Som tidligere veterinærsygeplejerske har dyr altid haft en særlig plads i mit hjerte, og derfor planlægger jeg ofte mine rejser ud fra muligheden for at opleve dyr i deres naturlige habitat. Jeg har blandt andet været på safari i Sydafrika, set kænguruer og koalaer i Australien samt svømmet med hvidhajer i New Zealand.
Naturen fylder også mere og mere for mig. Jeg nyder alt fra safari i den australske outback til vandreture gennem Tongariro Crossing i New Zealand og de dramatiske landskaber i Skotland. Hvis du, ligesom mig, drømmer om at have hænder og fødder dybt begravet i en destination, så tag endelig fat i mig, så vi sammen kan skabe den rette rejse for jer.

Min seneste rejse
Min seneste rejse gik til Sydafrika med safari og sightseeing i Cape Town. Selvom jeg ikke er et udpræget A-menneske, står jeg glædeligt tidligt op for en safari på savannen. Her oplevede jeg blandt andet løver, giraffer, elefanter, næsehorn, flodheste, hyæner og bøfler – dog uden held med leoparden, som jeg stadig har til gode. Turen fortsatte i Cape Town med vinsmagning, vandreture og fantastiske madoplevelser.
Min næste rejse
Lige nu har jeg ingen rejse planlagt, men bucketlisten er i spil. Jeg drømmer blandt andet om at svømme med hvalhajer i Vestaustralien, opleve orangutanger på Borneo, arbejde frivilligt med havskildpadder på Bali, vandre Tour Du Mont Blanc eller tage på roadtrip gennem Islands dramatiske landskaber.
Har rejst i følgende lande
- Australien
- Belgien
- Brasilien
- Cambodja
- England
- Frankrig
- Italien
- Marokko
- Mauritius
- New Zealand
- Norge
- Skotland
- Spanien
- Storbritannien (UK)
- Sverige
- Sydafrika
- Tyrkiet
- Tyskland
- Vietnam
- Østrig