30 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 16.395,-
7.195,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Det fantastiske ved New Zealand er, at naturen er så alsidig. I kan opleve høje, sneklædte bjerge, imponerende fjorde, lækre sandstrande, spruttende gejsere og enorme vulkaner - og alt sammen inden for en overskuelig afstand. Landet byder på oplevelser for folk i alle aldre, så alt i alt er New Zealand det perfekte land at køre rundt i med familien.

Når I er på kør-selv ferie er friheden i højsædet. I bestemmer selv ruten og tempoet for rejsen og kan stoppe lige præcis når og hvor I har lyst. I slipper ligeledes for at pakke jeres ting ud og ind i ét væk. Efter en dag på vejen fyldt med oplevelser, kører I bare ind på en campingplads - og hjemmet er klar til natten med det samme. Ofte er der legepladser og masser af andre børnefamilier på campingpladserne, så børnene vil med sikkerhed møde nye venner, mens de voksne kan nyde et glas vin i solnedgangen.

Vi har inkluderet de to første nætter i Auckland, samt den sidste nat i Christchurch, så I kan ankomme i ro og mag, og ikke behøver haste til lufthavnen den sidste dag.

Få information og fakta om New Zealand her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i New Zealand her

Bedste rejseperiode

New Zealand har primært tempereret klima, og om vinteren falder der sne på sydøen. Landet kan besøges året rundt, men vejret er bedst fra november - april.

Dagsprogram

Fold program ud
1.-2. dag: Afrejse fra Danmark og en route
I dag sætter I jer tilrette i flyet med kurs til New Zealand. Turen hertil tager på den gode side af 30 timer, inklusiv mellemlandinger. Da I desuden flyver med uret, ankommer I til New Zealand efter to nætters rejse.
3. dag: Ankomst til Auckland
I dag ankommer I til Auckland, New Zealands største by. Her er der arrangeret to nætter på et centralt beliggende hotel, så der er tid til at komme jer over jetlag og desuden komme på oplevelse i byen
4. dag: Auckland på egen hånd
Der er ikke arrangeret aktiviteter i Auckland, så tiden i storbyen er helt på egen hånd. Tag en gåtur ned til den hyggelige marina, tag en tur op i Sky Tower og få en fantastisk udsigt over byen, eller hop med på en havnerundfart. Mulighederne er mange.
5.-27. dag: Afhentning af autocamper og rundrejse i New Zealand
Efter to dage i New Zealands største by henter I jeres autocamper og sætter kursen mod Christchurch. I har fri kilometer, så I kan sætte ruten helt som I har lyst, men vi er selvfølgelig behjælpelige med gode råd til hvad I skal opleve i New Zealand. Nedenfor kan I se nogle af vores absolutte favoritoplevelser for hele familien:
  • Besøg Aucklands museum for Transport og Teknologi (MOTAT) - et hit hos børn og barnlige sjæle
  • Stå på spidsen af New Zealand ved Cape Reinga
  • Gå en tur blandt de majestætiske og nærmest spirituelle Kauritræer i Waipoua Forest
  • Find skovlen frem og grav din egen hot pool på Hot Water Beach, Coromandel Peninsula
  • Tag på en underjordisk sejltur i de fascinerende Glowworm Caves, Waitomo
  • Følg i hobbitternes fodspor i Hobiton, ved Matamata
  • Hop på den tohjulede og udforsk eventyrlige Whakarewarewa Forest ved Rotorua
  • Oplev vaskeægte maorikultur og boblende mudderbade i Rotorua
  • Prøv kræfter med Zorbing (fra 6 år)
  • Tag på vandretur blandt vulkaner i Tongariro Nationalpark
  • Lær om New Zealandsk kultur og historie på Te Papa Nationalmuseum i Wellington
  • Oplev Abel Tasman Nationalpark til lands og til vands
  • Gå på opdagelse i de gamle kulminer i Denniston
  • Tag pigskoene på og begiv Jer op på Frans Jozef eller Fox gletsjerne
  • Oplev den forunderlige verden i Puzzling World i Wanaka, og prøv bl.a. kræfter med den store labyrint
  • Tag på et dagscruise i fantastisk smukke Milford Sound
  • Spænd cykelhjelmen og tag på udflugt på Otago Rail Trail
  • Brug et par timer på at dåne over den betagende Lake Tekapo
  • Snorkel med delfiner eller tag på whale watching ved Kaikoura
  • Observér albatrosser og andre vilde dyr på Otago Peninsula
  • Tag på Picnic i Christchurch Botaniske Have eller Hagley Park
New Zealand byder på et hav af oplevelser for folk i alle aldre og ovenstående er blot et lille udpluk af herlighederne.
28. dag: Aflevering af autocamper i Christchurch
I afleverer jeres autocamper i Christchurch lufthavn og nyder en enkelt nat på hotel inde i byen, inden turen går hjemad mod Danmark. På den måde skal I ikke haste i lufthavnen og I kan nyde jeres sidste aften på rejsen med et dejligt måltid mad på en af Christchurchs mange restauranter, eller tage en gåtur i den hyggelige botaniske have. Christchurch blev tilbage i 2011 ramt af et voldsomt jordskælv, der ødelagde det meste af centrum og satte byen voldsomt tilbage. I dag her store dele af Christchurch bygget op igen, men byen vil selvsagt aldrig blive den samme. Tag på Quake City og få indsigt i hvordan det voldsomme jordskælv ramte og hvordan det har påvirket byen.
29. dag: Afrejse fra Christchurch
I dag er der afrejse fra New Zealand. Rejsen kan hjemmefra tilrettelægges således, at I får et stopover på hjemrejsen eller måske endda kombinerer New Zealand med andre lande. Det bedste rejsetidspunkt for New Zealand passer også med sæsonen for bl.a. Australien og store dele af Sydøstasien.
30. dag: Ankomst i Danmark
I ankommer igen til Danmark efter en fantastisk rejse rundt i autocamper i New Zealand.

