Klar til at komme afsted? ✈️ Book online her
15 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 39.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Peru er kontrasternes land, og på denne rejse oplever vi dem helt tæt på. Vi begynder ved Stillehavet i Lima, hvor cyklerne tager os gennem Miraflores, forbi arkæologiske levn og til det lokale marked i Surquillo. Kort efter, besøget i hovedstaden, befinder vi os i Cusco, i 3.350 meters højde, med Andesbjergene lige uden for døren.
Herfra begynder rejsens fysiske højdepunkt: fire dage på Inkastien. Vi vandrer fra Urubamba-floden gennem dale og tågeskov, over pas i op til 4.200 meters højde og forbi arkæologiske steder fra inkatiden. Dagene er lange, og særligt anden vandredag kræver gode ben. Til gengæld bevæger vi os gennem landskabet i et tempo, hvor forandringerne i naturen bliver tydelige, og hvor der er god tid til at dele oplevelserne undervejs.
På den sidste morgen går vi mod Inti Punku, Solporten. Herfra får vi det første blik mod Machu Picchu, før vi fortsætter ned til selve ruinbyen og oplever stedet sammen med en guide.
Efter bjergene skifter rejsen karakter. Vi flyver til Puerto Maldonado og fortsætter ad Madre de Dios-floden ind i Amazonas. Her bor vi på lodge og bruger dagene på vandring, sejlads og observation af regnskovens dyreliv. Vi besøger blandt andet Apu Victor-søen, Monkey Island, søen Lost Cocha og Gamitana-floden.
Efter blot to uger i Peru har vi på to hjul, til fods, på vandet og meget mere oplevet: storby, inkakultur, smukke bjerge og regnskov cykling og trekking.

Glæd dig til
  • Lima på cykel langs Stillehavskysten og gennem lokale kvarterer
  • Fire dages trekking i Andesbjergene på Inkastien
  • Kryds Warmihuañusca, også kendt som Dead Woman Pass, i 4.200 meters højde
  • Trekking til Machu Picchu via Inti Punku, Solporten
  • Oplev inkaruiner, tågeskov og dramatiske bjerglandskaber undervejs
  • Mærk kontrasten mellem Andesbjergenes kølige højder og Amazonas' tropiske regnskov
  • Det fantastiske dyreliv omkring Puerto Maldonado
  • Fire nætter på ecolodge ved Madre de Dios-floden
  • Aktive dage og tid på egen hånd i både Lima og Cuzco



Rejseleder

Selvom Martin har rejst over hele kloden, har hans rejseaktiviteter en notorisk slagside mod den spansktalende del af verden. Fysiske udfordringer – såsom vandring i Pyrenæernes storslåede bjerge eller månedlange solocykelture gennem Patagonien og Atacamaørkenen - spiller næsten altid en central rolle i hans udenlandsrejser.

Martin er biolog med et professionelt kendskab til spansk sprog og kultur. Han har arbejdet som underviser i mange år, både i den danske gymnasieskole og i Latinamerika. Han har blandt andet været involveret i et økoturismeprojekt i Peru og undervist i ernæring og sundhed på Claus Meyers madskole for marginaliserede unge i Bolivia.

