere til afslappet ø-stemning, kan I tage til Isla Holbox: En lille strand-ø uden anlagte veje, og hvor den primære måde at komme rundt er på cykel eller i golfbil. Her oplever I flotte strande og smukke solnedgange. Skal I prøve kræfter med noget helt andet, kan I tage til Merida, som er Yucatan-halvøens kulturelle hovedstad. Her kan I tage et madlavningskursus, besøge mayaruinen Uxmal eller opleve Celestún nationalparkens store flokke af flamingoer.
15. dag: Hjemrejse fra Cancun
I dag slutter jeres grupperejse for unge i Costa Rica og Mexico, og I flyver fra Cancun til Kastrup Lufthavn i København.
Vil du med på eventyr? 🌍
Reserver din plads for 1.000 kr. i depositum👇

Information

Hvad er med / ikke med?

Scroll ned for at se, hvad der er inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel ”pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Det er muligt at kombinere denne rejse med en anden Backpacker Adventure rejse eller vælge at begynde turen tidligere og/eller fortsætte på egen hånd.

Gruppestørrelse

Minimum 4, maksimum 18 personer

Næste: 04-11-2026
Se alle afrejsedatoer

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Udrejse Tilmeldingsfrist Aldersgruppe Pris
Ledige pladser Rejseperiode04.11.26 - 03.12.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist05-09-2026 AldersgruppeAlder: 18-30 år
23.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode07.01.27 - 05.02.27 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist08-11-2026 AldersgruppeAlder: 18-28 år
23.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode02.02.27 - 03.03.27 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist06-12-2026 AldersgruppeAlder: 18-28 år
23.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode09.03.27 - 07.04.27 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist10-01-2027 AldersgruppeAlder: 18-28 år
23.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode20.04.27 - 19.05.27 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist21-02-2027 AldersgruppeAlder: 18-28 år
23.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode29.06.27 - 28.07.27 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist02-05-2027 AldersgruppeAlder: 18-28 år
23.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode02.11.27 - 01.12.27 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist05-09-2027 AldersgruppeAlder: 18-28 år
23.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - San Jose / San Jose - Cancun / Cancun - København (inkl. bagage)
  • IYTC ungdomsrabatkort
  • Frihed til at opleve verden på egen hånd med din gruppe
  • Engelsktalende lokalguide på alle inkluderede ture
  • Online infomøde inden afrejse
  • Måltider ifølge program
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden
Costa Rica
  • Transfer fra lufthavnen i San Jose til hostel i San Jose
  • 1 overnatning i San Jose
  • Shuttle transfer fra hostel i San Jose til hostel i La Fortuna
  • 2 overnatninger i La Fortuna
  • Rafting på Balsa River inkl. transport, guide, frokost, udstyr og snacks
  • Shuttle transfer fra hostel i La Fortuna til hostel i Monteverde
  • 2 overnatninger i Monteverde
  • Tur på hængebroerne i Selvatura Park inkl. transport og indgangsgebyr
Mexico
  • Privat transfer fra lufthavnen i Cancun til hostel i Cancun
  • 1 overnatning i Cancun
  • Privat transfer fra hostel i Cancun til færgelejet
  • Færgebillet fra Cancun til Isla Mujeres
  • 3 overnatninger på Isla Mujeres
  • Færgebillet fra Isla Mujeres til Cancun
  • Privat transfer fra færgelejet i Cancun til hostel i Playa del Carmen
  • 2 overnatninger i Playa del Carmen
  • Privat cenote-tur inkl. frokost.

Prisen er eksklusiv

  • Overnatninger, transport, ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Miljøskat (50-100 MXN. pr. nat), som betales på alle overnatningssteder i Quintana Roo i Mexico
  • Drikkepenge - det er god skik at give drikkepenge
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • ESTA-godkendelse, hvis flyrejsen går via USA (søges online hjemmefra mod et gebyr)
  • ETA-godkendelse, hvis flyrejsen går via Canada (søges online hjemmefra mod et gebyr)

Prisbemærkning

Klik på “Reserver” og book din plads i dag.
Kun 1.000 kr. i depositum – resten betaler du ca. 2 måneder før afrejse.

I 2026 har vi grupperejser for 18–24, 24–30 og 18–28-årige.
Fra 2027 er alle grupperejser og højskole for 18–28-årige.

Se de forskellige aldersgrupper under afrejsedatoer – inddelingen er vejledende, og der kan gives dispensation.

Drømmer du om mere end én rejse? Kombinér flere grupperejser og/eller højskole – og spar 500 kr. pr. rejse + få rabat på de ubenyttede flybilletter.

Tilmeld dig med ro i maven - inden tilmeldingsfristen kan du annullere og få et personligt gavekort eller skifte til en anden rejse.

Har du spørgsmål, kan du nemt booke et møde med en rejsekonsulent – online eller telefonisk – og få personlig rådgivning, før du beslutter dig.

Det med småt

Mexicos caribiske kyst kan nogle steder været påvirket af sargassum (tang) i perioden fra april til oktober, hvor juni og juli er højsæson for dette.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Mette Vejen Blom-Hansen, rejsekonsulent

Mette V. B. H.

Rejsekonsulent

mebl|jr.dk
Emilia Kjær Højrup, rejsekonsulent i Odense

Emilia K. H.

Rejsekonsulent

emho|jr.dk
Elisabeth Thorsted, Rejsekonsulent

Elisabeth T.

Rejsekonsulent

elth|jr.dk
Til top