4 dage
Med bus
Fra 995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Mange passerer Hamborg på deres vej ned igennem Europa, men denne interessante by er helt klart et stop værd. Byen er med sine ca. 5 millioner indbyggere Tysklands næststørste by og landets næstmindste delstat – dertil kommer at den har Europas næststørste havn. I selve byen bor der knap 1,8 millioner.

Hamborg har været universitetsby siden 1919 og Hamborg Universitet har over 40.000 studerende. Dertil kommer, at her også er højere læreanstalter inden for bl.a. musik og billedkunst.

Havnen i Hamborg, som fylder 10% af byens areal, har en stor indflydelse på byens økonomi. Her håndteres ca. 3 millioner containere om året. Derudover er byen også hjemsted for flere værfter samt stål-, aluminiums- og kobberindustri.

I erhvervsregionen findes der bl.a. kemisk industri, fødevareerhverv, vedvarende energi, logistik, maritim økonomi, medier/IT og luftfart. Airbus har en stor samlingsfabrik i byen og dertil kommer en lang række virksomheder, der er underleverandører til luffartsindustrien.

I området omkring søen Aussenalster, kan man se de prangende bygninger fra 1900-tallet, som står flotte på beplantede alléer og gader. Overalt i gadebilledet ser man dyre biler og eksklusive varemærker.

Hvad kan vi hjælpe med?

Ud over at vi selvfølgelig kan være behjælpelig med fly, overnatninger og transport ved både ankomst og afrejse, kan vi også sørge for entrebilletter, arrangere fagbesøg, dagsture, lokal transport samt guidede rundvisninger.

Der er bl.a. mulighed for at komme på rundvisning på Airbus fabrikken, gå på byvandring i det gamle arbejderdistrikt Ottensen, som er blevet hipt med mange kulturer og bohemer eller byvandring i det nye arkitektoniske Hafencity projekt.

Oplev en fodboldkamp med Hamburger SV, se en musical eller teaterforestilling i det nyopførte skuespilhus i havnekvarteret, besøg en eller flere af de mange flotte kirker eller brug nogle timer i en af de mange shoppinggader. Mulighederne er mange i denne storby, der ligger kun 1-1½ times kørsel fra den dansk/tyske grænse.

Prisen er inklusiv

  • Hamborg 4 dage / 3 nætter
  • Privat bus til Hamborg t/r:
  • Bussen er til rådighed op til 100 km pr. dag fra kl. 9-17, ankomst- og afrejsedag undtaget
  • Overnatning på hostel i flersengsværelser

    Fra 1.255,- med tog
    Fra 995,- med bus

Prisbemærkning

Frapris pr. pers. v/min. 10 pers.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gode tips

Se byen fra vandet. Tag på bådfart enten på søen Aussenalster med mulighed for at komme ud i de små kanaler eller se containerhavnen fra vandsiden på en rundfart. Brug fødderne og mærk byens atmosfære, eller tag på en guidet cykeltur.

Det med småt

Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Jane Judith Jørgensen, rejsekonsulent

Jane Judith Jørgensen

Rejsekonsulent

grupper|jr.dk
Rejsekonsulent Jette Brinch Vestergaard

Jette Brinch Vestergaard

Rejsekonsulent

grupper|jr.dk

Nikolaj Bjørn Marcussen

Rejsekonsulent

grupper|jr.dk
Til top