Klar til at komme afsted? ✈️ Book online her
Rejser er for mig bare en enorm kilde til glæde, eventyr og nye perspektiver. Man lever kun en enkelt gang og fortryder kun de ting man ikke gjorde.

Min seneste rejse

New York var på rejseprogrammet i år, og byen skuffede igen ikke. Dagene blev brugt på lange gåture gennem hyggelige kvarterer som Greenwich Village, West Village, SoHo og Chelsea, afslappende solrige timer i Central Park og masser af oplevelser mellem de ikoniske skyskrabere og gule taxaer. Det er den slags by, hvor man starter dagen med en plan og ender et helt andet sted, fordi der hele tiden dukker noget spændende op rundt om næste hjørne.... Men skridttælleren var på overarbejde fra morgen til aften alle ugens dage.

Derudover gik turen til Vestaustralien, hvor jeg oplevede nogle af de mest spektakulære naturoplevelser, jeg nogensinde har haft. Jeg udforskede de dramatiske landskaber i både Karijini National Park og Kalbarri National Park, kørte forbi turkisblå bugter og overnattede på små hyggelige campingpladser omgivet af natur. På Rottnest Island mødte jeg de berømte quokkaer, og ved Ningaloo Reef oplevede jeg en helt fantastisk undervandsverden. Turens absolutte højdepunkt var uden tvivl at snorkle med de majestætiske hvalhajer. Om aftenen blev dagene rundet af under en stjernehimmel så klar, at den kun findes langt fra byernes lys.

Thailand blev årets største overraskelse. Allerede fra første dag forstod jeg, hvorfor så mange forelsker sig i landet. De venlige mennesker, den fantastiske mad og den afslappede stemning gjorde et stort indtryk på mig. Jeg oplevede frodig natur, gyldne templer, farverige markeder og idylliske strande med krystalklart vand. Hver dag bød på nye sanseindtryk, hvad enten det var duften af streetfood, lyden af de travle gader eller udsigten til de smukke kystlandskaber. Rejsen blev rundet af i Bangkok, som hurtigt blev en af mine favoritstorbyer. Her mødes tradition og moderne storbyliv på den mest fascinerende måde, og jeg kunne uden tvivl have brugt mange flere dage på at udforske byens skjulte perler.

Min næste rejse

Jeg skal tilbage til Maldiverne og på rundrejse til flere ø'er i Indonesien.
Josephine Fisker Løth Andersen, rejsekonsulent

Har rejst i følgende lande

  • Australien
  • Bahamas
  • Cypern
  • Dubai
  • Ecuador
  • England
  • Forenede Arabiske Emirater
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Indonesien
  • Italien
  • Malaysia
  • Maldiverne
  • Malta
  • Monaco
  • Norge
  • Polen
  • Portugal
  • Singapore
  • Spanien
  • Sri Lanka
  • Storbritannien (UK)
  • Sverige
  • Thailand
  • Tjekkiet
  • Tyrkiet
  • Tyskland
  • USA
  • Vietnam
Til top