Søg
Søg
Myanmar
Yangon, Myanmar
Yangon, Myanmar
Yangon, Myanmar
Yangon, Myanmar
Myanmar
SPAR 1000,-

Myanmar eventyr i Shan Staten

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 12.995,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Varighed: 12 dage

Dette er rejsen for dig, der ønsker at komme væk fra den gængse turistrute og opleve kontrasterne i Myanmar. Fra de travle byer Yangon og Mandalay til det rolige liv i minoritetslandsbyerne i den smukke og bjergrige Shan stat.

Du starter med at udforske Yangon. Herfra går turen med lokal bus til de smukke bjerge i Shan staten nord for Mandalay, til Hsipaw. Hsipaw området er perfekt til trekking, og samtidig kommer du helt tæt på livet i Myanmars miniortietlandsbyer. Over de næste par dage bevæger du dig langsomt sydop mod Mandalay og krydser bl.a. landets højeste bro, den smukke ”Goteik viadukt”, på vejen til Pyin Oo Lwin - en ’hill station’ som briterne kaldte det. Her søgte de op om sommeren, når det blev for varmt i byen.
Turen slutter i Mandalay med et par dage på egen hånd og en anderledes cykeltur, der giver et godt indblik i dagligdagslivet i Mandalay og dens opland. En by som efter dagene i nord pludselig syner moderne, støjende og intens.

Dette turforslag viser dig kontrasterne i Myanmar - fra det hektiske byliv til det langsommelige dagligdagsliv i de fjerne bjergområder i Shan staten. Hvis du ønsker at forlænge dit ophold i Myanmar og få endnu flere oplevelser med hjem, så ring til os, der er masser af muligheder!

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Myanmar/Burma her


Sæson

Myanmar (Burma) har tropisk monsunklima, og der er derfor varmt hele året. Den køligste og behageligste tid at besøge Myanmar er fra midt i oktober frem til slutningen af februar. Regntiden er fra maj til først i oktober, hvor det kan være vanskeligt at bevæge sig omkring i de fjernereliggende egne med ringe infrastruktur. Går turen derimod til Yangon, Bagan, Mandalay og Inle Lake er regntiden ingen hindring, men medbring paraply og regntøj. Lige efter regntiden i oktober/november ligger rismarkerne som store grønne tæpper foldet ud over det centrale Myanmar, og floderne bugner af liv.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Myanmar er baseret på hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Myanmar kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Detaljeret beskrivelse

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra Danmark til Myanmar, hvor du ankommer næste dag.

Dag 2: Ankomst Myanmar
I Yangon lufthavn står en chauffør klar til at køre dig til dit hotel. Du har resten af dagen på egen hånd til at udforske byen. Yangon er et unikt møde mellem fortid og nutid. Pulsen er rolig, smilene sidder løst og overalt mødes du af eksotiske dufte fra de mange gadekøkkener og synet af de gamle bygninger fra kolonitiden. Byen har på grund af den frodige tropiske vegetation, de mange dejlige parker og smukke søer fået tilnavnet Østens Have. Tag til Sakura Tower hvorfra du kan opleve Yangon lidt fra oven og måske forkæle dig selv med et måltid i restauranten på 22. etage – der venter dig en smuk udsigt over byen.

Dag 3: Yangon: Lokale markeder & kulturoplevelser
I skæret af solens første stråler starter du denne morgen med en anderledes byrundtur. Sammenlignet med andre asiatiske storbyer er Yangon en by med begrænset trafik, og det er derfor oplagt at udforske byen til fods, og se hvordan livet udspilles på fortove, pladser og gadehjørner. Overalt bliver du mødt af eksotiske dufte fra de mange gadekøkkener. På byens fiskemarked ved Yangon floden og de omkringliggende markeder, venter der dig en anderledes oplevelse, som de færreste turister ser på denne tid af døgnet.
På markederne kan du se hvordan fiskene og diverse grøntsager bliver klargjort til dagens handel. Vi kan anbefale at du prøver den lokale specialitet Mohinga - en mild fiskesuppe med nudler og kiks. Måske vil du også se nogle af byens munke passere forbi i håb om at modtage mad-donationer til de næste dage. Munkene lever primært af donationer fra landets indbyggere, og nyder derfor godt af den særlige betydning de har i dette religiøse land. Du afslutter den fantastiske morgenvandring på dit hotel ved 09:30 tiden, med en dejlig morgenmad, såfremt du ikke har spist dig mæt i lokale specialiteter i løbet af morgentimerne. Resten af dagen kan du opleve andre af byens seværdigheder på egen hånd. Vi anbefaler et besøg ved den Sagnsombundne Shwedagon pagode som er blandt verdens største og mest imponerende. Den 2500 år gamle pagode er næsten 110 meter høj og er belagt med op imod 60 ton guld. Det er en magisk oplevelse at se, hvordan pagodens farver, udtryk og stemning ændres i løbet af dagen. I de tidlige morgentimer ser pagoden blændende smuk ud i lyset fra solens stråler, der fanger de guldbelagte stupaer, mens pagoden sidst på dagen, når tusmørket langsomt erstatter solens stråler, næsten får et magisk udtryk i de gyldne stupaers fortryllende skær.
Her er plads til fordybelse og stilhed, når roen har sænket sig. (M)

