Besøg Kibera Slum i udkanten af Nairobi - forbered dig på en stor og livsbekræftende oplevelse. Turen går også til Karen Blixens hus, som i dag er lavet om til et velholdt og spændende museum. Huset er omgivet af en smuk naturpark for foden af Ngong Hills.
Fra Nairobi går rejsen til Mt. Longonot og du vil få mulighed for varme op til Kilimanjaro i billedskønne omgivelser. Efter skønt dagtrek rejser du videre til Lake Naivasha og Lake Nakuru som er blandt Kenyas flotteste søer og begge er beriget med et varieret dyreliv. I sidstnævnte nationalpark kan du se nogle af sidste fritlevende næsehorn i Kenya. Dernæst besøger du Masai Mara Nationalpark, som er den mest spektakulære safaripark i hele Kenya. I hele Masai Mara Nationalpark har du mulighed for, at opleve et imponerende varieret udbud af vilde dyr – løver, elefanter, bøfler, zebraer, flodheste, antiloper, gazeller, gnuer, giraffer, hyæner, krokodiller og mange flere. Efter flere oplevelsesrige safarier i Kenyas nationalparker kører du videre til en isoleret Masai Landsby i Mara Conservancy. Her skal du overnatte i et simpelt camping telt i 2 overnatninger, imens du følger masaiernes dagligdag og lærer om deres fascinerende kultur. Fra Kenya går rejsen videre til Tanzania og du vil her trekke på Kilimanjaro slutte denne oplevelsesrige rejse af ved Zanzibars smukke turkisblå sandstrande.
Kilimanjaros bjergtop er et af de mest mindeværdige billeder, du kan få med hjem fra Østafrika. Det er Afrikas højeste bjerg og det højeste fritstående bjerg i verden. På denne tur følger du Machame ruten, som går for at være den smukkeste rute på Kilimanjaro. Den byder på et varieret landskab med store naturoplevelser og fantastiske udsigter. Her vandres igennem semi-tropisk regnskov, åbne hede- og lyngarealer, stenørken og stejle klipper samt gletsjervandløb, sne og is.
Machame er en af de længere og mere fysisk krævende ruter til toppen (man trekker i alt ca. 100 km), men Machame ruten giver bedre mulighed for akklimatisering (og endnu bedre, hvis du tager en ekstra dag) end mange af de andre ruter, hvilket betyder at flere har succes med at nå toppen på denne rute. På Machame ruten sover man i telte, og går kun med sin dagsrygsæk, resten af oppakningen bliver båret af bærere og maden tilberedes af en kok.
På Zanzibar finder du nogle af verdens bedste sandstrande med helt turkisblå vand og svejende palmer. Der er mange muligheder for forskellige aktiviteter som fx at besøge de forskellige paradisstrande, solbadning eller snorkling i det Indiske Ocean. Zanzibar byder også på andre seværdigheder, eksempelvis hyggelige byer, imponerende koraler og kæmpe landskildpadder.
Få information og fakta om Kenya her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Kenya her
Få information og fakta om Tanzania her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Tanzania her
Den bedste periode at bestige Kilimanjaro på, samt at tage på safari, er januar – marts og juni – oktober, da dette er perioder med tørtid. Man kan godt tage af sted på andre tidspunkter, men der skal man være forberedt på regn og blæst.
Bemærk, at vejret er uforudsigeligt og meget omskifteligt på bjerget hele året, så det er vigtigt at have udstyret i orden, og altid være forberedt på regn og kulde.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Nairobi, Kenyas hovedstad, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være 1-2 mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst Nairobi og oplev det bedste af Nairobi
I Nairobi bliver du hentet i lufthavnen af vores chauffør og kørt til Wildebeest Eco Camp. Resten af dagen til fri disposition.
3. dag: På udflugt i Nairobi
Efter morgenmaden er det planen, at du i Nairobi og omegn skal på en spændende udflugt til
Kibera Slum og Karen Blixens Farm (inkluderet i prisen).
- Kibera Slum tour: På en guidet udflugt til Kibera Slum inddrages du i en verden, som desværre er virkelighed for rigtig mange mennesker i Kenya. Mødet med indbyggerne, der på trods af hårde kår og fattigdom har skabt sig en tålelig tilværelse, er ganske enkelt rørende. Med en dygtig lokalguide, som selv bor i Kibera, vil du få en autentisk forståelse af dagligdagen, og I vil opdage, at det er beboernes initiativrigdom, modstandskraft og fællesskabsånd som er de bærende elementer i den positive udvikling i området. Gå ind til oplevelsen med ydmyghed og respekt og få til gengæld en oplevelse, som gør dig klogere på, hvordan mennesker også lever uden for trygge Danmark.
