30 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 53.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Dette drømmerejse-forslag tager dig til paradiset Maldiverne, New Zealands fantastiske natur og slutter af med et ophold i fantastiske New York. Vi har inkluderet alle overnatninger, billeje, vandfly og færgebilletter på dette rejseforslag. Du har stadig masser af muligheder for at udforske på egen hånd, da vi "kun" har sørget for de vigtigste elementer til en fantastisk rejse.

Turen starter med seks dage på Maldiverne, hvor du bor på Angaga Resort i egen bungalow. Der er inkluderet vandfly til og fra resortet. På resortet er der mulighed for at surfe, snorkle med hvalhajer eller på koralrev, spabehandling, dykning og meget mere. Efter en lille uge med ren afslapning, forkælelse og god snorkling fortsætter rejsen til Singapore. Her har du dagen til at udforske byen, inden du bliver kørt tilbage til lufthavnen og flyver til Christchurch. Efter en overnatning i Christchurch går turen ad den smukke togstrækning TranzAlpine til Greymouth - en smuk togrejse gennem Sydøens alpine-landskab. Fra Greymouth henter du din bil og kan fortsætte din kørselv-ferie på egen hånd - vi har booket overnatninger på hyggeligt B&B og hoteller helt til Auckland, Milford Sound Nature Cruise samt færgebilletten mellem Nord- og Sydøen. Fra Auckland flyver du til New York, hvor du har fem dage på egen hånd. Igen er overnatningerne booket på centralt beliggende hotel på Manhattan.

Det er muligt at tilkøbe ture, f.eks. heli-hike på Fox Glacier, hvalsafari ved Kaikoura, cykeltur i New York, helikopter-tur over Manhattan, m.m.

Mangler du råd og vejledning til at rejse i disse lande, så book et møde med en af vores rejseeksperter.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Maldiverne her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i New Zealand her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i USA her