Dag 4: Yangon - Hsipaw i Shan staten
Nyd en stille og rolig morgen hvor der er tid til endnu en tur rundt i Yangons gader, inden du om eftermiddagen skal afsted med natbussen til Hsipaw. Vi kan anbefale et besøg på det berømte Scott marked. Her kan du købe alt fra mad, tøj og plastikspande til kunsthåndværk og ædelstene. Eller tag hen og se den enorme, liggende Buddha - et af Yangons varetegn. Slut evt. dit besøg i Yangon af med en cocktail på det historiske Strand Hotel, hvor stemningen og atmosfæren fører dig tilbage til kolonitiden. Først på eftermiddagen bliver det tid til at vinke farvel til Yangon, da turen går videre med offentlig natbus fra Yangon til Hsipaw. Busturen tager ca. 13 timer – så benyt muligheden for lidt søvn undervejs. (M)

Dag 5: Hsipaw – Shan staten
Bussen ankommer tidligt om morgen - lige i tide til at opleve solopgangen over det smukke og rå landskab i Shan staten. I den tidlige morgenstund vil du sikkert sætte pris på, at der holder en forhåndsreserveret tuk tuk klar til at køre dig til dit hotel. Her har du mulighed for endnu et par timers søvn, inden nye eventyr venter dig. Sammen med en guide skal du på en vandretur rundt i de skønne omgivelser. Guiden gir dig en rigtig fin introduktion til Hsipaw og Shan Staten, som kun få rejsende besøger. Få et lille kig bag facaden i denne (engang royale) Shan by. Nyd stemningen, det langsomme tempo og minoriteternes spændende kultur. Du kommer helt tæt på de etniske minoriteter og får et indblik i deres dagligdag. Resten af dagen er på egen hånd til at udforske lidt mere af byen.

Dag 6: Hsipaw: på egen hånd
Du har hele dagen fri til at udforske byen i eget tempo. Atmosfæren i den støvede Shan by, Hsipaw er fantastisk. Fra de tidlige morgentimer kan du opleve hvordan tågen omkranser landskabet indtil solen bryder igennem, alt imens munkene går rundt i gaderne og indsamler almisser. Hører du til de meget morgenfriske, kan vi anbefale dig at tage på det lokale marked der starter kl. ca. 03.30 og varer indtil ved seks tiden. Markedet er kendt under navnet ”candlelight market”. Der er en helt magisk stemning, da flere kun har levende lys ved deres boder og arbejdende værksteder. Det er ikke et marked der bugner af souvenirs, men derimod lokalt håndværk som tæpper, tekstil, krukker og madvarer. De lokale kommer fra hele området for at købe, sælge og bytte - mere autentisk bliver det ikke! Du kan også tage på opdagelse udenfor byen. Efter en kort gåtur syner små fine klostre, landsbyer i et smukt landskab og livet langs floden. Her er en livlig stemning med børn der leger langs bredden, de mange små både i floden, fiskerne der står med deres liner og håber på fangst og de ældre der tager et tiltrængt hvil i skyggen. (M)

Dag 7: Hsipaw - Kyaukme
Efter morgenmaden hjælper en lokal guide dig med at komme på den rigtige lokale bus, hvorefter turen går til Kyaukme. Her starter et spændende trekking eventyr, når du sammen med din guide bevæger dig ud i det smukke landskab af teplantager så langt øjet rækker, bjerge og en tæt bevokset jungle. På din vej kommer du gennem små autentiske Shan og Palaung landsbyer, hvor du får mulighed for at hilse på den meget smilende og imødekommende lokalbefolkning. Et trek der tager dig helt tæt på det burmesiske liv i bjerglandet, til livet som det virkelig leves langt væk fra den gængse turistrute. (M)

