Ca. 1,5 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
I et land som er på alles læber når talen går på politik, økonomi og udvikling, vil mange blive overrasket over hvor mange facetter Kina egentlig rummer.
Med udgangspunkt i mine egne erfaringer, vil jeg komme med tips og tricks til hvordan man får den bedste oplevelse ud af sin Kina-rejse, hvad man bør gøre og hvad man ikke bør gøre.

Vores rejse starter i Beijing, hovedstaden er et must på enhver rejse til Kina. Her skal vi blandt andet cykle en tur i de historiske hutongs, beundre smukke templer og besøge Den Forbudte By. Vi vil bevæge os udenfor byen, langs den Kinesiske Mur gennem fantastiske bjerglandskaber til en lokal landsby, hvor vi overnatter på et lille guesthouse og vandrer på den ikke-restaurerede del af den gamle mur.

Vores rejse fortsætter sydpå, hvor vi skal forbi den smukke historiske by Xian, hvor man kan cykle på toppen af den gamle bymur, spise sig mæt i lækkerier i den gamle bazar og lære om Terrakottakrigerne. Turen fortsætter ned mod Huangshan og de gule bjerge over mod Hangzhou og West Lake. Vi slutter ved storbyerne Hong Kong og Shanghai, hvor vi spiser god mad og ser de fantastiske skylines fra Victoria Peak på Hong Kong Island og ved the Bund i Shanghai.

Slutteligt tager vi til nogle af de mindre besøgte områder af landet. Vi skal til det muslimske område af Kina, hvor vi rejser ad Silkevejen gennem ørken og oaser til Urumqi, Dunhuang og Zhangjye, hvor vi ser de regnbuefarvede bjerge.

I rejselystens skær, vil jeg glæde mig til at overraske jer og forhåbentlig gøre jer endnu mere klar til jeres eventyr i Kina.

Jeg glæder mig til at se jer


Med venlig hilsen
Nicoline Laursen

Foredragsholder

Information

Afholdelsessted
Sdr. Havnegade 34, st.
6000 Kolding
Læs mere om Parkering
Kommer du/I i bil, anbefaler vi parkering i P-huset ved Nykredit, Toldbodgade 10.
P-huset ligger 250 meter fra kontoret. Parkering er gratis.

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top