- Karen Blixens hus: Turen tager dig videre til Karen Blixens afrikanske hus, der ligger 20 km vest for Nairobi og er en af hovedstadens største attraktioner. I 1985 blev baronessens hus lavet om til et museum i anledningen af filmatiseringen af den nu berømte film ”Out of Africa”, der har Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne. Nogle af møblerne og malerierne er ægte, mens meget af husets inventar er rekvisitter fra filmen. Der bliver tid til at gå en lille tur i den smukke park, der har udsigt til Ngong Hills.
Der er også mulighed for at tilkøbe en eller to ekstra udflugter, hvis du synes (ikke inkluderet):
- Girafcenter: Besøg AFEW Giraffe Centre, hvor du fra en balkon i 1. sals højde kan få lov at håndfodre – og endda kysse! – Rotchilds giraffer, der er en truet race i Kenya. I dag er Lake Nakuru National Park et af de få steder, hvor de kan opleves i det fri. Rotchilds kan kendes på deres lange hvide ”strømper”, der går helt op til knæene i modsætning til Masai girafferne, der kun har hvide ”ankelsokker”. Centret rummer desuden en informativ udstilling om giraffer og en lille café. Lokal engelsktalende guide.
- Elefantbørnehjem: Besøg Sheldrick Elephant Orphanage, der er hjemsted for forældreløse elefantunger. Oplev hvordan "børnehjemmet" forbereder ungerne på at blive sat ud i den vilde natur igen.
- Kazuri smykke- og keramikværksted: Besøg Kazuri Bead Workshop, der startede som projekt tilbage i 1975. Indtægterne fra salget af den keramik og de smykker, som kvinderne fremstiller, giver dem et tiltrængt tilskud til at forsørge sig selv og deres familier. Projektet er nu blevet så populært, at der er over 200 kvinder ansat, og deres varer sælges i hele verden. Alt er lavet i hånden, og det er utrolig spændende at opleve kvindernes færdigheder. Lokal engelsktalende guide.(M)
4. dag: Nairobi – Mt Longonot - Lake Naivasha
Efter morgenmaden, forlader vi Nairobi. Undervejs laver vi et par stop for at nyde den smukke udsigt over Great Rift Valley. Selve trekket starter ved nationalparkens hovedindgang, hvor stierne hurtigt begynder at sno sig op ad den sovende vulkan. Du skal bevæge dig godt 630 højdemeter for at nå til kanten af krateret, som ligger 2.776 meter over havets overflade. På nogle strækninger er turen meget stejl og ujævn, og selve vandreturen fra hovedindgangen til kraterets kant og tilbage igen er på omkring ni kilometer.
Fra toppen af kraterets kant er der en spektakulær udsigt over selve krateret samt det omkringliggende område, hvor Lake Naivasha, åbne sletter og små landsbyer pryder landskabet. Bunden af krateret er tæppebelagt med en skov af træer, som fungerer som hjemsted for en bred vifte af dyr, herunder både zebraer, giraffer og bøfler. Den sovende vulkan er blevet til på grund af mange lag af størknet lava. Den menes sidst at have været i udbrud i 1860'erne. Vulkanens navn, Mt Longonot, kommer fra Maasai ordet ”oloongonot”, som betyder ”et bjerg af mange stejle højderygge”. Mt Longonot nationalpark favner over godt 52 kvadratkilometer, hvoraf det meste af området er dækket af bjerge. Hvis vi kommer tilbage til Lake Nasivasha i god tid, så er der mulighed for forskellige aktiviteter som fx bådtur hvor flodhestene eller fuglene er mest aktive. (
M,
F,
A)
5. dag: Lake Naivasha – Lake Nakuru National Park
Efter morgenmad er der afgang fra Lake Naivasha med retning mod Lake Nakuru. Efter første safari-rundtur i parken, nyder vi den medbragte frokost i parken ved udsigtspunktet over søen. Om eftermiddagen får vi endnu en safari-rundtur i Lake Nakuru National Park. Den er især berømt for sine hundredtusindvis af flamingoer, der kommer til søen i skiftende perioder af året i deres søgen efter føde. Her kan du være heldig at opleve helt op til tre millioner flamingoer, der danner et bredt lyserødt bånd rundt om hele søen. Nakuru har desuden fået status som særligt reservat for næsehorn, der altid ses under safariture i parken. Der er også gode muligheder for at opleve bøfler, giraffer, zebraer, vandbukke og måske den flygtige leopard. Du ankommer til dit hotel i Lake Nakuru om eftermiddagen. Resten af dagen er til fri disposition. (
M,
F,
A)
6. dag: Lake Nakuru - Masai Mara
Efter morgenmaden forlader vi Lake Nakuru området og kører mod Masai Mara vildtreservat.
