Kerala er indisk på sin helt egen måde. I Fort Kochi hvor du starter er stemningen afslappet blandt de fine bygninger fra kolonitiden. Gå en tur på strandpromenaden, nyd de smukke kinesiske fiskenet og sving ind på en cafe, hvor du kan få et glas friskpresset citronsaft med ingefær. Udenfor byen er de smukke Munnar bjerge med fine gamle teplantager og den frodige grønne Periyar nationalpark. Kerale er også kendt for sine backwaters kanaler, som du skal udforske både i kajak og på dækket af din egen husbåd. Din rejse slutter på en lokal ø i Maldiverne, hvor det blå hav venter på, at du udforsker det med din snorkelmaske på, eller kigger op i skyen fra en hængekøje.
Få information og fakta om
Indien og
Maldiverne
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i
Indien og
Maldiverne
1. dag: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra Danmark og har typisk et stop på vej mod Kochi.
2. dag: Ankomst Kochi
Ved ankomst til Kochi hentes du i lufthavnen af din guide. Det tager ca 1-1,5 time at køre til Fort Kochi, allerede undervejs vil du fornemme du er landet i en helt anden kultur. Efter check-in er resten af dagen på egen hånd. Du kan gå en tur langs strandpromenaden og se de berømte kinesiske fiskenet eller slappe af på en cafe med en fantastisk kop te. Vi kan anbefale et besøg på Kashi Art Cafe.
3. dag: Tur til udkanten af Fort Kochi
Du skal i dag en tur til en mindre landsby i udkanten af Fort Kochi. Du starter eventyret med en køretur i en tuktuk-scooter. Ved ankomst til Kumbhalini-området mødes du af din guide fra landsbyen, som tager dig med på en halv times gåtur gennem rismarker og fiskeriområder. Du har tid til at kigge dig omkring og få et indblik i lokallivet og måske lære nogle af de lokale fisketeknikker. Du får serveret et lokalt måltid bestående af specialiteter fra egnen måske med nogle af de fisk du selv har fanget. Sidst på dagen vender du tilbage til dit hotel og kan nyde aftenen i byen. (
M)
4. dag: Transfer til din camp i Munnar bjergene
Efter du har fået morgenmad bliver du hentet og kørt til dit bjerghotel, der ligger et stykke udenfor Munnar by. Området bugner af smukke teplantager, farvestrålende små byer og smukke vandfald. (
M)
5. dag: Dagstrek i Munnar bjergene
Dagen starter med afgang til Munnar by - en mindre indisk by med masser af små butikker og mennesker overalt. Herfra fortsætter du i jeep til startpunktet for dagens trek i en stille og smuk dal i ca 1500 meters højde. Trekket går igennem rhododendron dale, regnskov og rammer Meesapullimala der ligger i ca 2600 meters højde. Du trekker herfra til campen, hvor du skal overnatte under Indiens stjernehimmel. (
M)
6. dag: Transfer til Thekkady og Gavi, der ligger ved Periyar tiger reservatet
Du kører i dag til Periyar nationalpark - også kendt som Thekkady på grænsen til Tamil Nadu staten.
Efter du har checket ind på dit hotel og nydt en kop te er det tid til en jeep safari. (
M)
7. dag: Thekkady - heldagstur
Efter morgenmad skal du på et heldagstrek i skoven, hvor du kan være heldig at få øje på sjældne sommerfugle, fugle, løvehale makakaber, elefanter og indiske bisonokser. (
M)
8. dag: Alleppey - kajaktur
Efter morgenmad bliver du kørt til Alleppey og tjekker ind på dit hotel. Senere på dagen er det tid til en uforglemmelig kajaktur i de små kanaler der forbinder de større backwaters områder. Du kommer tæt på lokallivet og kan se folk der bader, vasker tøj eller vasker op i floden ligesom mange af husene ligger ud til kanalerne. (
M)
9. dag: Husbåd i Alleppey
Du skal i dag ombord på din husbåd, som danner rammen om din rejse det næste døgns tid.
Slap af på dækket af båden mens landskabet flyder forbi og du bliver forkælet med snacks og mad af dit crew. Ved solnedgang ankrer båden op og du kan nyde stjernehimlen og en dejlig middag på dækket. (M],
F,
A)
10. dag: Tilbage til Kochi og fly til Maldiverne
Efter en stille morgen på din husbåd hvor I sejler til et opsamlingssted, bliver du hentet af din chauffør og kørt i lufthavnen. Din næste destination er det glitrende blå hav ved Maldiverne. (
M)
Efter ankomst til Male skal du direkte videre med lokaltransport til øen Thulusdhoo.
På Thulusdhoo checker du ind på dit hyggelige guesthouse, hvor du kan nyde den tropiske varme og senere opleve den smukke solnedgang fra øen. Ankommer du om formiddagen kan du tage på en snorkeltur direkte fra stranden på de smukke omkringliggende rev. Slå et smut forbi hotellets aktivitetscenter, hvor du kan få planlagt de næste dages eventyr med masser af spændende oplevelser.
11.-15. dag: Thulusdhoo Island
Du kan tilpasse dine aktiviteter efter hvad der passer dig bedst. Ud over at nyde det fantastiske liv under vandet kan du eksempelvis også prøve stand-up paddleboards, kajak-roning og meget mere.
Har du lyst til en dykkertur kan dette naturligvis også arrangeres gennem hotellets dykkercenter.
Du kan også tage en gåtur rundt på øen, som blandt andet byder på et utrolig hyggelig lokalliv med små caféer og besøge en søpølsefarm! Vil du bare slappe af, så har du de underskønne strande lige uden for døren. (
M)
Dit guesthouse på Thulusdhoo Island
Du skal bo på et smagfuldt hyggeligt guesthouse med 14 værelser – de fleste med balkon og havudsigt. Værelserne har alle aircondition, tv, privat bad/toilet og et lille køleskab. Lige uden for hotellets dør finder du kridhvide strande med solsenge og hængekøjer til fri afbenyttelse. Stranden er privat, så det er helt fint at solbade i bikini. (
M)
15. dag: Hjemrejse fra Male
Du checker ud fra dit hotel og tager færge eller speedbåd tilbage til Male, hvor fra din hjemrejse påbegyndes. (
M)
16. dag: Ankomst Danmark
På turen i Kerala kører du i egen bil med aircondition og chauffør. Bemærk, at chaufføren ofte kun taler et begrænset engelsk og ikke fungerer som guide.
Denne tur er fint velegnet for større børn (f.eks. fra 7 år)
Vær opmærksom på, at der ikke serveres alkohol på øen, da alkohol er forbudt ved lov på de lokalt befolkede øer på Maldiverne. Badning og afslapning i solen i bikini henvises til bikinistranden.