Denne tur er for dig, der nyder friheden ved at køre selv men samtidig værdsætter, at der er booket hotel når du kommer frem. Efter du har udforsket Kuala Lumpur, den smukke nationalpark Taman Negara og set skildpadder ved Rantau Abang skildpaddereservat, er der dømt afslapning på Perhentian øerne, som er kendt for fine strande og rigtig god snorkling og dykning.
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Malaysia her
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Du rejser idag hjemmefra med kurs mod Malaysias hovedstad Kuala Lumpur.
Dag 2: Ankomst Kuala Lumpur
Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel, hvor du kan slappe af og finde dig tilrette i den nye tidszone.
Dag 3: Kuala Lumpur på egen hånd
Nyd morgenen på hotellet med lidt god morgenmad inden du kan begive dig på opdagelse i byen. Vi kan anbefale du fordyber dig i byens arkitektur, der blandt andet byder på National Moskeen og byens gamle banegård - begge er imponerende bygningsværker. Henunder aften kan du se det smukke springvand Lake Symphony. (
M)
Dag 4: Afhentning af bil og kørsel til Kuala Tahan
Bilen bliver leveret til hotellet kl. 09.00, så der er tid til lidt morgenmad, inden du skal på farten. Dagens mål er Kuala Tahan, estimeret køretid er omkring 4 timer. Undervejs kan du stoppe ved Batu grotterne, som b.la huser et hindu tempel, en kæmpe statue og 272 trin op til en udsigtsplatform, hvorfra du kan se byens flotte skyline. Du kan også stoppe ved Kuala Gandah elefantcenteret, hvor du kan få et indblik i centrets arbejde for at beskytte elefanterne i Malaysia. Overnatning på lodge ved Taman Negara National park. (
M,
A)
Dag 5: Taman Negara
I dag kan du udforske Taman Negara, som er en af verdens ældste tropiske regnskove. Her er treks af forskellig længde fra korte ture på ca 30 min op til 4 timers trek. Du kan også komme ud på en hængebro i trætoppene eller på en natvandring. Der er mulighed for fra etablerede udkigsposter at spotte dyr i området. Overnatning på lodge ved Taman Negara National park. (
M,
F,
A)
Dag 6: Kørsel til kystbyen Cherating
Målet for køreturen idag er Cherating - estimeret køretid er ca. 3 timer.
Du kan undervejs stoppe i byen Kuantan og i den charmerende fiskerby Beserah. Cherating har en afslappet stemning, og du kan nyde stranden, prøve kræfter med surfing eller blot finde dig en plads i skyggen under palmestræerne. (
M)
Dag 7: På opddagelse i og omkring Cherating
Du kan eks. bruge dagen på en køretur til Kuala Trengganu. Det er en charmerende kystby med en afslappet steming i de smalle gader. I sæsonen, der strækker sig fra juni - september er der mulighed for at se havskildpadder lægge æg på stranden. Undervejs hertil kan du stoppe i den gamle mineby Dungun og ved Rantau Abang skildpadde informationscenteret. (
M)
Dag 8: Kørsel til Kota Bharu
Estimeret køretid er i dag ca. 6 timer. Vi kan anbefale du på vejen stopper ved Pulau Duyung, som er en lille ø, du kan komme til med færgen eller køre til. Øen er især kendt for sit byggeri af fiskerbåde, hvor de anvender gamle håndværks traditioner og for sine traditionelle huse bygget i gamle malay stil. Fiskerbyen Pantai Penarik er også et hyggeligt stop. (
M)
Dag 9: Perhentian Islands
Din bil afleveres i Kuala Besut, hvorfra færgen til Perhentian øerne sejler. Du tjekker ind på dit resort, og kan glæde dig til skøn afslapning de næste par dage.
Overnatning på resort (
M)
Dag 10 - 14: Perhentian Islands
Perhentian Islands består af to øer: Kecil ('den lille') og Besar ('den store'). Øerne er fantastiske bountyøer med krystalblåt hav og smukke rev, der byder på skildpadder, farverige fisk og sommetider hajer. Det hvide sand indbyder til daseliv på stranden. Øerne er dækket af jungle og der er ingen veje, kun stier. Du kan tage dykkercertifikat og selvfølgelig også gribe snorklen og gå på opdagelse på egen hånd i havoverfladen.
Overnatning på resort (
M)
Dag 15: Afrejse fra Perhentian
Du skal idag med færge tilbage til fastlandet og din hjemrejse starter fra Kota Bharu lufthavnen.
Dag 16: Ankomst Danmark
I dag er der ankomst til Danmark.
2 overnatninger i Kuala Lumpur - Verdant Hill Hotel Kuala Lumpur - Superior værelse
2 overnatninger ved Taman Negara - Mutiara Taman Negara Resort - Chalet
2 overnatninger i Cherating - Holiday Villa Beach Resort & Spa Cherating - Deluxe værelse
1 overnatning i Kota Bharu - Perdana Kota Bharu - Deluxe Classic værelse
6 overnatninger på Perhentian Islands - Tuna Bay Resort - Deluxe Garden Chalet
De nævnte overnatningssteder er vejledende for denne rejse.
Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels til budget eller standardklasse hoteller og luksusresorts.
Det er muligt at tilkøbe ture og oplevelser på rejsen, der ikke indgår i rejseforslaget.
Dette er et forslag til en oplevelsesrig rejse til Malaysia. Du kan få skræddersyet din rejse, præcis som du ønsker det. Vores dygtige rejsekonsulenter er klar til at opfylde lige netop din rejsedrøm.
Min. alder for leje af bil er 23 år og maks. er 65 år. Du skal have internationalt kørekort og have haft kørekort i minimum 2 år.