Vi gør stop undervejs på køreturen og spiser den medbragte frokost. På turen ind til vores camp, får vi de første smagsprøver på parkens fantastiske dyreliv og afvekslende, bakkede landskab. Bemærk, at køreturen er meget hård på visse dele af strækningen, hvor vejen er i dårlig stand. (
M,
F,
A)
7. dag: Safari i Masai Mara
Hele dagen er sat af til at køre rundt og observere de vilde dyr i reservatet. Vi starter ud tidligt om morgenen, hvor chancerne for at se løver, geparder og leoparder er størst. Kenyas førende safarireservat, Masai Mara, er en fortsættelse af Serengeti sletten og verdensberømt for den enestående og spektakulære migration (vandring) bestående af hundredtusindvis af gnuer og zebraer. Fra slutningen af juli begynder de at ankomme til Masai Mara i deres søgen efter føde. I oktober er græsset spist op, og de starter vandringen retur til Serengeti. Masai Mara er også rig på fastboende dyr med over 95 forskellige arter. Disse inkluderer ”The Big five”; elefant, bøffel, løve, leopard og næsehorn, men samtidig også giraffer, flodheste, hyæner og utallige antiloper. Reservatet har desuden et fantastisk rigt og varieret fugleliv med over 480 arter. (
M,
F,
A)
8. dag: Masai Mara Masai landsby bush camp
Fra Masai kører vi til den nærliggende Masai landsby kl 10:30 ca, hvor vi skal sove de næste 2 nætter.
Du vil blive budt velkommen til landsbyen af Masai krigere. Efter velkomsten besøger du de enkelte hytter, mens guiden vil forklare de mange aspekter af livet i landsbyen. F.eks. hvordan de bygger hytterne, bryllupsceremonier, mad, beklædning, familieliv, lederskab og traditionel medicin.
Efter frokost I bush camp, kan du tage en gåtur i området eller deltage i landsbydagligdagen. Vi sørger dog for at være tilbage i landsbyen, når dyrene vender tilbage fra græs. Her er du velkommen til at deltage i malkningen af landsbyens køer og sørge for, at de er lukket inde for natten. Overnatning og aftensmaden i Maasai Bush Camp, Masai Mara Conservancy. (
M,
F,
A)
9. dag: Masai Conservancy & Maasai landsby
Tid til en tidlig morgenmad og en sidste bush walk med de lokale Masai krigere og deres familie, hvor du kan lære alt om denne spændende stamme. Overnatning og aftensmaden i Maasai Bush Camp, Masai Mara Conservancy. (
M,
F,
A)
10. dag: Maasai Village Bush Camp – Nairobi
Efter morgenmaden, kan du nyde morgen aktiviteterne i maasai byen. Sidst på morgenen tager vi mod Nairobi, vi spiser frokost undervejs. Vi ankommer ca. kl 17:00 i Nairobi. (
M,
F]
11. dag: Nairobi – Moshi
Stå tidlig op og tag en taxa hen til shuttle bussen til Moshi. Shuttle bussen kører fra Nairobi kl. 08:00 og ankommer i Moshi omkring kl. 15:00. Det koster US50$ at krydse grænsen. Eftermiddagen i Moshi kan bruges på at udforske den lille by og få styr på udstyret til Kilimanjaro trekket. (
M)
12. dag: Moshi - Kilimanjaro: Machame Camp
Afgang fra Moshi. Trekking turen starter fra Machame Gate, hvor der vandres igennem subtropisk skov op til Machame Campen i 3.018 meters højde. Anslået trekking tid: 6 timer. Aftensmad og overnatning i Machame Campen. (
M,
F,
A)
13. dag: Kilimanjaro: Machame Camp - Shira Camp
Denne dag starter med en stejl opstigning, hvorefter turen flader mere ud frem mod frokost. Efter frokost fortsætter trekket langs stejle klippekanter, igennem hede - og lyngarealer, mod Shira plateauet, hvor vores lejr ligger i 3.800 meters højde. Anslået trekking tid: 6 timer. Aftensmad og overnatning i Shira Campen. (
M,
F,
A)
14. dag: Kilimanjaro: Shira Camp - Barranco Camp
Efter morgenmaden fortsætter vi øst på gennem stenørken og over gletsjervandløb, indtil vi kommer til Lava Tower i omkring 4.600 meters højde. Fra Lava Tower går vi ned til Barranco Camp i 3.972 meters højde, hvor vi undervejs spiser frokosten og nyder den imponerende udsigt til Barranco Wall. Anslået trekkingtid: 4-5 timer. Aftensmad og overnatning i Barranco Campen. (
M,
F,
A)
15. dag: Kilimanjaro: Barranco Camp - Barafu Camp
