16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 25.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Japan er en af verdens mest fascinerende destinationer. Her kan du opleve det pulserende liv i storbyer, der aldrig sover, og samtidig besøge stemningsfyldte og meditative steder, der vil give dig en følelse af at være dybt forbundet med både din sjæl og naturen omkring dig.
Denne tur er for den aktive rejsende, der ligeledes ønsker at fordybe sig i den lokale kultur. Højdepunkterne på ruten er uden tvivl turen langs Nakasendo-stien samt pilgrimsvandring på Kumano Kodo, hvor du kommer tæt på noget af landets fantastiske natur, og oplever en anden side af Japan.

Rejseforslaget inkluderer en skræddersyet rejsehåndbog med forslag til oplevelser og must sees, anbefalede tog- og busrejseplaner, tips til at rejse i Japan og meget mere.

Få information og fakta om Japan her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Japan her

Bedste rejseperiode

Du kan rejse i Japan hele året rundt, men særligt forår og efterår er milde årstider, hvor det hverken er for koldt eller for varmt, og derfor anbefales det at rejse på disse tidspunkter i Japan. I foråret kan du opleve kirsebærtræerne springe ud (sakura), hvilket tiltrækker mange rejsende i marts og april. I sommermånederne er der færre turister, men du skal være forberedt på en del mere regn. I efteråret kan du opleve de smukke løvfaldsfarver (koyo), som står i smuk kontrast til landets farverige templer, og i vintermånederne er det muligt at stå på ski i den nordlige del af Japan.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Japan er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Japan kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark
Afgang fra Danmark mod Japan, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være én til to mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst til Tokyo
Ankomst til Tokyo, verdens største metropol. Denne pulserende storby er nationens økonomiske og kulturelle centrum. Brug eftermiddagen på at gå på opdagelse blandt Tokyos mange attraktioner, og nyd godt af de uendelige muligheder for underholdning og gastronomi på højt plan.
3-4. dag: På opdagelse i Tokyo
I dag oplever du de kulturelt og historisk vigtige områder i Tokyo, og ser nogle af hovedstadens største seværdigheder. Fra byens ældste buddhistiske tempel, Sensoji, og det charmerende Ueno til eksklusive Ginza - dyk ned i fortidens mysterier og se, hvordan det traditionelle blandes med det moderne liv i nutidens Tokyo. Tokyo er en by med en levende og fremadstormende ungdomskultur i konstant bevægelse, hvor unge tokyoitter sætter trenden indenfor avantgarde-mode, både i Japan og globalt. Oplev de evigt populære områder, Shibuya og Harajuku, gør stop ved Meiji-helligdommen for et kort glimt af lokale shinto-traditioner, og sæt så kursen mod skyskraber-distriktet Shinjuku.
5. dag: Tokyo til Kiso-dalen
Efter en rolig start på dagen tjekker du ud fra hotellet, og tager højhastighedstoget til Nagano. Herfra fortsætter du med eksprestoget til maleriske Kiso-Fukushima, hvor du let får følelsen af at være trådt tilbage i tiden til Edo-perioden. Nattehimlen er særligt smuk her, så husk at lægge nakken tilbage og se op mod stjernerne, inden det er tid til at gå i seng. (A)
6. dag: Trekking i Kiso-dalen
Oplev naturens fredfyldte skønhed med en vandretur langs Nakasendo, en historisk sti der slynger sig gennem Kiso-dalen og forbinder de to charmerende, gamle postrutebyer Magome og Tsumago. Gå på opdagelse i disse velbevarede, hyggelige landsbyer og få en fornemmelse af hvordan livet var i fortidens Japan. (M,A)
7. dag: Kiso-dalen til Kyoto
Vink farvel til de stemningsfyldte, autentiske landsbyer i Kiso-dalen og fortsæt til Kyoto, Japans kulturelle hjerte. Denne fascinerende by var tidligere et kejserligt hovedsæde, og byder på mere end 2000 helligdomme og templer samt ikke mindre end 17 steder, der er registreret på UNESCOs verdensarvsliste. Burg eftermiddagen på en slentretur gennem det historiske geisha-distrikt, Gion, og det moderne shoppingområde, Shijo. (M)
8. dag: Fushimi Inari, Tofukuji- og Kiyomizudera-templet
Tag til Fushimi Inari for at gå ad stierne på Inari-bjerget. Bjerget er hjemsted for det smukke Fushimi Inari-tempel, der med sine tusindvis af lakrøde torii-porte, som snor sig langs de mange stier op ad bjerget, er et af Japans mest populære og letgenkendelige vartegn. Fortsæt til det livlige og idylliske område, der omgiver Tofukuji-templet, og slut af med at gå på opdagelse ved Kiyomizudera-templet, som er et af Kyotos højdepunkter.
9. dag: På opdagelse i Kyoto
Dagen begynder med et besøg i Nanzenji-templet. Dette buddhistiske tempelkompleks er kendt for sin bemærkelsesværdige, 350 år gamle indgangsport af træ, kaldet Sanmon, samt en romersk-inspireret akvædukt af røde mursten, der dateres tilbage til Meiji-perioden. Fortsæt herefter til Ginkakuji - Sølvpavillonen - inden eftermiddagen tilbringes under de majestætiske cedertræer ved Hiei-bjerget, mens du følger de samme stier, som benyttes af de såkaldte “maraton-munke” under deres strenge, asketiske træning.
10. dag: Kyoto til Yunomine Onsen
Efter udtjekning fra hotellet rejser du til en af Japans ældste landsbyer med varme kilder - Yunomine Onsen. Denne maleriske og charmerende lille by i Kii-bjergene, var et af de foretrukne stop for pilgrimmene på Kumano Kodo. Her hvilede og badede de inden de fortsatte rejsen, for at bede ved Kumano Hongu Taisha. (A)
11. dag: Pilgrimsvandring fra Yunomine Onsen til Hongu
Følg i pilgrimmenes fodspor, når du lægger Yunomine Onsen bag dig og følger ruten gennem urgammel skov, hvor stien bugter sig under gigantiske cedertræer med enorme, forvredne rødder. Din endelige destination er Kumano Hongu Taisha, en af pilgrimsrutens Tre Store Helligdomme. Her ser du også Japans største torii-port, som i sandhed er et imponerende syn. (M)
12. dag: Pilgrimsvandring fra Hongu til Koguchi
Om morgenen tager du en bus fra Hongu til Ukegawa, for at påbegynde næste etape af vandringen - Kogumotorigoe-stien. Undervejs er der flere smukke steder, hvor du kan stoppe og nyde de storslåede omgivelser - et af etapens højdepunkter er udsigten fra resterne af tehuset Sakurajaya. (M,F)
13. dag: Pilgrimsvandring fra Koguchi til Nachi
I dag vandrer du Ogumotori-etapen og fuldfører hermed denne del af den hellige Kumano Kodo-pilgrimsrute. Ved ankomst til bjergbyen Nachisan vil du se Kumano Nachi Taisha med Nachi-vandfaldet, Japans højeste vandfald, i baggrunden. Nyd de bjergtagende omgivelser og tag så et velfortjent hvil. (M,F,A)
14. dag: Nachi til Osaka
Brug morgenen på at udforske nogle af de lokale seværdigheder, og tag så toget til Osaka, som er et veritabelt paradis for de gastronomisk interesserede. Med en enestående madscene, et pulserende natteliv og en imødekommende lokalbefolkning, er du sikker på en aften og nat, du sent vil glemme.(M)
15. dag: På eventyr i Osaka
Osaka er en by i evig bevægelse, hvor der er masser at se og opleve. Gå ikke glip af Dotonbori, byens bankende hjerte, og Shinsaibashisuji, en af Japans længste, overdækkede shoppingarkader, elsket af alle med selv den mindste shopaholic i maven. Besøg også Osaka-slottet, hvor du kan følge byens udvikling fra gammel tid op til i dag.
16. dag: Afrejse fra Osaka og ankomst til Danmark
Afrejse fra Osaka. Tjek ud fra hotellet og tag lufthavnsbussen fra Osaka City Air Terminal (OCAT) til Kansai International Airport, en tur på kun en time. Tidspunktet afhænger af, hvornår dit oversøiske fly afgår. Ankomst samme dag til Danmark.

