5-12 måneder
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 21.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Derfor giver det god mening for dig at rejse i dit sabbatår med Jysk Rejsebureau.
  • Dette ruteforslag inkluderer kun fly, men tilføjer du mindst to overnatninger, billeje, camperleje eller en trekkingtur, er du dækket af pakkerejselovgivningen.
  • Flyruten kan skræddersyes efter dine ønsker og drømme. Kom forbi en af vores 6 afdelinger til en uforpligtende samtale med en rejseekspert, og få et overblik over dine muligheder, dit budget og chancerne for at få tjekket dine bucketliste-punkter af.
  • Du kan kombinere rejsen med vores grupperejser for unge, højskoleophold, frivilligt arbejde og meget mere.
  • Få inspiration fra nogle af vores backpacker-rejseforslag.
  • Før og under rejsen kan du få råd og vejledning om ture, treks og ruter fra vores rejseeksperter, der tilsammen har backpacket i mere end 150 lande.
  • Mulighed for at leje en rygsæk fra en af vores 6 afdelinger.
  • 24-timers nødtelefon og support under rejsen.

Økonomi:
Backpacker dagsbudget pr. person for kost, logi og aktiviteter:
  • Sydamerika: 400-600 kr.
  • New Zealand: 500-700 kr.
  • Australien: 600-800 kr.
  • Asien: 300-500 kr.

Gå ikke glip af: Den charmerende stemning og de fantastiske Inka-ruiner i Colombia og Peru. De farverige markeder i Ecuador. Den surrealistiske natur i Salar de Uyuni, verdens største saltørken. De imponerende Andesbjergene og den gode vin i Chile og Argentina. Adventure sport og den smukke natur på New Zealand. Livet som surfer langs de australske strande og stilheden i den røde outback. Suset i maven når du dykker blandt farverige fisk i Sydøstasien.

Herunder kan du læse mere om de forskellige lande. Hvis du ønsker mere information, så tag kontakt til en rejsekonsulent.

COLOMBIA
Colombia har altid været omgivet af myter. Spanierne drømte om at finde El Dorado, og turisterne afskrækkes af kokainkartellerne. På en eller anden måde er alt hvad man oplever i Sydamerika lidt stærkere udtrykt i Colombia. Det gør landet utrolig kontrastfuldt.
Læs mere om Colombia

ECUADOR
Ecuador er et paradis for dyre-, natur-, historie- og adrenalinelskere - ja, faktisk for alle. Det er nemt at komme til at holde af det lille land, der med stolthed kan præsentere de majestætiske Andesbjerge, den dybe Amazonasjungle, de smukke kyststrækninger for slet ikke at tale om de eventyrlige Galapagos-øer.
Læs mere om Ecuador

PERU
Et helt kontinent i ét land - sådan kan Peru beskrives. I Peru findes alt fra den endeløse ørken til de himmelstræbende Andesbjerge og den dybe Amazonjungle. Peru byder derudover på lange kyststrækninger med ægte strandstemning, pulserende storbyer, sneklædte vulkaner, imponerende inka-ruiner og brusende floder.
Læs mere om Peru

BOLIVIA
Bolivia har formået at bevare landets unikke sjæl, trods udviklingen og indflydelsen fra andre lande. De gamle indianske traditioner, religiøse skikke og klædedragter lever i bedste velgående i denne højlandsnation. Bolivia indbyder virkelig til eventyr, der begynder, hvor asfalten ender...
Læs mere om Bolivia

CHILE
Når folk taler om Chile tænker de fleste på diktatur, tortur og politiske forfølgelser. Men Chile er i dag meget andet - her møder du måske de mest gæstfrie og åbne mennesker på det sydamerikanske kontinent og en natur, der ikke tåler sammenligning med andre steder i verden.
Læs mere om Chile

ARGENTINA
Argentina er et land for passionerede livsnydere. Det saftige oksekød smelter på tungen og den velsmagende is gør det i mere bogstavelig forstand. Vinen drikkes for smagen og ikke virkningen - beruselsen klares af tangoen, den lidenskabelige dans, der som landet kan forføre enhver.
Læs mere om Argentina

NEW ZEALAND
New Zealand rummer et væld af fantastiske natur- og adventure-oplevelser. Her i det fjerne sydhavsocean kan du komme på trek i både regnskov og på gletsjere, opleve gejsere og vulkaner, ro i kajak og svømme med delfiner samt bungyjumpe og river rafte.
Læs mere om New Zealand

AUSTRALIEN
Australien har en storslået natur, hvis karakter ikke finder sin lige noget andet sted i verden. Her kan du opleve både tropisk regnskov, busksteppe og ørken. Australien byder også på en livlig, moderne kultur og spændende aboriginerskikke.
Læs mere om Australien

INDONESIEN
Indonesien passer ind i drømmen om det tropiske og eventyrlige paradis. Her er azurblåt hav, kridhvide strande, dyb regnskov, eksotisk mad og åbne farverige folk, der har let til smil. Indonesien er udover at være verdens største ørige, en nation med utrolig mange skønne og underfundige kulturer.
Læs mere om Indonesien

MALAYSIA & SINGAPORE
Malaysia har både noget af jordens ældste regnskov, samt det er, det ene af to lande i verden, hvor du kan møde vilde orangutanger. Se også store havskildpadder ligge æg på stranden og nyd Singapores storbycharme.
Læs mere om Singapore
Læs mere om Malaysia

THAILAND
Thailand er landet hvor mulighederne er mange. Her kan du trekke i bambusjunglen, rafte på floderne, finde ro i et buddistisk tempel og dykke blandt farverige fisk og koraller.
Læs mere om Thailand

Rejserute

Danmark Bogota Santiago Auckland Christchurch Melbourne Carins Denpasar Singapore Bangkok Danmark

flystrækning,
rejse over land

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Prisen er inklusiv

  • Prisen inkluderer ungdoms/studie flybilletter som vist under ruten, ruten kan dog laves til alle.
  • Priserne er inkl. skatter og afgifter, dog med forbehold for eventuelle prisændringer.

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider og drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Entré til attraktioner og nationalparker
  • Ture, treks og oplevelser
  • Bil- og camperleje
  • Bus- og togbilletter
  • Overnatninger
  • Visum

Prisbemærkning

Jysk Rejsebureau hjælper også med rejserådgivning til rejsen og kan tilmed arrangere aktiviteter, transport samt overnatninger på turen, som ønskes booket hjemmefra.


Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top