Denne dag starter vi med at trekke op af Barranco Wall, som heldigvis er nemmere at forcere end den ser ud til. Efter et hvil på toppen af Barranco Wall, vandrer vi ned igennem Karanga Valley, og videre op til Barafu lejren i 4.633 meters højde. Anslået trekkingtid: 6-7 timer. Aftensmad og overnatning i Barafu Campen. (
M,
F,
A)
16. dag: Kilimanjaro: Barafu Camp – Topforsøg Uhuru Peak - Mweka Camp
Omkring midnat starter topforsøget til Uhuru Peak – Afrikas højeste punkt i 5.896 meters højde, som du har mulighed for at nå omkring solopgang. Når du har nydt de smukke udsigter fra toppen, begynder nedstigningen mod Mweka Camp, hvor den står på afslapning, aftensmad og overnatning. Anslået trekkingtid: 12-15 timer. (
M,
F,
A)
17. dag: Kilimanjaro: Mweka Camp – Mweka Gate - Moshi
På trekkets sidste dag returnerer vi ned til Mweka Gate, hvor vi tager afsked med vores team. Herfra køres du til dit hotel i Moshi, hvor du spiser frokost. Anslået trekkingtid: 3-4 timer. (
M,
F)
18. dag: Moshi – Kilimanjaro Airport – Zanzibar - Kendwa Beach
Du bliver hentet på dit hotel og kørt til Kilimanjaro lufthavn, hvor du skal med dit fly til Zanzibar. Når du ankommer til Zanzibar lufthavn, vil du blive kørt til dit strandhotel. (
M)
19 & 20.dag: Zanzibar
Nyd de sidste dage på Kendwa Beachs smukke hvide strande. Zanzibar byder på masser af forskellige aktiviteter som fx snorkling, dykning eller ren afslapning med på stranden med en drink i hånden under palmerne. (
M)
21. dag: Zanzibar – Zanzibar Airport - Danmark
Afgang til Zanzibar lufthavn, hvorfra hjemrejsen begynder. (
M)
22. dag: Ankomst til Danmark
Efter en begivenhedsrig rejse i Tanzania og Kenya kommer du tilbage til Danmark. (
M)
D. 01.juni.2019 blev det ved lov vedtaget, at det ikke længere er tilladt at medbringe plastiskposer til Kenya, Tanzania og Rwanda.
Myndighederne håndhæver loven ved løbende med stikprøver at undersøge de rejsendes bagage i lufthavnene.
Bryder man loven, kan man risikere bødestraf - og i særligt alvorlige tilfælde fængselsstraf. Så vær særligt opmærksom på dette.
Medbring kun det nødvendige på bjerget (maks 15 kg per person). Din overskydende bagage kan i mellemtiden opbevares gratis på Wildebeest Eco Camp i Nairobi.
Bemærk, at der er portere med på turen, der bærer alt udstyr og din store rygsæk. Men vi anbefaler, at du medbringer en lille dagsrygsæk, hvor du kan opbevare kameraudstyr, drikkevand, snacks, regntøj, varm fleece og andre nødvendigheder, som du får brug for i løbet af dagen.
Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om de anbefalede retningslinjer på området overholdes (For yderligere information henvises til
Statens Serum Institut).
Ligeledes skal det bemærkes, at en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedrørende for eksempel overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus trekkingture er gennemprøvede, og vi oplever sjældent, at vores rejsende får højdesyge. Dog er det særdeles vigtigt, at du søger ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge (for eksempel hovedpine, åndenød og opkast). Højdesyge er en akut tilstand, der skal tages meget alvorligt.
Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Jysk Rejsebureau refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt på grund af højdesyge.
Trekket kan ikke anbefales til børn
Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsiking hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.
Drikkepenge er ikke noget vi i Danmark er så vant til, men drikkepenge er obligatorisk i forbindelse med at bestige Kilimanjaro. Du skal forvente at betale ca. 250-270 USD i drikkepenge efter endt trek. Forhør dig gerne hos din rejsekonsulent omkring reglerne for drikkepenge i forbindelse med Kilimanjaro-trekket.
Det er muligt at starte rejsen fra Arusha imod et mindre tillæg. Spørg din rejsekonsulent for pris.
Tilføj en ekstra akklimatiseringsdag for 1900,-. Trekket vil på den måde blive et 7 dages trek istedet for 6.