KUN I JULI: SPAR 10% Se her
16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 27.950,-
FRA 17.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Fordele ved oplevelsesrejser – fast pris og afrejsedato

Fast, skarp pris
Fly, overnatning, ture og transfers er forhåndsbooket i god tid inden afrejse – det betyder, at vi kan tilbyde en skarp pris på rejsen, også i destinationens højsæson.

Kvalitet og komfort
Vi har nøje udvalgt gode flyforbindelser, hoteller og resorts på destinationen og sørget for transport fra A til B på rejsen.

Oplevelser er inkluderet
På denne rejse kommer du afsted på spændende ture i mindre grupper, men du har også en masse frihed til at opleve landet på egen hånd.
Rejsens første stop er Mexico City, der er en livlig og spændende storby kendt for sine kunstneriske udbud, hyggelige byliv og mangfoldige kultur. Dernæst venter Mérida, en kulturel by med en rig historie, spektakulær kolonial arkitektur og interessante lokale traditioner. Efter et stop ved ruinbyen Uxmal går turen videre til Bacalar, en idyllisk lille by, med den smukke “Lagoon of Seven Colors” og rolige atmosfære. Turen videre herfra stopper ved ruinbyen Chichen Itzá, hvor du har tid til at udforske og blive klogere på mayakulturen og ender med en enkelt overnatning i den stille og charmerende by Valladolid. Som prikken over i’et rundes rejsen af på Holbox, der er en fredfyldt tropisk ø, hvor du kan slænge dig på de kridhvide sandstrande, bade i det krystalklare vand og nyde godt af den afslappende atmosfære, der kendetegner øen. Viva Mexico!

På denne rejse kan du glæde dig til:
• et madkøkken udover det sædvanlige – som du selv kommer til at prøve kræfter i.
• at opleve den rige historie fra både azteker- og mayafolket.
• en blanding af livlige og idylliske byer.
• hvide sandstrande og krystalklart vand.