Martin har en erklæret målsætning om at smitte andre med glæden ved at opsøge det fremmede og tage favntag med det, der ligger hinsides den hjemlige ligusterhæk.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Kastrup og ankomst til Lima
Der er afrejse fra Kastrup Lufthavn, hvor I mødes med jeres danske rejseleder. Herfra flyver I til Lima, Perus hovedstad. Ved ankomsten er der arrangeret transport til hotellet i Miraflores. Køreturen til hotellet tager normalt knap en time. Efter indkvarteringen er der tid til at slappe af efter en lang rejse og glæde sig til de mange spændende oplevelser, der venter jer i Peru.
2. dag: Oplev Lima på cykel
Vi oplever Perus hovedstad fra cykelsadlen på dagens tre timer lange private byrundtur. Turen begynder i Miraflores, hvorfra vi sætter kurs mod Huaca Pucllana, et arkæologisk område midt i byen. Efter besøget cykler vi forbi nogle af områdets grønne parker. Turen fortsætter langs Miraflores' promenade med Stillehavet som smuk kulisse. Vi besøger markedet i Surquillo, hvor der venter os friske frugter, juicesmagning og masser af liv og handel. Inden turen rundes af, nyder vi en kop kaffe med udsigt over Stillehavet. Resten af dagen er på egen hånd i den peruvianske hovedstad, der har mere end 10 millioner indbyggere. Det er oplagt at benytte lejligheden til at udforske det berømte peruvianske køkken, som byder på et væld af spændende råvarer og krydderier. (M)
3. dag: Fra Lima til Cuzco
Efter morgenmaden forlader vi Lima. Vi bliver kørt fra hotellet til lufthavnen i Callao, hvorfra vi flyver indenrigs til Cuzco. Ved ankomsten bliver vi kørt til vores hostel. Vi befinder os nu midt i Andesbjergene, og Cuzco bliver vores base inden trekket på Inkastien. Byen ligger i ca. 3.400 meters højde, og det tager pusten fra de fleste – både på grund af den tyndere luft og på grund af de historiske bygninger og byens spændende historie. Cuzco er stærkt præget af den spanske kolonisering, som varede i næsten 300 år. Mange af byens kirker og smukke huse fra kolonitiden er opført oven på nedrevne inkaruiner, hvor de imponerende fundamenter af fint tilhuggede, kolossale sten er bevaret. Det peruvianske køkken byder på masser af lækre smagsoplevelser, og Cuzco har, ligesom Lima, et væld af gode restauranter. (M)
4. dag: Dag på egen hånd i Cuzco
Dagen er fri til egne oplevelser i Cuzco. Der er meget at se og opleve i byen, men det anbefales at tage den lidt med ro og nyde omgivelserne i et roligt tempo, da opholdet i Cuzco også bruges til at akklimatisere sig til højden. Ved Plaza de Armas, Cuzcos smukke torv og historiske centrum, ligger katedralen. Her kan man blandt andet opleve den lokale version af Den Sidste Nadver. Bydelen San Blas byder på smalle, charmerende gader med hyggelige caféer og souvenirbutikker. Mercado de San Pedro er også et besøg værd. Det er et spændende og farverigt lokalt marked, hvor alt mellem himmel og jord sælges. I kan også besøge Qorikancha, der er kendt som Soltemplet, og som efter sigende var Inkarigets rigeste tempel. Har I mere energi, kan I tage turen op til Sacsaywaman, en fæstning fra Inkariget, hvorfra I kan nyde en smuk udsigt over byen. (M)
5. dag: Første skridt på Inkastien