Bedste rejseperiode

Den bedste periode at gennemføre denne rejse er fra november - april.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Male, Maldivernes hovedstad, hvor du ankommer næste dag.
2. dag: Ankomst til Maldiverne
Ved ankomst til Male vil du blive hentet i lufthavnen og med vandflyver blive fløjet til Angaga Island Resort. Et sandt paradis venter dig, smid sko og sandaler og nyd barfodslivet på øen.
3.-6. dag: Afslapning og badeferie på Maldiverne
Angaga Resort udgør rammerne om din bounty-ferie på Maldiverne. Resortet ligger i Ari-atollen, og øen er det oplagte valg med sine kridhvide brede strande og med et fantastisk koralrev, du kan udforske med din snorkelmaske. Der er mulighed for spabehandlinger, surfing, tennis og meget mere på resortet. Brug dagene på at dase på stranden, nyd en god bog eller tag en lur i en hængekøje under en svajende palme. Ønsker du lidt mere aktivitet, kan du dykke eller snorkle til solen går ned i den fascinerende undervandsverden, hvor du kan opleve de facinerende hvalhajer og enorme mantarokker. I det turkisklare vand, kan du også svømme mellem koraller og fisk i alle farver, måske du er heldig at se en skildpadde langsomt svømme forbi eller spotte en legesyg delfin.
7. dag: Afrejse fra Maldiverne
Efter en skøn uge på Maldiverne går turen videre til New Zealand via Singapore. Du bliver hentet på dit hotel og fløjet med vandflyver retur til Male lufthavn. Herfra flyver du videre til Singapore.
8. dag: Mellemlanding i Singapore og på egen hånd i byen
Du lander om morgenen i Singapore og skal først flyve videre om aftenen. Det giver dig rig mulighed for at udforske Singapore. Du får en gratis dagstur i Singapore, da du flyver med Singapore Airlines, læs mere her. Ønsker du at slappe af på et lufthavnshotel, så er dette også muligt mod betaling. Singapore er på størrelse med Bornholm og har 3,5 millioner indbyggere hovedsageligt kinesere, malajer og indere. I Singapores gader ligger moskéer, hindutempler og buddhistiske templer side om side med skyskrappere og enorme shoppingcentre. Besøg byens hyggelige markeder, rolige parker, smukke strandpromenader og nyd den futuriske-arkitektur.
9. dag: Ankomst Christchurch
Du ankommer til Christchurch om formiddagen og kommer på egen hånd til dit hotel. Resten af dagen har du på egen hånd i byen.
10. dag: Christchurch til Greymouth med TranzAlpine - Fox Glacier
TranzAlpine togstrækning er kendt som "New Zealands Store Tog-oplevelse" og er som navnet indikerer også uforglemmelig. På togturen krydser du Canterburys Plains enorme og frodige landskab med viadukter, floddale og snævre kløfter. Naturen i dette område er overvældende smuk, så nyd togturen videre langs floder og søer gennem frodig bøgeskov og via Arthurs Pass til Greymouth. Ved togstationen henter du din lejebil og kører på egen hånd til Fox Glacier, hvor du tilbringer de næste to nætter. Den new zealandske vestkyst er barsk med utrolig smuk, og oftest har du udsigt til det frådende hav på den ene side og de bregnebeklædte klipper på den anden side. Det er også det vådeste sted i New Zealand. Nogle steder falder der op til otte meter regn om året.
11. dag: På opdagelse ved Fox Glacier
Dagen tilbringes i området omkring Fox. Gletsjerne her på den new zealandske vestkyst er ganske usædvanlige, idet en del af ismassiverne faktisk befinder sig i regnskoven. Tag på en vandretur og kom tæt på gletsjeren. Det er også muligt at flyve op i helikopter for at lande på gletsjeren. (M)
12. dag: Fox Glacier - Wanaka
Fra Fox går turen sydpå over Haast passet langs Lake Wanaka til den lille by Wanaka. Gør evt. et stop ved Haast passet, hvor der er flere kortere vandreture. Efter Haast passet afløses det grønne, frodige og bakkede landskab af et mere åbent landskab med marker og mere brunlige farver, da det meste af regnen falder på vestsiden af bjergkæden. (M)
13. dag: Wanaka - Te Anau
Nyd formiddagen i Wanaka, inden du sætter kursen mod syd til Te Anau. (M)
14. dag: Milford Sounds Cruise og Queenstown
Tidligt op og på sejltur med en af dagens første både på Milford Sound. Da du har tilbragt natten i Te Anau, kan du nå ud på fjorden, før alle dagsturisterne ankommer fra Queenstown - og selvom du skal tidligt op (der er godt 1½ times kørsel fra Te Anau til Milford Sound), er det det hele værd! Milford er en fjord, der er skabt af de kæmpemæssige gletsjere, der i sin tid eksisterede i dette område. Store vandfald falder fra de stejle klipper, og der er gode chancer for at se både sæler og delfiner. Vær forberedt på regn, da det i gennemsnit regner over 300 dage om året ved Milford Sound - det gør dog bare vandfaldene endnu mere spektakulære. Når sejlturen er slut, sætter du kursen mod Queenstown. Tag dig god tid til masser af fotostop og vandreture undervejs - især mellem Milford Sound og Te Anau er køreturen fantastisk smuk! (M)
15. dag: Queenstown - Lake Tekapo
Fra Queenstown går turen til Lake Tekapo ad en af de smukkeste strækninger i New Zealand. Tag dig god tid og nyd de mange fotostop på vejen. (M)
16. dag: Lake Tekapo - Kaikoura
Igen i dag venter der dig en smuk køretur til Kaikoura. Sidst på eftermiddagen rammer du kystbyen Kaikoura, som er kendt for sine enorme flokke af delfiner og hvaler. (M)
17. dag: På opdagelse ved Kaikoura
I farvandet ud for kysten er der et enestående marineliv så rigt på næringsstoffer, at det tiltrækker nogle af de mest fantastiske skabninger på vores planet. Blandt andet de gigantiske og meget imponerende kaskelothvaler. Du kan desuden være heldig at se Dusky delfiner, de sjældne Hector delfiner, pelssæler og en bred variation af havfugle inklusiv den kongelige albatros på en hvalsafari eller en gåtur langs kysten. (M)
18. dag: Kaikoura - Blenheim
I dag går turen videre til Sydøens vinhovedstad, Blenheim. Det er muligt at tage på guidede vinture, eller du kan leje en cykel og udforske området fra den tohjulede. (M)
19. dag: Blenheim med færge Wellington
Så er det blevet tid til at tage afsked med Sydøen, og du krydser Cook Strait kanalen med færge til Wellington, New Zealands hovedstad. Du har dagen til at udforske byen, som byder på mange indbydende restauranter, caféer og museer. Du kan f.eks. besøge Te Papa, som er New Zealands interessante nationalmuseum. Det er også muligt at komme på en guidet tur i parlamentsbygningerne. (M)
20. dag: Wellington - Taupo
I dag går turen til Taupo. Er du vininteresseret, kan du evt. køre forbi vinområdet Martinborough og spise frokost og besøge en vingård eller to, inden du tager til Taupo. (M)
21. dag: Taupo og Tongariro N.P.
Du har hele dagen til at udforske det smukke område omkring Taupo. Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tager på vandretur i Tongariro National Park eller besøger det imponerende Huka vandfald. (M)
22. dag: Taupo - Rotorua
Sæt kursen mod Rotorua - du kan overveje at tage en d-tour til Waitomo, hvor du kan opleve områdets facinerende huler og glødorme, inden du fortsætter til Rotorua. Højdepunkterne i Rotorua er at tage ud og opleve et traditionelt maori-show med tilhørende 'Hangi' middag og de termiske områder. Hvor end du befinder dig i byen, er der tegn på termisk aktivitet i undergrunden. Byen er berømt og berygtet for stanken af svovl, der hænger i luften. (M)
23. dag: På opdagelse i og omkring Rotorua
Du har hele dagen til at opleve Rotorua og omegn. Wai-O-Tapu er et godt sted at starte. Det er et af New Zealands mest farverige vulkanske områder med gejsere og hotpools. Gangbroer tager dig igennem et unikt og farvestrålende landskab, hvor du har udsigt til mere end 20 forskellige pools i alverdens formationer og farver. Hver dag spyer Lady Knox gejseren kogende vand op i luften præcis kl. 10:15 (hjulpet på vej af en mand og lidt Soda pulver). Lidt uden for Rotorua ligger Hells Gate og Wai Ora Spa. Stedet er ikke så slemt, som navnet antyder, tværtimod tager det dig skridtet videre fra kun det visuelle med en unik geotermisk og kulturel helseoplevelse. Her kan du slappe af i varme mudderbade, sulfurholdige spabade og rolige omgivelser. (M)
24. dag: Rotorua - Auckland
Den sidste køredag på din ferie går til Auckland. Du kan vælge at gøre stop ved Hobbiton, som blev brugt under indspilning af Ringenes Herre og Hobitten filmene. Auckland bliver også kaldt 'City of Sails' pga. de mange både, der altid ligger i byens marina. Det er en moderne storby med alt, hvad hjertet begærer af restauranter, caféer og ikke mindst gode shoppingmuligheder. Auckland har et forholdsvist lille centrum, hvor Queen St. udgør rygraden. De fleste store butikskæder og kendte mærkevarebutikker findes langs netop denne gade. Fra toppen af Queen St. kan du gå mod Victoria Park Market og forsvinde imellem de mange boder og stande, der sælger alt fra genbrugstøj til mærkevarer. Du kan også tage op i Skytower og få en flot panoramaudsigt over byen.
25. dag: Afrejse fra Auckland og ankomst til New York
Du kører i lufthavnen, hvor du afleverer din bil og fortsætter rejsen med fly til New York i USA. Efter ankomst i lufthavnen i New York tager du på egen hånd til dit hotel. Her har du fem dage på egen hånd.
26-28. dag: På opdagelse i New York
Savner du inspiration til din tid på egen hånd i the big apple, så kan vi anbefale følgende:
  • Nyd udsigten over skyline og Central Park fra Rockefeller Center
  • Tag på opdagelse i Central Park
  • Besøg Ground Zero
  • Oplev et Broadway show
  • Mærk stemningen til en basketball kamp i Madison Square Garden
  • Spis hos en lokal new yorker, læs mere her
  • Besøg et af byens mange museer, f.eks. The Metropolitan Museum of Art eller National September 11 Museum
  • Gå rundt og mærk stemningen i de mange områder og bydele af New York
29. dag: Afrejse fra New York
I dag går turen hjemad efter en fantastisk jordomrejse.
30. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark efter 30 dages eventyr.

