Jeg elsker at mærke forskellene i verden – men næsten endnu mere at opdage, hvor meget vi egentlig har til fælles på tværs af kulturer. Hver rejse giver mig nye perspektiver og minder, og ofte er det de små øjeblikke, der gør størst indtryk.
Min eventyrlyst har altid været der, men den tog for alvor fart, da jeg i 2015/16 gik på en rejsepræget efterskole. Siden da har jeg krydset mange fantastiske lande af på min liste og fyldt min rygsæk med oplevelser, jeg aldrig glemmer. Oplevelser som at snorkle med hvalhajer på Filippinerne, køre gennem et slumområde i Uganda bag på en boda boda, bestige Table Mountain i Cape Town, opleve Sri Lankas betagende natur og udforske det vidunderlige skøre Japan.
Jeg glæder mig til at inspirere andre til at tage ud og opleve verden – med åbent sind, eventyrlyst og en rygsæk klar til at blive fyldt med nye, uforglemmelige øjeblikke.

Min seneste rejse
Min seneste rejse gik til Uganda, Rwanda og Kenya. Det er uden tvivl en af de rejser, der står allerhøjest på min liste over wow-oplevelser. Det var fantastisk at opleve Uganda for fjerde gang, og bestemt ikke for sidste gang. Landet har de mest imødekommende og gæstfrie mennesker, jeg nogensinde har mødt. Denne gang bød rejsen også på mine første oplevelser med gorillatrekking og mountainbike gennem en nationalpark, som begge var helt fantastiske oplevelser. Herefter gik turen over grænsen til Rwanda, hvor jeg oplevede hovedstaden Kigali. Byen bød på både madlavningskursus, byvandringer og masser af historie. Rejsen blev afsluttet i Kenya med afslapning ved kysten, inden turen fortsatte med tog ind gennem landet. Jeg boede i telt midt ude i nationalparkerne, hvor dyrene stod lige uden for ved morgenmaden med Kilimanjaro i baggrunden. Som prikken over i'et sluttede rejsen i den enorme og pulserende hovedstad Nairobi.
Min næste rejse
Min næste rejse går til Indonesien, hvor jeg skal på rundrejse blandt flere af landets forskellige øer. Turen byder på både surfing, snorkling og trekking på vulkaner samt nogle nætter ombord på en båd, der tager os forbi blandt andet Komodo. Der bliver også mulighed for at dykke med manta rays. Eventyret afsluttes med nogle nætter i Singapore, inden turen igen går hjem til Danmark.
Har rejst i følgende lande
- Albanien
- Bulgarien
- Cypern
- Danmark
- Dubai
- Egypten
- England
- Filippinerne
- Finland
- Grækenland
- Holland
- Indonesien
- Italien
- Japan
- Kenya
- Kina
- Kroatien
- Letland
- Litauen
- Malaysia
- Malta
- Norge
- Polen
- Rwanda
- Spanien
- Sri Lanka
- Storbritannien (UK)
- Sverige
- Sydafrika
- Thailand
- Tyrkiet
- Tyskland
- Uganda
- Ungarn
- USA