Dampende vulkaner, blå ild, blændende vandfald, historiske templer, og paradisiske strande, øer og nationalparker. Java huser i sandhed flere af Indonesiens største seværdigheder, og med øens velfungerende tognetværk er det nemt at komme rundt. Glæd dig til en rejse, der bringer dig hele vejen fra den vestlige til østlige del af Java og videre til Bali, hvor du kan nyde dage med yderligere smukke nationalparker, koralrev, vandfald og en spændende, unik hinduistisk kultur.
Din rejse starter i travle Jakarta og fortsætter til paradisstrande og krystalklart vand på uberørte Karimunjawa. Siden går turen til Yogyakarta, hvor du skal opleve dybt forankret kultur og imponerende historiske templer. Fra kultur til natur – din rejse går til Tumpak Sewu-vandfald. De store naturoplevelser står i kø: Mount Bromo og Mount Ijen er næste stop. Her skal du se solopgange og landskaber, der kan imponere enhver.
Du sejler siden med færge til Bali og flytter ind på et lækkert resort i Menjangan. Her kan du bruge tiden på at snorkle og dykke blandt tropiske fisk og koraler eller nyde landsbyliv i hyggelige og ofte oversete Pemuteran. Næste stop er landlige og bjergrige Munduk, som huser vandfald, vandreruter og kaffeplantager. Du slutter rejsen i Balis kunsteriske centrum, Ubud, inden du flyver retur mod Danmark fra Bali.
Få information og fakta om Indonesien her Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Indonesien her
Din rejse starter i travle Jakarta og fortsætter til paradisstrande og krystalklart vand på uberørte Karimunjawa. Siden går turen til Yogyakarta, hvor du skal opleve dybt forankret kultur og imponerende historiske templer. Fra kultur til natur – din rejse går til Tumpak Sewu-vandfald. De store naturoplevelser står i kø: Mount Bromo og Mount Ijen er næste stop. Her skal du se solopgange og landskaber, der kan imponere enhver.
Du sejler siden med færge til Bali og flytter ind på et lækkert resort i Menjangan. Her kan du bruge tiden på at snorkle og dykke blandt tropiske fisk og koraler eller nyde landsbyliv i hyggelige og ofte oversete Pemuteran. Næste stop er landlige og bjergrige Munduk, som huser vandfald, vandreruter og kaffeplantager. Du slutter rejsen i Balis kunsteriske centrum, Ubud, inden du flyver retur mod Danmark fra Bali.
Få information og fakta om Indonesien her Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Indonesien her
Bedste rejseperiode
Indonesien kan besøges hele året, da her er en konstant temperatur på 28-32° C. Landet har to årstider. Regntiden fra november til marts, og tørtiden fra april/maj til oktober. De fleste rejsende foretrækker tørtiden, hvor vejret er mest stabilt, selvom du stadig skal regne med en byge i ny og næ. I regntiden kan det regne voldsomt, men som regel kun i kortere tid ad gangen.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Indonesien er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret kan være omskifteligt og uforudsigeligt. Derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Indonesien er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret kan være omskifteligt og uforudsigeligt. Derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.
Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Afrejse fra Danmark
Du påbegynder din rejse fra Danmark med fly mod Indonesien.
2. dag: Ankomst til Jakarta
Du ankommer til Jakarta Lufthavn, hvor en chauffør tager imod dig og kører dig til dit hotel, som ligger centralt i den indonesiske hovedstad. Efter check in på dit hotel kan du hvile ud ovenpå rejsen eller spise en bid mad i den enorme storby.
3. dag: Byrundtur i Jakarta
Jakarta huser ti millioner indbyggere og er en af verdens største byer. Byen er en smeltedigel af forskellige kulturer, religioner og etniciteter. Her finder du alt lige fra traditionel indonesisk kunst og musik til moderne gallerier og teaterforestillinger.
Du inviteres på en byrundtur, hvor første stop er Monas, som er en 132 meter høj obelisk på Merdeka-pladsen. Den er bygget for at mindes kampen for landets uafhængighed.
Derefter fortsætter turen til Masjid Istiqlal, som er Indonesiens nationalmoské. Det er den største moské i Sydøstasien med en kapacitet på op til 200.000 mennesker. Her får du mulighed for at se det unikke design og interiør samt høre historien bag.
Turen går siden til den gamle havn, Sunda Kelapa, hvor du kan se træskibe af typen Phinisi, inden du fortsætter til Jakartas gamle bydel, Kota Tua. Du kan her slentre i gaderne, snuppe en bid mad og udforske området, før turen går til hotellet. (M)
4. dag: Med tog til Semarang og videre rejse til Jepara
Java er en af de få øer i Indonesien, som tilbyder transport i tog. I dag vil du gøre brug af det velfungerende tognetværk. Nyd udsigten fra vinduet over øens grønne landskab, mens du finder vej til Semarang og siden Jepara med en chauffør. Efter en rejse på syv til otte timer tjekker du ind på et hotel for natten i Jepara. (M)
5. dag: Med hurtigbåd til paradisiske Karimunjawa
Efter morgenmad er der afgang fra Kartini havn med hurtigbåd til Karimunjawa, en sejltur på omkring to timer. Du hentes siden på havnen og køres til dit hotel.