Overnatninger

5 overnatninger på resort på Maldiverne
16 overnatninger på New Zealand på primært B&B
4 overnatninger i New York på hotel

Bemærkninger

Alle hotelovernatninger, transport og billeje ifølge program er reserveret på forhånd.

Det er muligt at op- eller nedgradere standarden på overnatninger og billeje.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse har afgang hver dag.

November - april

Pakkeliste

  • Praktisk udendørs tøj
  • Varmt tøj til evt. kølige aftener
  • Gode vandresko og sandaler*
  • Evt. regnfrakke/regnslag
  • Badetøj
  • Solbriller/solhat
  • Toiletsager
  • Personlig medicin
  • Evt. kikkert
  • Fotoudstyr og ekstra batterier
  • Vækkeur
  • Notesbog/adressebog
  • Evt. vejkort
  • Evt. guidebog (kan købes hos Jysk Rejsebureau)
  • Kreditkort og USD i kontanter
  • Personlig rejseforsikring (kan købes hos Jysk Rejsebureau)

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Male / Male - Singapore / Singapore - Christchurch // Auckland - New York / New York - Danmark
  • 5 overnatninger på Angaga Resort i beach bungalow inkl. halvpension og vandfly
  • Transport t/r fra SIngapore Airport til Singapore by
  • 16 overnatninger på B&B, lodge og hotel på New Zealand
  • TranzAlpine togbillet fra Christchurch til Greymouth
  • Billeje med alle lovpligtige forsikringer og fri kilometer fra Greymouth til Auckland
  • Milford Sound Nature Cruise
  • Færgebillet fra Picton til Wellington
  • 4 overnatninger på Excelsior Hotel i New York
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Indrejsetilladelse til New Zealand
  • Selvrisikoannulleringsforsikring på billeje
  • Måltider ud over de nævnte
  • Drikkevarer
  • Personlige forsikringer
  • Drikkepenge
  • Parkeringsafgifter
  • Nationalparkafgifter

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top