Her på siden finder du praktisk information og fakta om Skotland.


Praktisk info om at rejse i Skotland

Klima og bedste rejsetidspunkt
Skotland har tempereret kystklima. Nedbørsmængden varierer meget landet over, så vær forberedt på rigelige mængder nedbør mod nord og vest og et mindre vådt klima i Edinburgh på østkysten. Vejret er mildt, og temperaturerne bliver sjældent ubehageligt lave eller høje. Derfor kan Skotland besøges året rundt, hvis blot du er indstillet på meget omskifteligt vejr og husker paraplyen i efteråret og de lune vanter i vintermånederne.

Se klimatabel over vejret i Skotland her.

Penge
Storbritannien (England, Skotland, Wales og Nordirland) benytter møntenheden britiske pund (GBP). Symbolet for pund er £. Brugen af kreditkort er udbredt, men du kan risikere at en lille kiosk eller lignende kun tager kontanter. Så er der dog sjældent langt til næste hæveautomat, hvis du er i en by. Storbritannien er oplagt til shopping, da priserne på beklædning er lavere end EU-gennemsnittet. Dog skal du forvente at priserne på tobak og alkohol er langt højere end de danske. Tjek den aktuelle kurs på: www.xe.com.

Indrejsekrav
Der kan forekomme indrejsekrav til Skotland såsom specifikke krav til vaccinationer, forsikringsdækninger, helbredsattest og lignende. Henvend dig til din rejsekonsulent omkring nuværende indrejsekrav til Skotland.

Transport
Tog:
Skotlands nationale jernbanenet hedder ScotRail og kører mellem Skotlands få store byer. ScotRail reklamerer stolt med sine Great Scenic Rail Journeys, som er togture gennem meget idylliske strækninger i det skotske landskab. Skal oplevelsen være helt autentisk, kan du køre med damptog over gamle jernbanebroer i Jacobite Steam Train på vestkysten.

Drikkepenge
I de fleste lande er drikkepenge en del af lønningerne for de ansatte i servicebranchen. Derfor er det god kutyme (og nogle gange direkte nødvendigt) at give drikkepenge til fx rengøringspersonale, tjenere, guider, chauffører mv. afhængigt af det land du skal besøge. Vi anbefaler derfor at du sætter dig godt ind i hvor meget der er normalt at give i drikkepenge og til hvem inden du tager af sted på din rejse. Find fx information om drikkepenge i Lonely Planets guidebøger.



Fakta

Hovedstad: Edinburgh
Sprog: Engelsk, skotsk og skotsk gælisk
Klima: Tempereret kystklima
Valuta: Britiske pund (GBP)
Religion: Kristendom


Information om Skotland

På eventyr i højlandet
Det bakkede landskab er dækket af et eviggrønt græstæppe. Her og der dukker en lille sø eller ruinerne af en gammel fæstning op. Ved de barske kyster slår bølgerne hidsigt ind mod de stejle klippeskrænter dybt nede under dine fødder. I det skotske højland rusker vinden ikke kun i dit hår men i hele din krop. Luften er ren og våd. Tag på vandretur i eventyrlige Quiraing eller prøv det nationale jernbaneselskabs Great Scenic Rail Journeys, som er togture over jernbanebroer, langs søer og forbi ensomme huse på idylliske strækninger i det skotske landskab. På vestkysten kan du få en helt autentisk togtur med damptoget Jacobite Steam Train. Uanset hvilken rejseform, du vælger, skuffer naturen i det skotske højland ikke.

Der er nok at se i Edinburgh
Skotlands hovedstad Edinburgh er skøn. Spækket med både historie og natur kan Edinburgh underholde de fleste. UNESCO’s Verdensarvsliste har anerkendt bydelene Old Town og New Town som værende bevaringsværdig kulturarv. På en vulkansk klippe midt i byen venter der middelaldereventyr. Som en krone på Castle Rock ligger nemlig Edinburgh Slot og gemmer på mange historier om magtfulde konger og utallige belejringer. Skotlands politiske institutioner ligger på den populære Calton Hill, hvor du udover politik kan få en fantastisk udsigt over hele Edinburgh. Du skal ikke langt udenfor byen før du pludselig står midt i den vindblæste, skotske natur i den fantastiske, kæmpestore Holyrood Park, som ikke ligner nogen andre byparker.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Kianna Stadsvold Skov Olesen

Rejsekonsulent

kiol|jr.dk
Amanda Raft, Rejsekonsulent

Amanda Raft

Rejsekonsulent

amra|jr.dk
Susanne Bay, Rejsekonsulent

Susanne Bay

Rejsekonsulent

suba|jr.dk
Til top