6 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 2.225,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Istanbul var hovedstad for det Østromerske kejserdømme – også kaldet Det Byzantinske Rige. Da Osmannerne erobrede Istanbul i år 1453 gjorde de Istanbul til hovedsædet for deres gigantiske rige. Hele byen bærer præg af dette store rige med flotte monumenter, storslåede paladser og livlige basarer.

Aya Sofia er et af de absolut mest imponerende monumenter i verden. Det Byzantinske Rige byggede det som det største kristelige monument og da Osmannerne erobrede byen, ombyggede de det til en stor moske. De tilføjede fire store minareter, tildækkede de store kristne mosaikker og rykkede alt interiør 10 grader, så det havde retning mod Mekka. En bygning, hvor man ser spor fra vikinger, kristendommen og islam.

I en kort gåafstand kan I opleve Sultan Ahmet Moskéen, også kendt som den Blå Moské, Topkapi Paladset, hvor den Osmanske Sultan havde sit harem, og shoppe i Grand Bazaar.
Find en ledig plads i den smukke Sultan Ahmet Park med et glas glohed te i den ene hånd, en döner kebab i den anden og nyd udsigten over alle de unikke monumenter i nærheden.

Istanbul er så meget mere end historiske paladser, flotte monumenter og livlige basarer. I skal ikke langt væk fra gængse turistområder før I oplever det lokale liv: I Istanbul er dét at tage ud og opleve en fodboldkamp det tætteste I kommer på at opleve den passionerede tyrkiske atmosfære, hvor alle følelser er i spil.

Shopping i Istanbul kan være dyr fornøjelse – ikke på grund af priserne, men på grund af udvalget. Der findes ikke den ting, du ikke kan købe i Istanbul, så et besøg på shoppingpromenaden, Istiklal Caddesi, er et must for enhver shopper.

Fortsæt turen ud i byen, mød de lokale, sæt jer på en lille fortovscafe og drik endnu et glas glohed te, nyd solen gå ned over byen og tag et spil backgammon – spillet, som alle tyrkiske mænd mestrer til perfektion.

Hvad kan vi hjælpe med?

Ud over vi selvfølgelig kan være behjælpelig med fly, overnatninger og transport ved både ankomst og afrejse, kan vi også sørge for entrebilletter, arrangere firmabesøg, dagsture, lokal transport, guider og meget mere.

Prisen er inklusiv

  • Istanbul, 6 dage/5 nætter
  • Flybillet København – Istanbul t/r
  • 5 overnatninger på budget hotel inklusiv morgenmad


Prisbemærkning

Frapris pr. pers. v/min. 10 pers.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gode tips

Tag ud og se en fodbold kamp og oplev tyrkernes indgroede passion for fodbold. Tag en sejltur på Bosporusstrædet og besøg en bazaar, hvor du virkelig mærker den livlige og til tider kaotiske stemning. Den er charmerende på sin helt egen måde, og kan vække enhvers nysgerrighed. Studieturen i Istanbul er ikke fuldent før et besøg i Den Blå Moske er krydset af på listen over must sees. Det er en kæmpe oplevelse at gå rundt i den enorme moske og se den storslåede udsmykning og ikke mindst få et lidt større indblik i kulturen.

Det med småt

Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Martin Harrig

Rejsekonsulent

grupper|jr.dk
Jane Judith Jørgensen, rejsekonsulent

Jane Judith Jørgensen

Rejsekonsulent

grupper|jr.dk

Sofie Madsen

Rejsekonsulent

grupper|jr.dk
Til top