TANZANIA
1. dag: Afrejse fra Danmark
I mødes i Københavns Lufthavn, hvor I flyver mod Tanzania.
2. dag: Ankomst til Arusha
I ankommer til Kilimanjaro Lufthavn, hvorfra I bliver kørt til jeres hostel i Arusha. Senere samme eftermiddag er der inkluderet en byrundtur. På byrundturen kommer I blandt andet forbi lokale markeder, hvor I har mulighed for at købe souvenirs og snacks (
M)
3. dag: Safari ved Ngorongoro-krateret
Efter morgenmaden møder I jeres safariguide, der kører jer afsted i safaribil på eventyr til Ngorongoro-krateret. Turen går først ned i kraterbunden, hvor I kan nyde de flotte udsigter og få jeres første safarioplevelse blandt kraterets vilde dyreliv. I kan bl.a. spotte løver, bøfler, giraffer, zebraer, leoparder, geparder, flodheste og sorte næsehorn. I spiser jeres frokost i krateret inden, I kører videre ud for at finde flere dyr. Sidst på dagen kører I op til kraterkanten, hvor I slår lejr for natten med den fantastiske udsigt over det 600 meter dybe krater. (
M,
F,
A)
4-5. dag: Safari i Serengeti National Park
I kører videre til Serengeti National Park, der med sine endeløse sletter er et perfekt sted at spotte dyr og forhåbentligt se 'The Big Five': løver, leoparder, elefanter, kafferbøfler og sorte næsehorn. I kommer til at opleve savannens dyr på alle tidspunkter af døgnet. Når I ankommer til nationalparken, starter I med eftermiddagssafari, før I kører til jeres campsite, hvor I skal bo for de næste to nætter. Næste morgen starter med en morgensafari, hvor dyrene oftest er mest aktive. Udover The Big Five er parken også hjemsted for store flokke af gnuer, zebraer, hyæner, gazeller, flodheste og mange andre dyr. Efter en hel dag med safari kører I tilbage til campen til aftensmad og afslapning. I skal glæde jer til safarioplevelser i verdensklasse på turen igennem Serengeti. (
M,
F,
A)
6. dag: Sidste safari i Serengeti og ankomst til Lake Eyasi
I starter dagen med en tidlig morgensafari og et sidste besøg i Serengeti National Park. Herefter fortsætter rejsen mod Lake Eyasi. Køreturen foregår ad hullede og dårlige grusveje, væk fra den travle hovedvej og ud i de smukke omgivelser omkring søen Lake Eyasi. Ved søen lever bl.a. Datoka- og Hadzabe-stammerne, som I kommer til at lære mere om de næste dage. I følger deres hverdag med en kultur, der er meget anderledes end vores, og hvor de fortsat lever efter gamle traditioner. Hadzabe-samfundet tæller i dag under 1000 indbyggere og er Østafrikas sidste jægersamfund. Mændene er jægere, og kvinderne samler urter, nødder og frugter. I overnatter de næste to nætter på en campsite i simple omgivelser. (
M,
F,
A)
7. dag: Lake Eyasi – morgenceremoni og jagt med Hadzabe-folket
Efter en tidlig morgenmad bliver I kørt ud til en af Hadzabe-stammens landsbyer. Her har I mulighed for at deltage i deres morgenceremoni, hvorefter I skal på jagt med en eller flere af stammens medlemmer, som vil lære jer jagtteknikker og vise jer, hvordan man fanger dyr med bue og pil. I er tilbage ved jeres lejr til frokost, og resten af dagen har I til afslapning og til at nyde solen, der går ned langs søbredden. (
M,
F,
A)
8. dag: Lake Eyasi, Datoga-stammen og fly til Zanzibar
Datoga-stammen beskæftiger sig med metalarbejde, hvor de fremstiller pile, knive, hakker og andre ting af jern. I har mulighed for at deltage i stammens arbejde og hjælpe kvinderne med at hente vand fra åen og lave mad. I kører herefter tilbage til Arusha, hvor I tjekker ind på jeres hostel, inden I senere bliver kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver videre til Zanzibar. (
M,
F)
ZANZIBAR
9. dag: Ankomst til Zanzibar
Velkommen til Zanzibar! Ved ankomst bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hostel i Paje, hvor I skal bo den sidste tid af jeres rejse. I har alle overnatningerne plus morgenmad inkluderet på Zanzibar. (
M)
9-15. dag: Nyd paradisøen Zanzibar
De næste mange dage kan I udforske og opleve paradisøen Zanzibar i jeres eget tempo. Inden afrejse får I en masse tips, så I nemt kan gå på opdagelse i øens bedste oplevelser. Øen er fyldt med spændende aktiviteter – både på land og i vand – samtidig med, at der er masser af tid til at slappe af på de hvide sandstrande under palmerne. I bor ved den afslappede kystby Paje på Zanzibars sydøstkyst, hvor stemningen er chill og hyggelig, og hvor der er masser af muligheder for vandaktiviteter som kitesurfing, snorkling i det klare vand eller dykning under overfladen. Her får I den perfekte kombination af adventure, kultur, historie og ren afslapning i smukke omgivelser.
15-16. dag: Hjemrejse fra Zanzibar
Jeres grupperejse for unge er nået til vejs ende, og I vender i dag snuden hjemad. I ankommer til Kastrup Lufthavn i København dagen efter.