I dag begynder fire dages trekking på Inkastien. Vi forlader Cuzco i turistbus og kører mod Inkaernes Hellige Dal. Undervejs gør vi et kort stop i Ollantaytambo, hvor der er mulighed for at købe frokost. Ved KM 82 begynder vores trekkingtur. Inden vi krydser Urubamba-floden i 2.200 meters højde og tager de første skridt på Inkastien, skal de nødvendige formaliteter på plads. Den første vandredag er forholdsvis let og fungerer godt som opvarmning til de mere krævende etaper, der venter. Vi nyder frokosten ved en lille flodbred, inden vi fortsætter til Wayllabamba i 3.100 meters højde og videre op mod vores lejr ved Yuncachimpa i 3.300 meters højde. Fra lejren er der udsigt til det sneklædte bjerg Veronica. Natten tilbringer vi i telt i lejren. Anslået vandretid: 7-8 timer, 14 km. Højdemeter: 1.100 m▲ og 0 m▼ (M,F,A)
6. dag: Trek over Inkastiens højeste pas
I dag venter trekkets mest krævende etape. Om morgenen går stien gennem Llulluchapampa-dalen i 3.850 meters højde. De første 3 km fører os ad trapper gennem frodig skov, mens lyden af rindende vand følger os undervejs. Derefter fortsætter opstigningen i yderligere 2-3 timer, indtil vi når turens højeste punkt. Warmihuañusca, også kendt som Dead Woman Pass, ligger 4.200 meter over havet. Her holder vi en velfortjent pause, inden en lang og stejl nedstigning fører os mod Pacaymayu-floden. Herefter fortsætter vi mod Runkurakay-passet, inden dagen afsluttes ved lejren i Chaquicocha i 3.650 meters højde. Det er en hård dag, og netop derfor er det også en af de dage, hvor fælles pauser og opmuntring fra gruppen undervejs kan gøre en mærkbar forskel. Anslået vandretid: 8-9 timer, 18 km. Højdemeter: 1200 m▲ og 850 m▼(M,F,A)
7. dag: Tågeskov, inkaruiner og Wiñay Wayna
Tredje trekkingdag er en af rutens smukkeste dage. Landskabet ændrer sig gradvist, efterhånden som vi bevæger os mod den tropiske tågeskov omkring Wiñay Wayna. Ved dagens første pas passerer vi to små søer i 3.950 meters højde. Dagens stigninger er moderate og fører os gennem tågeskov og videre gennem en lille inkatunnel, inden vi når endnu et pas i 3.700 meters højde. Herfra åbner udsigten sig over Urubamba-dalen. Den nærmeste by er Phuyupatamarca, der betyder »byen over skyerne«, og som ligger i cirka 3.600 meters højde. Det velbevarede arkæologiske område rummer en række inkabade og giver et indblik i inkaernes byggeteknik. Efter endnu en inkatunnel når vi ruinerne ved Wiñay Wayna, hvis navn betyder »evigt ung«. Herfra fører inkatrin og en zigzaggende sti os videre til trekkets sidste lejr. Anslået vandretid: 5-6 timer, 10 km. Højdemeter: 400 m▲ og 1300 m▼ (M,F,A)
8. dag: Gennem Solporten til Machu Picchu
Vi står tidligt op og begiver os af sted med lommelygter mod Inti Punku, Solporten, i 2.700 meters højde. Herfra får vi det første glimt af Machu Picchu og Huayna Picchu. Den sidste nedstigning tager cirka en time og fører os til Machu Picchu i 2.400 meters højde. Her møder vi en guide, som viser os rundt i ruinbyen i omkring to timer og fortæller om områdets forskellige bygningsværker og deres betydning. Efter rundvisningen er der tid til at opleve området på egen hånd. Det er muligt at besøge Inca Bridge eller bestige Huayna Picchu, men sidstnævnte kræver en billet, som ikke er inkluderet i rejsen. Fra Machu Picchu tager vi bussen til Aguas Calientes. Om eftermiddagen fortsætter vi med turisttog til Ollantaytambo og derfra med fælles bus tilbage til Cuzco, hvor en seng venter efter fire dage på stien. Anslået vandretid: 2-3 timer, 5 km. Højdemeter: 50 m▲ og 300 m▼. (M,A)
9. dag: Dagen på egen hånd i Cuzco
