1. dag: Velkommen til Maldiverne
I lander i Malé, hvor rejsen begynder. Efter ankomst tager I på en guidet rundtur gennem hovedstaden og får et første indblik i den lokale kultur. Her oplever I både de livlige markeder, Sultan Park og den imponerende Fredagsmoské. Om aftenen samles gruppen til middag og lærer hinanden bedre at kende, inden turen fortsætter mod Maldivernes små øer. (A)
2. dag: Første møde med ø-livet
Turen går i dag med speedbåd til Dhangethi og får jeres første rigtige smagsprøve på ølivet på Maldiverne. Her går dagene lidt langsommere, og havet er aldrig mere end få minutter væk. Efter ankomst hopper I i snorkelmasken og udforsker husrevet, hvor stimer af tropiske fisk og farverige koraller venter lige under overfladen. Drømmer du om at tage et Open Water Dykkercertifikat, kan det lade sig gøre mod en merbetaling. Undervisningen kommer til at foregå udenom de aktiviteter, der allerede er inklulderet i rejsen. (
M,
A)
3. dag: På opdagelse på Dhangethi
Dagens aktiviteter er helt op til jer, I har dagen fri til at udforske Dhangethi i jeres eget tempo. Tag en gåtur gennem de små gader, hilse på lokale, find jeres favoritspot ved stranden eller tag snorkelmasken på og hop i vandet. Øen er lille nok til, at I hurtigt føler jer hjemme, og uanset hvor I går hen, er stranden aldrig langt væk. (
M,
A)
4. dag: Livet under overfladen
I sejler ud til nogle af de rev, som gør området omkring Dhangethi til et populært sted for snorklere. Vandet skifter mellem lyse turkise nuancer og dybere blå farver, mens koralrev dukker op under jer. Her driver I stille hen over revet og holder øje med skildpadder, revhajer og stimer af fisk, der bevæger sig mellem korallerne. (
M,
A)
5. dag: Fridag på Dhangethi
Dagen er jeres egen. Måske frister en tur på paddleboard på det rolige vand, eller måske kan I få en fodboldkamp op at stå med nogle af de lokale på øen. Har I lyst til mere tid i vandet, er stranden og husrevet kun få minutter væk. Her er plads til både aktivitet og afslapning. (
M,
A)
6. dag: Hvalhaj-safari
I dag venter et af turens store højdepunkter. I tager båden ud til områderne, hvor hvalhajer ofte bliver spottet, og holder øje med havoverfladen undervejs. Hvalhajerne følger deres egne regler, så ingen ved præcis, hvor eller hvornår de dukker op. Hvis besætningen får øje på en, går det stærkt med at få finnerne på og komme i vandet. At opleve verdens største fisk glide roligt gennem det klare hav er noget, de færreste glemmer. (
M,
A)
7. dag: Nyd livet på Dhangethi
Efter flere oplevelsesrige dage har I endnu en dag til at nyde øen. Tag en tur i kajak langs kysten eller udfordr gruppen i beachvolley på stranden. I kan også udforske øen lidt nærmere, finde jeres favoritspot ved havet eller bare nyde stemningen på Dhangethi, inden turen går videre til næste ø. (
M,
A)
8. dag: Videre til Dhigurah
Efter dagene på Dhangethi går turen videre til Dhigurah. Allerede når båden nærmer sig øen, kan I se den lange hvide kyststrækning, som har gjort øen kendt. Her venter en ny base og nye snorkelområder. Om eftermiddagen kan I udforske øen, gå en tur langs stranden eller bare nyde udsigten over lagunen, hvor vandet skifter farve i takt med solen. (
M)
9. dag: Snorkling ved Fish Bank
I dag skal I ud til Fish Bank, som er kendt for sit rige marineliv. Under overfladen vrimler det med fisk, og der er altid noget nyt at få øje på mellem korallerne. På bådturen holder I samtidig øje med horisonten. Delfiner ses ofte i området, og når de pludselig bryder overfladen ved siden af båden, er det svært ikke at stoppe op et øjeblik og bare nyde synet. (
M)
10. dag: Oplev Dhigurah
Dagen er fri, og I bestemmer selv tempoet. Måske frister en fisketur på havet, en cooking class med lokale retter eller en tur på vandski. I kan også udforske øen, gå langs den lange strand eller finde en god plads ved vandet sammen med resten af gruppen. Her er god tid til at nyde de sidste dage på Maldiverne. (
M)
11. dag: Strandoprydning og ø-liv
I dag har I mulighed for at deltage i en strandoprydning og gøre en lille forskel for de omgivelser, som har dannet rammen om rejsen. Resten af dagen kan I bruge på at udforske Dhigurah, tage en dukkert eller nyde de sidste dage sammen med gruppen. (
M)
12. dag: På udkig efter havskildpadder
Snorkelmasken er på igen, når I tager ud for at lede efter havskildpadder. Farverige fisk, koralrev og klart vand er næsten garanteret, mens skildpadderne forhåbentlig også viser sig undervejs. Det er endnu en dag med masser af oplevelser under overfladen. (
M)
13. dag: Aftensmad på stranden
Rejsen lakker så småt mod enden, men først venter en hyggelig aften med gruppen. Aftensmaden serveres på stranden med fødderne i sandet og udsigt over havet, hvis vejret tillader det. Her er der tid til at nyde den sidste aften sammen og se tilbage på alt det, I har oplevet undervejs. (
M,
A)
14. dag: Hjemrejse
Efter to uger fyldt med snorkling, øliv og oplevelser på tværs af Maldivernes lokale øer er det tid til at vende hjem. I tager afsked med øerne og rejser hjem med rygsækken fuld af nye minder. (
M)
Lokalt ø-liv på Maldiverne
Dhangethi og Dhigurah er lokale øer, hvor turister og lokale bor side om side. Her får I et mere autentisk indblik i Maldiverne end på de klassiske resortøer, og I oplever en hverdag præget af fiskeri, familieliv og den lokale kultur.
Maldiverne er et muslimsk land, og det mærkes i hverdagen på øerne. Der kaldes til bøn flere gange om dagen, og på offentlige strande gælder lokale regler for påklædning. Til gengæld findes der særlige bikini-strande, hvor besøgende kan nyde strandlivet og det varme hav.