Overnatninger

2 overnatninger på turistklassehotel i Auckland
1 overnatning på motel i Christchurch
24 overnatninger i autocamper

Bemærkninger

Autocamperen i dette forslag er beregnet til fire personer og indeholder alt nødvendigt udstyr; sengetøj, håndklæder, viskestykker mm. Det er desuden muligt at opgradere til en større eller nyere autocamper mod tillæg, samt forlænge lejeperioden - tag en snak med din rejsekonsulent herom. Ved camperleje er det mest praktisk at medbringe bløde tasker, da de er nemmere at håndtere end hårde kufferter.

Bemærk, at I de fleste nætter vil skulle køre ind på en campingplads for at overnatte i jeres autocamper, da det ikke er lovligt at parkere camperen hvor som helst i New Zealand. Der findes dog gratis campingpladser visse steder, som dog er helt uden faciliteter, og som desuden kræver, at camperen har toilet. Udgiften til campingpladserne er ikke inkluderet i prisen, men kan nemt bookes hjemmefra eller på rejsen.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse har afgang hver dag.

November - april

Pakkeliste

  • Gode vandresko
  • Gode vandresko
  • Internationalt kørekort
  • Badetøj, solbriller, solhat og solcreme
  • Varmt tøj til evt. kølige aftener
  • Vandtæt jakke
  • Fotoudstyr og ekstra batterier
  • Personlig rejseforsikring
  • Evt. guidebog
  • Evt. vejkort
  • Kreditkort
  • Tabletter mod transportsyge
  • Lommelygte eller pandelygte

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Auckland // Christchurch - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • 25 dages leje af autocamper inkl. kasko- og ansvarsforsikring (forsikringsbetingelser gælder - kontakt din rejsekonsulent for nærmere information) 0 kr. i selvrisiko, ekstra chauffør og fri kilometer, samt det nødvendige udstyr.

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Indrejsetilladelse til New Zealand
  • Overnatninger nævnt i program
  • Udgift til campingpladser
  • Udgift til brændstof
  • Ture og oplevelser
  • Måltider og drikkevarer
  • Lommepenge
  • Leje af evt. barnesæde(r) (lovpligtigt i NZ)
  • Envejsleje (ca. 100 NZD)
  • Road User Surcharge (ca. 7,00 NZD pr. 100 km)

Prisbemærkning

Priserne er afhængig af afrejsetidspunkt og pladssituation. Tilbuddet er sammensat som inspiration - kontakt Jysk Rejsebureau og få skræddersyet din rejse.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top