Efter fire dage på Inkastien har vi en hel dag uden planlagte aktiviteter i Cusco. (M)
10. dag: Fra Andesbjergene til Amazonas
Vi kører til lufthavnen i Cuzco og flyver til Puerto Maldonado, der beskrives som Perus »Capital City of Biodiversity«. Her begynder vores fem dage lange Eco Paradise-program. Efter ankomsten tager vi på en byrundtur i bus, inden vi fortsætter til Puerto Capitanía. Her går vi om bord på en motorbåd og sejler ad Madre de Dios-floden. Undervejs er der mulighed for at opleve blandt andet kapivarer, kaimaner, skildpadder, hejrer og skarver i deres naturlige omgivelser. Ved ankomsten til Eco Amazonia Lodge bydes vi velkommen med en drink, inden vi indlogerer os i vores bungalow. Efter frokost følger vi en afmærket natursti sammen med en specialguide til Caimán Cocha, en lille sø, hvor der lever sorte kaimaner og andre kaimaner. Dagen rundes af med solnedgangen over Amazonas og middag tilbage på lodgen. (M,F,A)
11. dag: Apu Victor-søen og Monkey Island
Vi vågner til regnskovens fuglelyde og spiser morgenmad, inden vi følger stier og broer længere ind i skoven. Målet er Apu Victor-søen, der er omgivet af sumpområder og høje træer. Fra et observationstårn spejder vi efter blandt andet papegøjer, araer, tukaner, hejrer, kaimaner og skildpadder. Er vi heldige, får vi også øje på en kæmpeodder. Efter frokost på lodgen sejler vi til Monkey Island i Madre de Dios-floden. Her går vi gennem den frodige vegetation og holder øje med forskellige abearter samt dovendyr, næsebjørne og fugle. Efter solnedgang vender vi tilbage til lodgen, hvor dagen rundes af med middag. (M,F,A)
12. dag: Dybt ind i regnskoven ved Lost Cocha
Efter morgenmaden skal vi længere ind i regnskoven. Sammen med en lokal guide vandrer vi mod Lost Cocha, der fungerer som levested og fødeområde for en lang række dyr. Her kan vi blandt andet være heldige at opleve oddere, kaimaner, skildpadder, tapirer, farverige fugle, forskellige fiskearter og måske endda en jaguar. Området er en del af Ecoamazonias økologiske reservat og rummer store sumpområder og såkaldte »aguajales«. Fra et observationstårn får vi udsigt over regnskoven, hvorefter vi tager på kanotur på søen. Bagefter vender vi tilbage til lodgen, hvor vi spiser frokost. (M,F,A)
13. dag: På Gamitana-floden
Efter morgenmaden tager vi endnu en gang ud i Amazonas. Vi sejler på Madre de Dios-floden mod Gamitana- eller Biorlo-floden, hvor dagens program byder på mulighed for en forfriskende svømmetur og sportsfiskeri. Undervejs holder vi øje med fugle, kaimaner og skildpadder, mens vi nyder udsigten over Madre de Dios-floden. Vi besøger desuden en lokal familie, der driver landbrug langs flodbredden. Efter frokost på lodgen er eftermiddagen fri. Der er mulighed for at fotografere, nyde omgivelserne eller besøge den botaniske have, hvor vi kan opleve medicinske planter og frugttræer. Om aftenen samles vi til afskedsmiddag og runder vores dage i regnskoven af. (M,F,A)
14. dag: Farvel til Amazonas
Vi vågner en sidste gang til lyden af regnskovens fugle og spiser afskedsmorgenmad på lodgen. Derefter begiver vi os tilbage mod Puerto Maldonado med båd og videre med transport over land. Herfra fortsætter hjemrejsen med et indenrigsfly. (M)
15. dag: Afrejse Peru – Ankomst Danmark
Efter morgenmaden bliver vi hentet på hotellet og kørt til lufthavnen. Herfra flyver vi tilbage til København, hvor vi ankommer senere samme dag.