Bedste rejseperiode

Den varmeste årstid er i regntiden og falder mellem maj og oktober – med perioden fra juni til september som den mest regnfulde. Generelt er det en fin mulighed at rejse i Mexico i regntiden, da regnen oftest begrænser sig til et par timer sent på eftermiddagen. Orkansæsonen spænder fra juni til november, hvor de fleste rammer i månederne august til oktober.
December til april er de køligste måneder i landet. Ude ved kysten, hvor det meste af denne rejse foregår, er der i denne periode dog stadig behageligt varmt døgnet rundt.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Mexico er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Mexico kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Mexico City
I dag er der afgang fra Danmark til Mexico med ankomst samme dag. Bienvenidos! Velkommen til Mexico. Du kan tydeligt mærke, at dit eventyr er begyndt, så snart du stiger af flyet og mærker varmen. Du bliver mødt i lufthavnen og kørt til dit hotel i Mexico City, hvor du kan komme dig efter din lange flyvetur og langsomt vænne dig til det mexicanske vejr og tidszonen.
2. Dag: Livlige Mexico City
Mexico City er en pulserende storby med over 20 millioner indbyggere, hvilket gør den til en af verdens største. Dagen i dag står på en spændende og grundig introduktion til Mexico City. Med en lokal guide ved din side udforsker du nogle af byens mest berømte seværdigheder. Du kan se frem til en guidet tur gennem det historiske centrum, hvor du blandt andet vil opleve Palacio de Bellas Artes, Zócalo, Metropolitan-katedralen og den livlige boulevard Paseo de la Reforma. Turen afslutter ved antropologimuseet, som giver dig en dybdegående forståelse af Mexicos rige historie. Resten af dagen er til fri afbenyttelse. (M)
3– 4. dag: Oplev Mexico City på egen hånd
Du er fri til at opdage og nyde alt det, som det livlige Mexico City har at byde på. Hvis du er klar til flere eventyr, kan du besøge Frida Kahlos hus, tage en mariachi-sejltur i Xochimilco eller udforske Teotihuacán, som blev bygget af aztekerne. Byen er også kendt for sin fantastiske madscene, så du kan jo gå på jagt efter byens bedste tacos. Vi hjælper dig gerne med at organisere disse aktiviteter. (M)
5. dag: Det kulturelle Mérida
I dag går turen videre med fly til Mérida, hovedstaden i Yucatán. Her kan du i løbet af de næste par dage besøge de mange markeder, museer og kirker i centrum. Man kan også få meget tid til at gå med blot at slentre rundt i gaderne og beundre den smukke koloniale arkitektur, der er dybt forankret i byen. Der er også rige muligheder for at nyde livligheden og de mange musikalske oplevelser, som byen tilbyder. Lonely Planet kårede Mérida til “Kulturhovedstad” i 2017, blandt andet på grund af dens kulturelle overdådighed. De mange ”plazas” er livlige mødesteder, hvor de lokale samles, snakker og nyder traditionelle drikkevarer, såsom champola eller sorbet. Mérida er også et godt sted at introducere dine smagsløg til den fremragende gastronomiske arv fra staten Yucatán. (M)
6. dag: Lokalt marked og madlavningskursus
Fordyb dig i den lokale kultur! I dag mødes du med din guide, der tager dig med på en tur til det lokale marked, hvor du oplever den summende stemning, smage på lækre lokale frugter, grøntsager og krydderier samt lære mere om Yucatán-halvøens skikke og traditioner. Efter at have købt alle ingredienserne tager du bussen sammen med guiden til et lokalt hjem. Her står værten/madmor, også kaldet for Mama, klar til at tage imod dig og guide dig trin for trin i at tilberede en traditionel menu. Dette er en hel unik oplevelse, hvor du kommer tæt på de lokale og får en fantastisk indvielse i den mexicanske madverden. Efter du har nydt dine madkreationer og samværet med værten, er resten af dagen til fri disposition i Mérida. (M)
7. dag: Udforsk mere af Mérida, eller tag på udflugt til skjulte cenoter
Du kan bruge denne dag på at udforske mere af Mérida eller tilvælge en udflugt, der vil tage dig til skjulte cenoter. Denne udflugt spænder over hele dagen, og du bliver transporteret til to afsidesliggende cenoter for en forfriskende svømmetur og et autentisk kig på hverdagen i de små omkringliggende landsbyer. Du vil også få frokost i lokal stil, tilberedt af en familie fra landsbyen, før du bliver kørt tilbage til dit hotel i Mérida. (M)
8. dag – 10. dag: Vidunderlige Uxmal og Bacalar
