Tryghed på rejsen når verden ændrer sig - Ingen brændstoftillæg Læs mere her
Ca. 1,5 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
Rejsen starter i Nordindien, hvor vi dykker ned i nogle af landets mest ikoniske oplevelser. Her tager to af vores rejsekonsulenter jer med til blandt andet Delhi, Jaipur og Agra – fra farverige markeder og storslåede paladser til det ikoniske Taj Mahal.

Undervejs deler de deres egne erfaringer og giver jer et indblik i kulturen, hverdagen og de kontraster, der gør Nordindien så fascinerende. Vi fortsætter gennem den nordlige del af landet, hvor natur og dyreliv fylder mere – med mulighed for at opleve nationalparker med vilde tigre, hellige byer langs Ganges og små landsbyer, hvor tiden næsten står stille.

Herefter bevæger vi os mod Sydindien, hvor tempoet sænkes, og landskaberne bliver grønnere og mere frodige. Vi besøger blandt andet Kerala og de berømte backwaters, hvor I kan glide gennem rolige kanaler omgivet af palmer og lokalt liv. Vi ser også nærmere på teplantagerne i højlandet og de smukke kyststrækninger langs Det Indiske Ocean.

Undervejs kommer vi også omkring mindre besøgte områder, som giver et mere nuanceret billede af Indien – steder hvor I virkelig mærker den lokale stemning og kommer tæt på kulturen.

Til foredraget får I både inspiration til de klassiske højdepunkter og konkrete tips til, hvordan I får mest muligt ud af jeres rejse – inklusive vores bedste do’s and don’ts i mødet med den indiske kultur.

Til sidst runder vi af med mulighederne for at kombinere Indien med Sri Lanka eller Maldiverne, hvis I vil tilføje endnu flere oplevelser eller afslutte rejsen med strand og afslapning.

Lyder det som noget for jer? Så tilmeld jer og få inspiration til jeres egen rejse gennem Indien.


Med venlig hilsen
Sisse og Ann Cathrine

Tilmeld foredrag

Status Datoer Tidspunkt
Ledige pladser 17-06-2026 kl. 18:00 Tilmeld
Ledige pladser 08-09-2026 kl. 18:00 Tilmeld

Foredragsholder

Rejsekonsulent, Ann Cathrine Kallehave Larsen

Ann Cathrine K. L.

Rejsekonsulent

Sisse Ida Franker Larsen, rejsekonsulent i Aarhus

Sisse I. F. L.

Rejsekonsulent

Information

Afholdelsessted
Jysk Rejsebureau
Skt. Olufs Gade 2-4
8000 Aarhus
Læs mere om Parkering
Vær opmærksom på at det er meget vanskeligt at finde en parkeringsplads i nærheden. Derfor anbefaler vi at parkere ved Navitas, DOKK1 eller i Magasins parkeringshus.

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top