Den perfekte rejse kan ikke sættes på formel, men jeg hjælper dig med at skabe netop din. For mit vedkommende kan den både tilbringes med vandrestøvler og rygsæk såvel som på en afsides strand. Det er dog min erfaring, at de mest mindeværdige oplevelser ofte er nogle helt andre, end dem man oprindeligt forestillede sig. Mit personlige mantra er derfor også, at man skal sørge for at gøre plads til en vis spontanitet på sin rejse.
Jeg har haft mange fantastiske rejseoplevelser, men en af de helt unikke var, da jeg roede i kajak med spækhuggere i vandene ud for Vancouver Island.
Jeg har haft mange fantastiske rejseoplevelser, men en af de helt unikke var, da jeg roede i kajak med spækhuggere i vandene ud for Vancouver Island.
Min seneste rejse
Min seneste rejse gik til Mauritius med min hustru og vores to børn på henholdsvis 9 måneder og 4 år. Det var vores første rejseeventyr som familie på fire. Heldigvis blev vi bekræftet i, at man sagtens kan tage på eventyr med små børn. Det var en skøn måde at være sammen som familie.
Min næste rejse
Min næste rejse er endnu ikke planlagt, men rejsedrømmene er mange. Sicilien kunne meget vel blive næste rejsemål. Af mere eksotiske destinationer står et ø-hop i det sydlige Stillehav samt et genbesøg i Costa Rica særligt højt på familiens bucket list.

Har rejst i følgende lande
- Australien
- Canada
- Costa Rica
- Italien
- Kenya
- Kroatien
- Mauritius
- New Zealand
- Norge
- Portugal
- Spanien
- Thailand
- Tjekkiet
- Tyskland
- USA
- Østrig