Næste stop på din rejse er det fantastiske Bacalar. Før du ankommer til Bacalar, vil du gøre et stop for at besøge ruinbyen Uxmal, som du kan udforske enten på egen hånd eller tilkøbe en guide i indgangen. I Uxmal vil du opleve den fortryllende Puuc-arkitektur, kendetegnet ved perfekt harmoni i disse ruiner. Et absolut højdepunkt er “Palacio del Gobernador” (Guvernørens Palads). Med en imponerende længde på 100 meter er denne smukt dekorerede bygning en fryd for øjet. Den velbevarede boldbane til det mayanske boldspil "pok-ta-pok" er bestemt også et af højdepunkterne, når man besøger Uxmal. Bacalar har den smukke “Lagoon of Seven Colors”, som bestemt er der, hvor man kommer til at bruge mest tid, mens man opholder sig i Bacalar. Området har unikke mangrover, er hjemsted for mange forskellige fuglearter og har en meget uberørt natur. I den lille by kan du også besøge en vidunderlig cenote og nyde en forfriskende dukkert. Selve byen Bacalar husede mayafolket tilbage i oldtiden, indtil spanierne kom og erobrede byen. Af flere omgange har byen også været angrebet af pirater, der medførte, at man byggede fortet Fortress de San Felipe Bacalar. Besøg dette fort for en historisk fortælling og ikke mindst en fantastisk udsigt over lagunen. På 9. dagen har du mulighed for at tilkøbe en af nedenstående to ture: Bådtur i Bacalar Oplev de forskellige cenoter i lagunen, såsom Esmeralda-cenoten eller Cocalitos-cenoten. Du vil støde på forskellige fuglearter og opleve, hvordan farverne i lagunen skifter mellem at være helt lys til at være en smuk dyb, blå farve. Til sidst har du mulighed for at nyde en forfriskende svømmetur i Piraternes Kanal. Kajak- eller SUP-tur Efter en tidlig start i dag vil du se solen stå op med den smukke lagune som forgrund. Med en guide tager du på en skøn kajaktur for at se flora og fauna fra vandet og nyde den stille morgen. Efter turen vender du tilbage til hotellet for en velfortjent morgenmad. Derefter har du hele dagen til at udforske lagunen og dens omgivelser på egen hånd. Denne tur kan også vælges at gøres på et stand up paddle board (SUP). (M)
11. dag: Chichen Itzá og Valladolid
Din destination i dag er Valladolid. På vej dertil stopper din transfer ved ruinbyen Chichen Itzá, hvor du har tid til at udforske enten på egen hånd eller tilkøbe en guide i indgangen. Chichen Itzá er et af de største og mest monumentale arkæologiske steder i Mexico. Det er et af verdens syv nye vidundere og bestemt et must-see for rejsende til Yucatán-halvøen. Når du er færdig med at udforske det storslåede Chichen Itzá, bliver du herefter kørt til Valladolid. Denne fredfyldte og farverige by er en skattekiste af oplevelser, der bare venter på at blive udforsket. Valladolid, grundlagt i det 16. århundrede, emmer af kolonial historie. Byens velbevarede bygninger og brostensbelagte gader fortæller historier fra en svunden tid. Tag en spadseretur gennem det historiske centrum, som føles som et levende museum med sine smukke pladser og imponerende kirker. (M)
12. dag: Smukke Isla Holbox
Din destination i dag er øen Holbox. Du vil blive kørt til Chiquila, hvor du tager færgen over til den smukke tropiske ø Holbox. Ved ankomst med færgen kan du enten tage en golfvognstaxa eller gå til dit hotel. Du skal bo på Hotel Holbox Dream, der ligger lige ned til havet og tilmed har sin egen private strand. Holbox er en smuk hvid-sandet ø, der emmer af idyl, og du finder smuk gadekunst på mange af husene i den lille by. (M)
13.-14. dag: Nyd ø-livet på Isla Holbox
Du har tid til at udforske, slappe af og nyde ø-paradiset til fulde, enten i en hængekøje, under palmerne eller på svømmeture i det smukke vand. Her kan du også være heldig at få muligheden for at komme til at svømme med de smukke og majestætiske hvalhajer. Sæsonen for at se hvalhajerne er fra juni til september. Vi anbefaler, at du lejer en cykel for at udforske øen eller tager en af bådturene til de nærliggende øer. Hvis cykling lyder for udmattende, så vil en golfvogn også gøre tricket! På 13. dagen kan du tilvælge ”Bådtur – de 3 øer”. Nyd naturen og slap af på denne smukke bådtur. Først besøger du et fuglereservat, bedre kendt som Fugleøen, hvor du kan spotte et bredt udvalg af fugle. Derefter sejler du videre til Yalahau-cenoten, hvor du kan tage en forfriskende dukkert i det krystalklare vand. Til sidst besøger du Isla Pasión, hvor der er fantastiske uberørte hvide strande med smukke palmer. (M)
15. dag: Afrejse fra Mexico
Du tager færgen tilbage til Chiquila, og en transfer samler dig op og tager dig til Cancun lufthavn. Din rejse har nået sin ende, og det er tid til at sige ”Hasta luego” til det farverige Mexico. (M)
16. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark med skønne oplevelser og rejseminder fra Mexico i bagagen.