Overnatninger

3 overnatninger på Hotel Tavinos Tokyo Asakusa i Tokyo
2 overnatninger på Onyado Tsutaya i Kiso Valley
3 overnatninger på IMU Hotel Kyoto i Kyoto
1 overnatning på Minshuku Azumaya i Yunomine Onsen
1 overnatning på Blue Sky Guesthouse i Hongu
1 overnatning på Koguchi Shizen No Ie i Koguchi
1 overnatning på Mitaki Sansou i Nachi
2 overnatninger på Hotel Vista Osaka Namba i Osaka

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels, luksushoteller, ryokan, onsen og til tempelophold.

Bemærkninger

Du skal kunne vandre fra 2,5 - 14,5 km pr. dag i kuperet terræn på Nakasendo Trail og Kumano Kodo. Ruterne er ikke teknisk krævende eller svære, men de kan være udfordrende pga. op- og nedstigninger. Det vil det være en fordel at have vandreerfaring i kuperet terræn. Sværhedsgraden afhænger af vejret, og det anbefales at være i god fysisk form.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

April - maj, september - november

Pakkeliste

  • Vandtæt rygsæk og dagsrygsæk
  • Gode vandrestøvler eller vandresko
  • Svedtransporterende tøj til trekking
  • Varm hue, halstørklæde og evt. vanter
  • Gode trekkingsokker, gerne to par
  • Let regnfrakke eller skaljakke
  • Vandtætte pakkeposer
  • Drikkeflaske
  • Lommelygte/pandelygte
  • Evt. vandrestave
  • Evt. Kikkert

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Tokyo // Osaka - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • 7 dages Japan Rail Pass på 2. klasse
  • 3 x bagaggetransport (dag 11, 12 og 13)
  • Togbilletter fra Kii-Katsuura til Shinimamiya (dag 14)
  • Skræddersyet rejsehåndbog
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Told & vejskatter
  • Parkeringsafgifter
  • Entré til attraktioner og nationalparker

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top