Karimunjawa er en betagende øgruppe med i omegnen af 27 øer, som ligger midt i Javahavet. Øerne huser hvide sandstrande og krystalklart vand samt et væld af tropiske fisk, koralrev og sjældne dyrearter. Det lokale liv er præget af af fiskeri og små landsbyer, og atmosfæren er afslappet og uforstyrret. (M)
6-7. dag: Strandliv og snorkling på Karimunjawa
Du har disse dage til at nyde Karimunjawas rolige atmosfære og smukke strande og koralrev. Der er intet på programmet, så du afgør, hvad tiden skal gå med. Du kan snorkle blandt de farverige rev, svømme i det klare vand, suge det lokale liv til dig, vandre i jungle eller tage på en bådtur til nærliggende øer. Har du mod på et prøvedyk, kan det også arrangeres. (M)
8. dag: Videre rejse til Yogyakarta
Du tager hurtigbåden retur til Jepara, hvorfra du fortsætter med en chauffør til Yogyakarta, en køretur på fire til fem timer. Du tjekker ind på et hotel og kan nyde en aften på egen i hånd i den medrivende by, som blandt andet byder på Jalan Malioboro, der er byens kommercielle knudepunkt. Her finder du et livligt marked med boder, der sælger batik, tøj, souvenirs og lokal mad. (M)
9. dag: Solopgang ved Borobudur og udforskning af Prambanan
Tidligt om morgenen er der afgang for at nyde solopgangen ved Borobudur-templet, det helligste buddhistiske tempel i Indonesien. Du vil have tid til at udforske de mange niveauer og relieffer og kan dernæst nyde en morgenkaffe.
Derefter fortsætter turen til Yogyakarta for at besøge Prambanan-templet, der er bygget i en helt anden stil og er mindst lige så interessant. Til sidst går turen til hotellet, og resten af dagen er til fri disposition. (M)
10. dag: Becak-tur i Yogyakarta
Efter morgenmad skal du på en tur i det gamle Yogyakarta. En del af turen foregår med en traditionel becak (et trehjulet-køretøj). Du besøger Tamansari Vandpalads – et sted, der tidligere blev brugt af sultanen. Området ligger i et kulturarvsområde, og de små gader omkring Taman Sari er interessante med deres vægmalerier, små caféer og butikker. Aftenen er din til at råde over. (M)
11. dag: Togrejse til Malang
Fra Yogyakarta går turen med tog til Malang, en tur på ca. syv timer. Byen ligger i højlandet, så her kan du nyde den friske luft efter varme dage i Yogyakarta. Du tjekker ind på et hotel og har aftenen på egen hånd. (M)
12. dag: Tumpak Sewu-vandfald og videre transport
Om morgenen er der afgang mod Tumpak Sewu. Du kan forvente en køretur på omkring to timer for at komme til det majestætiske vandfald, som du kan nyde fra en udsigtspost eller trekke ned til - en krævende og glat tur på omkring 30 minutter. Selv fra udsigtsposten får du fornemmelsen af vandfaldets enorme kraft, og vandtågen kan mærkes. Siden køres du til Bromo-området, hvor du tjekker ind på et hotel. (M)
13. dag: Mount Bromo ved solopgang
Du bliver hentet i en 4WD jeep og kørt til Mount Bromo-udsigtspunkt. Her kan du nyde en storslået solopgang over landskabet, inden du køres til Sea of Sands, hvor der er afsat tid til at udforske området og tage fotos med jeepen. Dernæst vil du vandre på Mount Bromo og se krateret, som lader dig forstå, hvor aktiv vulkanen er.
Du returnerer til jeepen og kører retur til dit hotel. Her er der afsat tid til, at du kan få et bad og spise morgenmad. Dernæst fortsætter du rejsen til et hotel nær Mount Ijen, hvor du er fremme sidst på eftermiddagen. (M)
14. dag: Mount Ijen, Jagir-vandfald og videre rejse til Bali
Du bliver hentet midt om natten og kørt til Paltuding. Herfra starter din vandretur op ad Ijen. Det tager et par timer at nå toppen – et mindre hårdt trek, som de fleste kan være med på. Efter ankomst har du tid til at udforske toppen, det blå ild (hvis muligt), Ijen-krateret og nyde solopgangen.
Du køres retur til hotellet og kan spise morgenmad og tage et bad, inden din rejse fortsætter til Balis nordkyst med færge til Gilimanuk Havn og videre rejse til et skønt og meget komfortabelt hotel i Menjangan. (M)
15-16. dag: Livsnyderi og koralrev i skønne Menjangan
Revene i Menjangan Nationalpark anses for at være nogle af de bedst bevarede på Bali, med en bred vifte af koraller og farverige fiskearter, samt muligheden for at se større havdyr som havskildpadder og revhajer. Du kan med fordel bruge disse dage på at snorkle eller dykke ved revene.