Overnatninger

07.01.2026 - 22.01.2026
03.02.2026 - 18.02.2026

4 overnatninger på Punto MX, Mexico City
3 overnatninger på Maria Jose, Mérida
3 overnatninger på Nueve 18, Bacalar
1 overnatning på Meson del Marques, Valladolid
3 overnatninger på Holbox Dream, Holbox

Alle hoteller på rejsen er gode mellemklasse-hoteller.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Du er på egen hånd det meste af rejsen. Dog har vi sørget for delt transport imellem lokationerne, og turene foregår i grupper.

Næste: 07-01-2026
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Kamera
  • Solcreme
  • Solhat
  • Insektspray
  • Badetøj

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Tilmeldingsfrist Afrejselufthavn 2-3 voksne Barn (2-11)
Ledige pladser Afrejsedato07.01.26 - 22.01.26 Tilmeldingsfrist05-11-2026 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

07. jan. 26: København - Paris: 06.45 - 08.50 07. jan. 26: Paris - Mexico City: 12.15 - 17.25 21. jan. 26: Cancun - Paris: 20.20 - 11.55 (22. jan. 26) 22. jan. 26: Paris - København: 15.05 - 17.00 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen27.950,- Barn (2-11)17.950,- Reserver
Ledige pladser Afrejsedato03.02.26 - 18.02.26 Tilmeldingsfrist03-12-2025 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

03. feb. 26: København - Amsterdam: 09.45 - 11.10 03. feb. 26: Amsterdam - Mexico City: 14.30 - 19.35 17. feb. 26: Cancun - Amsterdam: 20.20 - 11.55 (18. feb. 26) 18. feb. 26: Amsterdam - København: 15.05 - 17.00 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

2-3 voksen28.950,- Barn (2-11)18.450,- Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København – Mexico City og Cancun – København, inkl. check-in-bagage og håndbagage
  • Overnatninger på hele rejsen i Mexico
  • Morgenmad alle dage
  • Transfer ved ankomst i Mexico City Lufthavn til hotellet
  • Transfer fra hotel i Mexico City til lufthavnen
  • Indenrigsfly fra Mexico City til Mérida
  • Transfer fra Mérida lufthavn til hotel i Mérida
  • Transfer fra hotel i Mérida til Bacalar – med stop ved Uxmal
  • Transfer fra hotel i Bacalar til Valladolid – med stop ved Chichen Itzá
  • Transfer fra Valladolid til færgen i Chiquila
  • Færgebillet t/r – Holbox
  • Transfer fra færgen i Chiquila til Cancun lufthavn
  • Byrundtur i Mexico City
  • Markedstur og madlavningsworkshop i Mérida
  • Indgangsbillet til Uxmal
  • Indgangsbillet til Chichen Itzá
  • Minimum 15% rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk for 100 kr. pr. mdr.
  • Afrejsegaranti
  • Ekspeditionsgebyr
  • Dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Tilvalgsture (som beskrevet i programmet)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Enkeltværelsestillæg
  • Turistskat i Quintana Roo (ca. 5 USD per værelse per nat)
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge – I Mexico er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Transporter der ikke er nævnt i programmet
  • Eventuel afrejseskat
  • Ved bestilling af rejsen er det ofte muligt at tilkøbe afrejse fra en alternativ lufthavn som f.eks. Aarhus eller Aalborg for 1.450 kr. pr. person. Det forudsætter dog, at flyselskabet på den enkelte afgang tilbyder mulighed for provinstilslutning, samt at der er plads.

Prisbemærkning

På denne rejse er prisen fast og garanteret.

Børneprisen gælder for børn i alderen 2-11 år - Prisen varierer pr. afgang: fra 17.950 kr.

Spædbørnsprisen gælder for børn i alderen 0-2 år - Prisen på alle afgange: 2.950 kr.

Enkeltværelsestillæg på alle afgange: 6.950 kr.

Bemærk, at der maksimalt kan være 3 voksne pr. værelse.

Bemærk, at familieværelser / værelser med plads til fire eller flere rejsende kun kan bookes på nogle af overnatningsstederne, og det afhænger af pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Nanna Juul Andreasen, Sign-up team

Nanna J. A.

Rejsekonsulent

bpa|jr.dk
Maja Hermann Pedersen, rejsekonsulent i Sign-up

Maja H. P.

Rejsekonsulent

bpa|jr.dk
Til top