Dag 8: Kyaukme - Pyin Oo Lwin (Maymyo)
Dit spændende eventyr i Shan staten fortsætter med en rolig togtur fra Kyaukme til Pyin Oo Lwin. Du krydser bl.a. Goteik broen, et af Myanmars mest fantastiske, menneskeskabte vidundere. Goteik broen blev bygget af briterne for over 100 år siden og er den højeste bro i Myanmar. Det giver et sug i maven, når toget langsomt ruller ud på jernbroens skinner, hvorfra du har en fantastisk udsigt over kløften. Toget er måske ikke den hurtigste transportform, men ruten er absolut den smukkeste. Du står af i den lille bjergby Pyin Oo Lwin, eller Maymyo som den også hedder. En såkaldt ”hill station”, som briterne trak sig tilbage til under kolonitiden, når det blev for varmt at opholde sig i Mandalay. Selvom byen har udviklet sig siden dengang, har Pyin Oo Lwin stadig meget af sin gamle koloniale atmosfære tilbage. Overalt i byen ser du de velkendte hestevogne, der bringer nostalgien frem. Her findes også et livligt marked med et bredt sortiment af lokale varer. Pyin Oo Lwin har derudover nogle dejlige parker og frugtplantager, og om sommeren er der en overflod af frugt til salg. Et fint sted at udforske for den nysgerrige sjæl.(M)

Dag 9: Pyin Oo Lwin - Mandalay
Efter morgenmaden tager du en (delt) taxi sammen med andre rejsende. Turen går gennem det smukke bjergrige landskab ned til Mandalay. Husk at bede chaufføren om at stoppe ved udsigtspunktet ”Mile 21”, inden du forlader bjergene. Her får du en smuk udsigt over området og hvis vejret er med dig, kan du ane Mandalay i det fjerne. For mange leder navnet Mandalay tankerne her mod de svundne kolonitider, men faktisk er byen i dag en moderne asiatisk storby med stor kinesisk indflydelse. Og så er det måske den by i Myanmar, som har det livligste natteliv. Vi anbefaler, at du hopper på en lokal pickup/rickshaw eller blot tager dig en slentretur gennem Mandalays gader. Byen er rig på kulturelle og historiske seværdigheder. Foruden resterne af den historiske kongeby, byder Mandalay på en del gamle klostre og ældre arkitektur. Nyd solnedgangen fra Mandalay Hill – den er fantastisk! (M)

Dag 10: Mandalay: cykeltur
I dag skal du udforske livet uden for Mandalay på cykel. Turen tager dig væk fra stress og jag i den pulserende storby og ud til det rolige og charmerende liv på landet. Du cykler gennem små markeder, forbi lokale skoler og autentiske landsbyer. Efter et godt indblik i livet i udkanten af storbyen vender du tilbage til Mandalay. Resten af eftermiddagen er på egen hånd. Hyr en ”bemo” og kør til Amarapura, hvor du kan nyde en unik solnedgang over U- Bein broen - den længste teaktræs bro i Asien og Mandalys varetegn. Det er et smukt syn, når solen kaster sine sidste stråler på broen og de små både på floden. (M)

Dag 11: Afrejse fra Mandalay
En oplevelsesrig tur er ved at være slut. Afhængig af hvornår dit oversøiske fly afgår, kan du slappe af på hotellet, gå en tur i byen, gør de sidste indkøb eller måske nyde den sidste kop the hos en af de små lokale caféer. (M)

Dag 12: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet.


Overnatning:
10 overnatninger på budget hotel/hostel


M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Fra starten af maj til slutningen af september er det regntid langs Myanmars kyst, hvorfor flere hoteller lukker delvist ned. Vi anbefaler at du i den periode i stedet lægger størstedelen af din rejse i f.eks. Thailand, hvor de fleste flyselskaber mellemlander og tillader stop.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 12.995,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.


Prisbemærkning

Priserne er baseret på min. 2 personer, der overnatter i dobbeltværelse.
Enkeltværelsestillæg forudsætter stadig min. 2 personer på turen.
Børnerabat: Ring og hør nærmere. Vi udregner en pris afhængigt af antal voksne, børn, børnenes alder osv.



Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Fly fra København - Yangon //Mandalay - København
  • Overnatninger på budget hoteller og måltider ifølge program
  • Nævnte transfers
  • Indenrigsfly iht. program
  • Lokale og engelsktalende guider
  • Udflugter og entréer ifølge program

Prisen er eksklusiv

  • Transfers
  • Drikkepenge
  • Andre måltider end de nævnte.
  • Drikkevarer
  • Højsæsonstillæg
  • Rejseforsikring (udregnes på individuel basis)
  • Sygdomsafbestillingsforsikring, 4% af rejsens pris
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Lovpligtig EU-afgift
  • Ekspeditionsgebyr
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Myanmar: 27-03-2019 18:00:00 : 12107
Aarhus
27. marts 2019 kl. 18:00

Myanmar

Myanmar: 05-06-2019 18:00:00 : 12108
Aarhus
5. juni 2019 kl. 18:00

Myanmar

Se mere her
Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: