5 dage
med tog
Fra 3.195,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Bornholm, den lille solskinsø i Østersøen, er et oplagt rejsemål for grupper og skoleklasser, der ønsker at kombinere naturoplevelser, kultur, historie og aktiv læring i smukke og rolige omgivelser. Øen byder på alt fra dramatiske klippekyster og hvide sandstrande til hyggelige havnebyer og unikke museer.

Besøg Hammershus og se Hammershus Slotsruin, Hammeren Fyr eller Hammersø. Der er også mulighed for at tage til Opalsøen ved siden af Hammersø for at prøve klipperappelling med dine elever. Derudover er der flere skønne steder på Bornholm, såsom Dueodde Strand, Helligdomsklipperne, Ekkodalen, Svaneke Havn eller Pissebækken.

I Rønne ligger Bornholms Forsvarsmuseum, hvor I får et unikt indblik i øens militære historie med særlig vægt på 2. verdenskrig. Her er der blandt andet udstillet militære køretøjer, uniformer, sabler og fortællinger om den rolle, Bornholm spillede under og efter krigen – en historie, som adskiller sig markant fra resten af Danmark.

I Gudhjem, en af øens hyggeligste havnebyer, kan I smage den klassiske bornholmske specialitet "Sol over Gudhjem" – en skive rugbrød med røget sild, rå æggeblomme, løg og radiser. Røgerierne i byen emmer af tradition, og den røgede sild er stadig en stolt bornholmsk delikatesse.

Tæt på Gudhjem finder I også Bornholms Kunstmuseum, der ligger smukt med udsigt over Helligdomsklipperne. Museet huser en stor samling af bornholmsk-relateret kunst, fra guldaldermalere til moderne værker, og er et spændende stop for både kunst- og kulturinteresserede. Desuden er Bornholm kendt for sine rundkirker, hvor øen har hele fire rundkirker. Den største er Østerlars Rundkirke, som ligger tæt på Gudhjem.

Mønstergård på Bornholm er en populær destination for mange landbrugsskoler. Her får I muligheden for at lære mere om dyrkning af meget gamle kornsorter, samt hampproduktionen på Bornholm. Det lokale campus har i mange år brugt gården til eksperimentelt arbejde i biologi, naturgeografi og kemi.

Hvad vil I opleve på studierejsen?

Udover at vi selvfølgelig kan være behjælpelige med transport, overnatninger og transport ved både ankomst og afrejse, kan vi også sørge for entrebilletter, arrangere firmabesøg, dagsture, lokal transport, guider og meget mere.

Oplev blandt andet:
  • Cykeltur rundt om øen
  • Vandretur med guide
  • Rappelling
  • Sejle i Kayak
  • Hammershus
  • Dueodde strand
  • Ekkodalen
  • Bornholms museum
  • Gudhjem

Vi arrangerer studierejser for en bred vifte af grupper, herunder gymnasier, handelsskoler, tekniske gymnasier, HF, VUC og efterskoler. Vi er eksperter i at skræddersy studieture, så de passer til jeres behov og studieretning.

Mangler I hjælp med planlægningen af jeres studierejser? Vi tilbyder muligheden for at booke os til en planlægningsdag på jeres skole.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger blandt andet af rejseperiode, transportmiddel og indkvartering og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan studieturen skræddersyes?

Ja, studierejsen kan skræddersyes præcis som I ønsker det. Forslagene til oplevelser på denne studierejse er nogle af vores egne favoritter, men har I andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at hjælpe jer.

Gruppestørrelse

Vores studierejser gennemføres ved minimum 10 personer og op til det antal I ønsker.

Vi tilbyder jer

  • Professionel planlægning af rejsen fra start til slut
  • Hjælp til studierelevante oplevelser, billetter mv.
  • Personlig service
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

Gode tips

  1. Besøg BOFAs formidlingscenter, Affaldstårnet, og bliv klogere på Bornholms vilde vision om at blive det første samfund i den vestlige verden, der dropper affaldsforbrænding og overgår til en 100 % cirkulær økonomi.
  2. Oplev Helligdomsklipperne fra vandsiden! I stedet for at gå derned, så tag en kajaktur langs kysten og oplev klipperne nedefra. Det er dramatisk, unikt og giver et helt nyt perspektiv.
  3. Der findes mange små, familiedrevne producenter, hvor I kan få indblik i lokalt håndværk – f.eks. karameller, is, lakrids eller keramik. I Svaneke kan I besøge Svaneke Chokoladeri, Svaneke Bolcher eller det lokale Svaneke Bryghus.

Tryghed inden, under og efter rejsen

  • Rådgivning undervejs på rejsen via mail og telefon
  • Døgnbemandet nødtelefon under rejsen
  • Rådgivning om rejse- og afbestillingsforsikring
  • Rådgivning om billetændring, afbestilling m.m.
  • Rådgivning om rejsebudget

Priser

Transportform Antal dage Udrejse Antal personer Frapris
TransportformTog Antal dage5 dage UdrejseValgfri by i Danmark Antal personermin. 25 personer Frapris3.195,- Indhent tilbud

Prisen er inklusiv

  • Tog til Bornholm t/r
  • Overnatning på vandrerhjem i fællesværelse
  • Inkl. morgenmad og aftensmad
  • 3 aktiviteter: Cykling, vandring og rappelling
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Oplevelser
  • Måltider der ikke er angivet under "Prisen er inklusiv"
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx marts-april, september-oktober, jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Jan Fischer Pedersen, rejsekonsulent

Jan F. P.

Rejsekonsulent

jafi|jr.dk
Amanda Raft, Rejsekonsulent

Amanda R.

Rejsekonsulent

amra|jr.dk
Rejsekonsulent Lasse Toftdahl Klejnstrup

Lasse K.

Rejsekonsulent

lakl|jr.dk
Til top