Ca. 1,5 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
Vi starter med at rejse igennem Vestaustraliens øde områder, som byder på goldrush historier og fantastiske snorkeloplevelser og et godt glas vin. Vi rejser fra Perth til den gamle guldmineby Kalgoorlie og hele vejen igennem ørkenen op til Broome. Vi vender derefter snuden mod syd, ned langs kysten til Ningaloo Reef der er kendt for verdensklassedykning og snorkling med djævlerokker.

Vi slutter Vestaustralien af syd for Perth ved vinområdet Margaret River, som også byder på nogle af Australiens allerstørste træer.

Vi tager på Road trip fra Cairns til Sydney, hvor Queenslands regnskove dominerer landskabet i nord og dykningen på Great Barrier Reef ligger højt på ønskelisten. Vi bevæger os langs kysten ned sydpå til Australiens smukke storby Sydney, hvor rejsen igennem Australien slutter.

Vi kommer igennem flere smukke nationalparker og kommer helt ud hvor sandet er rødt, og klippeformationerne gemmer på små naturlige swimming pools – der indbyder til en kølig dukkert.

Australien er et rejsemål, der passer til alle - om man ønsker at udforske landet som backpacker, sammen med familien eller hvis man er den mere kræsne rejsende.

Glæder mig til at se jer.

Med venlig hilsen
Mikkel Jensen

Tilmeld foredrag

Status Datoer Tidspunkt
Ledige pladser 09-10-2019 kl. 18:00 Tilmeld

Information

Afholdelsessted
Sdr. Havnegade 34, st.
6000 Kolding
Læs mere om Parkering
Kommer du/I i bil, anbefaler vi parkering i P-huset ved Nykredit, Toldbodgade 10.
P-huset ligger 250 meter fra kontoret. Parkering er gratis.

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top