Ca. 1,5 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
Tag med på rejsen rundt i Island, ”The Land of Fire and Ice,” og glæd dig til at høre om de mange smukke vandfald, imponerende gletsjere, varme kilder, buldrende vulkaner, sorte strande, rå fjorde og aktiviteter som gletsjervandring, hvalsafari og ture i Superjeeps.

Vi begynder rejsen i Reykjavik og herefter bevæger vi os rundt langs ringvejen med små afstikkere til smukke naturoplevelser. Island kan opleves i bil med hotelovernatning, i camper samt i telt, og vi sørger for at klæde dig godt på til at opleve Island på netop dén måde du drømmer om.

Vi viser billeder fra vores egne rejser til Island, deler ud af vores rejseerfaring og giver gode råd til, hvordan rejsen til Island planlægges bedst.

Vi glæder os til at se jer alle til en hyggelig aften med en masse rejseinspiration og snak om fantastiske Island.

Med venlig hilsen,

Zenia Brandt og Caroline Kjær Lerche

OBS: Vi gør opmærksom på, at dette er et inspirationsforedrag om destinationen. Vi anbefaler derfor, at du booker et møde efterfølgende for mere detaljeret info om priser og muligheder på din skræddersyede rejse.

Foredragsholder

Caroline Kjær Lerche, rejsekonsulent

Caroline Kjær Lerche

Rejsekonsulent

Zenia Brandt

Rejsekonsulent

Information

Afholdelsessted
Jysk Rejsebureau
Vesterbro 71
9000 Aalborg
Læs mere om Parkering
Det er muligt at parkere ved Gåsepigen parkering få minutters gang fra vores butik på Vesterbro 71.

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top