Der er garanti for afslapning i luksuriøse omgivelser på Paradise Cove. Hotellet er nyistandsat og rummer ikke mindre end 5 swimmingpools med plads til alle. Ankommer I tidligt, eller skal I rejse sent, er der en lounge, hvor I bl.a. kan tage et bad. Her er selvfølgelig en dejlig spa og mulighed for at nyde de gratis faciliteter som f.eks. kajakker, vandcykler, yoga, tennis eller en tur på windsurfer. I kan selvfølgelig tilkøbe en privat katamaran-tur eller måske et kitesurf-kursus. Hotellet tillader kun gæster fra 18 år og op. Vi har også inkluderet et par nætter på det vidunderlige sted Lakaz Chamarel midt i de grønne bjerge på den sydlige del af øen.
Få information og fakta om Mauritius.
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Mauritius.
Få information og fakta om Mauritius.
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Mauritius.
Bedste rejseperiode
Mauritius kan besøges året rundt, men den bedste periode er fra april til december. Her er der oftest varmt, og det regner typisk ikke så meget. Det kan blive køligt om aftenen i denne periode, så vi anbefaler, at man medbringer en trøje eller tynd sweater.
Juni til august er den tørreste periode, hvor der også er mindre varmt. På østkysten er det typisk lidt køligere i denne periode end på vestkysten, og der forekommer ofte blæst.
Januar til marts er den varmeste periode. Disse måneder er også de mest våde med kraftig regn, der dog primært falder i hurtige skyl. Da skyerne kommer østfra, kaster de primært deres nedbør over de centrale og østlige områder.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Mauritius er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.
Juni til august er den tørreste periode, hvor der også er mindre varmt. På østkysten er det typisk lidt køligere i denne periode end på vestkysten, og der forekommer ofte blæst.
Januar til marts er den varmeste periode. Disse måneder er også de mest våde med kraftig regn, der dog primært falder i hurtige skyl. Da skyerne kommer østfra, kaster de primært deres nedbør over de centrale og østlige områder.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Mauritius er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.
Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Afgang fra Danmark
Med kufferten klar er det tid til afgang til en uge i lækre omgivelser med afslapning og forkælelse.
2. dag: Ankomst Mauritius og tjek ind på Paradise Cove
I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel. Ankommer I tidligt, er der en lounge I kan vente i til jeres værelse er klar, eller klæde om og tage turens første havbad.
Overnatning: Paradise Cove i deluxe værelse (M,A)
3.-8. dag: Dejlige dage på Paradise Cove
Nyd jeres dage på Paradise Cove Boutique Hotel. Hotellet er perfekt til en bryllupsrejse med sin romantiske og intime atmosfære. Du finder moderne luksus kombineret med traditionelle mauritiske elementer, og smukt indrettede værelser og suiter med alle bekvemmeligheder som aircondition, gratis wifi, tv, minibar og luksuriøse badeværelser. Mange værelser har private terrasser eller direkte adgang til stranden. Hotellet har flere restauranter med lokale og internationale retter, og der er mulighed for private middage på stranden. Spaen tilbyder en bred vifte af behandlinger og massage, samt jacuzzi, dampbad og sauna, med specielle par-behandlinger til rådighed. Der er masser af aktiviteter som snorkling, kajaksejlads, stand-up-paddle, romantiske sejlture og yoga. Hotellet er kun for voksne, hvilket sikrer en rolig og afslappet atmosfære med mange afsidesliggende områder for privatliv. Det er et fremragende valg for en bryllupsrejse med fokus på romantik, luksus og privatliv. Vi har efter et par dage inkluderet billeje, der leveres på hotellet, så I også har mulighed for at køre på tur.
Overnatning: Paradise Cove i deluxe værelse (M,A)
9. dag: Til Chamarel-bjergene
Inden I skal hjem, har vi booket et par nætter til jer i de smukke Chamarel-bjerge. Her kan I vandre, nyde de smukke vandfald eller benytte en af lodgens gratis cykler.
Overnatning: Lakaz Chamarel (M,A)
10. dag: På egen hånd ved Chamarel
Start dagen tidligt med en kort vandretur til Piton Canot eller Black River Gorges National Park, hvor I kan nyde panoramaudsigten over bjergene og Det Indiske Ocean. Fortsæt formiddagen med et besøg ved Seven Coloured Earth Geopark og Chamarel-vandfaldet, eventuelt med en rundvisning og romsmagning på Rhumerie de Chamarel. Efter frokost vender I tilbage til Lakaz Chamarel Exclusive Lodge, hvor eftermiddagen kan bruges på afslapning og hotellets faciliteter: spa og massage med lokale olier, yoga eller meditation i haven, pooltid med en cocktail og hyggestunder i loungen eller biblioteket med udsigt over naturen. Om aftenen nydes en gourmetmiddag i hotellets restaurant med kreolske retter, og ferien kan afsluttes med en cocktail under stjernerne på terrassen eller en kort aftentur i lodgens haver. (M,A)
11. dag: Hjemrejse påbegyndes
Det er i dag tid til at pakke kufferten og rejse hjem med en masse gode minder og afslappende timer i bagagen. (M)
12. dag: Ankomst Danmark
Velkommen hjem efter nogle skønne afslappende dage.
Overnatninger
7 overnatninger på hotel Paradise Cove i deluxe premium-værelse med halvpension.
2 overnatninger på Lakaz Chamarel med halvpension.
2 overnatninger på Lakaz Chamarel med halvpension.
Bemærkninger
Husk vi skal have din vielsesattest, der maks. må være 12 måneder gammel, eller hvoraf det fremgår at du fejrer din bryllupsrejse eller dit sølvbryllup på hotellet.