Overnatninger

2 overnatninger i Lima på hotel Naia Miraflores i delt dobbeltværelse
4 overnatninger i Cuzco på Viajero hostel i delt dobbeltværelse
3 overnatninger i to personers telt på trekkingturen
4 overnatninger ved Puerto Maldonado på Eco Amazonia Lodge i delt standardbungalow.

Overnatningerne er i delt dobbeltværelse

Bemærkninger

På trekket er der muldyr og portere til at bære fælles køkken- og campingudstyr og op til otte kilo af din personlige bagage. Har du brug for at have mere end otte kilo med, kan der lejes en hest, eller du kan selv bære det. Derudover bærer du selv din dagsrygsæk på trekket, hvori du kan have vandflaske, snacks og skiftetøj m.m. med.

Der tages forbehold for ændringer af overnatningsstederne på trekket afhængig af ledighed og gruppens fysik og tempo.

For at være sikker på, at din sovepose har den rette kvalitet, anbefaler vi, at du køber en med fra Danmark.

Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om de anbefalede retningslinjer på området overholdes (For yderligere information henvises til Statens Serum Institut).
Ligeledes skal det bemærkes, at en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedrørende for eksempel overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus trekkingture er gennemprøvede, og vi oplever sjældent, at vores rejsende får højdesyge. Dog er det særdeles vigtigt, at du søger ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge (for eksempel hovedpine, åndenød og opkast). Højdesyge er en akut tilstand, der skal tages meget alvorligt.
Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Jysk Rejsebureau refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt på grund af højdesyge.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Hvad kræver det af dig?
Sværhedsgraden på dette trek er hårdt og afhænger af vejret.
Du skal være i rigtig god fysisk form på denne tur. Der vandres et gennemsnit på 15km om dagen med lange op- og nedstigninger i kuperet terræn. Træning inden turen i form af længere vandring i naturen gerne på bakker, fitness- og trappetræning, og evt. løb vil gøre turen langt sjovere for dig.
Denne rejse er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.
Se hvad prisen inkluderer

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg.

Afrejsedatoer

Grundet situationen i Peru har vi valgt at lukke rejsen indtil situationen er stabil igen

Gruppestørrelse

Minimum 9 og maksimum 15 deltagere.

Næste: 16-07-2027
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Pas
  • Vandtæt rygsæk og dagsrygsæk (pak evt. dit tøj i vandtætte poser)
  • Gode vandrestøvler
  • Evt. vandresandaler
  • Varm sovepose minimum ned til minus 5 grader, men meget gerne varmere
  • Svedtransporterende tøj til trekking
  • Varm hue, halstørklæde og vanter
  • Gode trekkingsokker, gerne to par
  • Vind- og vandtæt jakke (medbring evt. regnslag)
  • Håndklæde, badetøj og toiletgrej
  • Personlig medicin og evt. højdesygepiller
  • Kasket/hat og solbriller
  • Solcreme og myggespray
  • Drikkeflaske
  • Vandrensningstabletter
  • Lommelygte
  • Kameraudstyr
  • Lommepenge
  • Evt. vandrestav og kikkert
  • Snacks som energibar og chokolade

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Tilmeldingsfrist Rejseleder Pris
Ledige pladser Rejseperiode16.07.27 - 30.07.27 Tilmeldingsfrist16-05-2027 RejselederMartin Windeløv
Pris
39.950,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København* - Lima - Cuzco - Puerto Maldonado - København, t/r (inkl. bagage)
  • Transfer ifølge program
  • Entré til Machu Picchu
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Muldyr til at bære fælles udstyr, personlig bagage (maks. 8 kg) og førstehjælpsudstyr inkl. ilt
  • Dansk rejseleder
  • Engelsktalende trekkingguide
  • Infomøde inden afrejse med gennemgang af ruten og udstyr
  • Minimum 15% rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk for 100 kr. pr. mdr.
  • Nødvendige vandretilladelser
  • Nødtelefon under rejsen
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Lokale skatter og afgifter
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afsbestillingsdforsikring
  • Drikkevarer
  • Sovepose (kan lejes - venligst oplys dette ved reservation)
  • Privat hest til støtte på de hårde opstigninger og evt. ekstra bagage (kan lejes - venligst oplys dette ved reservation)
  • Entré til de varme kilder i Aguas Calientes (valgfrit - betales lokalt)
  • Drikkepenge - i Peru er det en god skik at give drikkepenge til guide/kok/bærere efter endt tur. Der skal beregnes ca. 100 USD i drikkepenge.
  • Singleværelsestillæg koster 2000kr, hvis man ikke vil/kan dele værelse med andre

Prisbemærkning

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Der opkræves et depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Depositummet på de 1.000kr. er ikke refunderbart.

*Det er også muligt at flyve fra Billund, Ålborg og Aarhus. Kontakt din rejsekonsulent for tider og priser.

Ønsker du at forlænge din rejse efter grupperejsen med dansk rejseleder, kan Jysk Rejsebureau hjælpe med at skræddersy din videre rejse.

Bedste rejseperiode

Det er muligt at besøge Peru og Machu Picchu hele året, men den bedste trekkingsæson er i tørtiden fra maj til november.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt os, hvis du har særlige behov.

Vær opmærksom på at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Søs R. N.

Rejsekonsulent

soni|jr.dk
Pernille Schou, rejsekonsulent

Pernille A. S.

Rejsekonsulent

pesc|jr.dk
Rejsekonsulent Marie Aagaard Kristensen

Marie A. K.

Rejsekonsulent

makr|jr.dk
Til top