Desuden kan du bruge tid i hyggelige Pemuteran, som er en rolig, lille kystby med en lokal atmosfære og enkelte barer, caféer og restauranter. Byen huser også en mørk sandstrand, og bag byen rejser grønne bjerge sig, som egner sig godt til en vandretur. (M)
17. dag: Afgang til bjergrige Munduk
Du fortsætter din rejse på Bali. Næste stop er naturrige Munduk, som ligger i Balis højland. Undervejs gøres der stop, så du kan opleve det lille hellige tempel Pulaki – et sted, hvor vilde aber ofte holder til. Du stopper også ved de naturlige varme kilder i Banjar (entré er ikke inkluderet), hvor du kan snuppe en dukkert, inden turen går ad snørklet veje gennem risterrasser og kaffeplantager til dit hotel i Munduk. (M)
18. dag: Vandring, vandfald og risterrasser i Munduk
Nyd dagen på egen hånd i grønne, naturrige rammer. I Munduk kan du vandre til vandfald og risterrasser, opleve kaffe- og teplantager og ellers nyde det noget mildere klima, som du finder her grundet beliggenheden i højderne. (M)
19. dag: Sidste stop på rejsen: Ubud
Fra Munduk fortsætter du med en privat chauffør til Ubud i det centrale Bali. Du kan se frem til en række spændende stops undervejs (entréer til seværdigheder er ikke inkluderet). Først besøger du Tvillingesøerne og det fine hinduistiske tempel Pura Ulun Danu, hvor vandgudinden tilbedes. Der er også en buddhistisk pagode og en moské. Altså lever tre religioner her fredeligt side om side.
Desuden gøres der stop på Bedugul-markedet, hvor mange lokale handler frugt, grønt og krydderier. Leke Leke-vandfaldet er næste stop, hvor du skal på en mindre vandretur og kan bade i det kølige vand. Siden besøger du Mengwi ved Pura Taman Ayun, et af de ældste templer på Bali. Her kan du se, hvordan et traditionelt tempel er bygget med port og klokketårn. Selve templet er omgivet af lotusblomster. Dagens rejse slutter ved dit hotel i Ubud. Herefter har du aftenen på egen hånd. (M)
20. dag: Oplevelser på egen hånd i Ubud
Ubud er Balis kulturelle og spirituelle centrum. Det skyldes ikke mindst det store udbud af yogastudier, retreats, wellnesscentre og holistiske behandlinger samt byens mange templer. Tirta Empul, som huser hellige vandbassiner, er blandt de mere kendte. Byen har også tradition for kunsthåndværk, herunder træskæring, maleri og batik. Den er hjemsted for mange gallerier, museer og kunstværksteder, og på byens marked kan du købe alt fra håndlavede souvenirs til frisk frugt. Du kan også gå en tur i de berømte Tegalalang-risterrasser eller lægge vejen forbi Ubud Monkey Forest. (M)
21. dag: Afrejse fra Bali mod Danmark
Du bliver hentet på dit hotel i Ubud og kørt til lufthavnen i Denpasar. Her starter du din flyrejse retur mod Danmark. (M)
22. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter en begivenhedsrejse i Indonesien.
Overnatninger
2 overnatninger på standardhotel i Jakarta
1 overnatning på standardhotel i Jepara
3 overnatninger på resort i Karimunjawa
3 overnatninger på standardhotel i Yogyakarta
1 overnatning på budgethotel nær Tumpak Sewu
1 overnatning på budgethotel nær Mount Bromo
1 overnatning på budgethotel nær Mount Ijen
3 overnatninger på resort i Menjangan
2 overnatninger på standardhotel i Munduk
2 overnatninger på standardhotel i Ubud
Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budgethoteller til boutiquehoteller og luksusresorts. Har du andre ønsker til overnatninger, kan du tale med din rejsekonsulent herom.
1 overnatning på standardhotel i Jepara
3 overnatninger på resort i Karimunjawa
3 overnatninger på standardhotel i Yogyakarta
1 overnatning på budgethotel nær Tumpak Sewu
1 overnatning på budgethotel nær Mount Bromo
1 overnatning på budgethotel nær Mount Ijen
3 overnatninger på resort i Menjangan
2 overnatninger på standardhotel i Munduk
2 overnatninger på standardhotel i Ubud
Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budgethoteller til boutiquehoteller og luksusresorts. Har du andre ønsker til overnatninger, kan du tale med din rejsekonsulent herom.
Bemærkninger
Blå ild på Mount Ijen kan ikke garanteres. Til tider lukkes området, enten på grund af vejret eller for høj vandstand i vulkanen. Er den blå ild ikke en mulighed, kan du fortsat se frem til en flot vandretur og solopgang.
Der er indført krav om, at alle besøgende skal have et sundhedscertifikat for at få adgang til Ijen-område. På vej til Ijen køres du til et hospital eller en klinik for at få det nødvendige sundhedscertifikat. Certifikatet er inkluderet rejsens pris.
Der er indført krav om, at alle besøgende skal have et sundhedscertifikat for at få adgang til Ijen-område. På vej til Ijen køres du til et hospital eller en klinik for at få det nødvendige sundhedscertifikat. Certifikatet er inkluderet rejsens pris.





















