Lissabon byder på en imponerende blanding af historie og moderne arkitektur. På toppen af en af byens høje ligger det ikoniske slot, Castelo de São Jorge, hvorfra der er en spektakulær udsigt over byens røde tage og Tejo-floden. Et andet højdepunkt er Santa Justa-elevatoren, der i ægte Eiffeltårn-stil løfter jer fra Baixa-kvarteret op til Bairro Alto. Her venter endnu en udsigt og en hyggelig café på toppen.
Midt i byen ligger Arco da Rua Augusta, en imponerende triumfbue, der byder velkommen til torvet, Praça do Comércio. Herfra kan I tage en afslappet gåtur langs havnefronten og nyde udsigten – måske I kan spotte Kristus-statuen på den modsatte bred og 25. april-broen, der er designet af samme arkitekt som Golden Gate Bridge i San Francisco. I samme område finder I også Jardim Botanico, en botanisk have midt i storbyen med tropinske planter og træer.
Flere steder i byen finder I flotte udsigtspunkter, som Parque Eduardo VII, hvor I ganske gratis får panoramaudsigt over byen og floden. Man kan også besøge det moderne byområde Parque das Nações i det nordøstlige Lissabon, som blev opført i forbindelse med verdensudstillingen Expo ’98. Kvarteret er kendt for sin futuristiske arkitektur, åbne pladser og moderne faciliteter, der står i skarp kontrast til de historiske og charmerende kvarterer som Alfama og Bairro Alto. For de kulturinteresserede er Jerónimos-klosteret og katedralen i Belém et must, begge UNESCO-seværdigheder med storslået arkitektur.
Er I mere til madoplevelser, må I ikke gå glip af Time Out Market, hvor Lissabons bedste kokke og madboder er samlet under ét tag.
Besøg også det stemningsfulde Fado-museum, der dykker ned i musikkens historie eller oplev gerne fadoen live over et aftensmåltid. Fado-musik er kendetegnet ved at være meget følelsesladet og melankolsk musik. De handler ofte om længsel, smerte, sorg, fortvivlelse og ulykkelig kærlighed.
For dem, der drømmer om bølger og strandliv, er der mulighed for surfing ikke langt fra byen.
Har I en dag til overs, anbefales en tur til den nærliggende by Sintra. Her kan I opleve det majestætiske kongeslot (Palácio Nacional de Sintra) og det historiske Sintra Fort (husk at bestille tid i forvejen). Området omkring Sintra byder også på smukke naturområder og mulighed for friluftsaktiviteter som vandring og mountainbike.
Hvad vil I opleve på studierejsen?
Oplev blandt andet:
- Guidet byrundtur eller cykeltur i Lissabon
- Skolebesøg ved Solar Campus Tekniske Universitet
- Virksomhedsbesøg på en juice eller beton fabrik
- Besøge vinproducenten, Quinta do Sanguinhal
- Besøg hos en øl og sodavandsproducent
- Svævebane
- Besøg i Parque da Nacões (Expo-området)
- Europas vestligste punkt
- Dagstur til Sintra, Cascais og Estoril
Vi arrangerer studierejser for en bred vifte af grupper, herunder gymnasier, handelsskoler, tekniske gymnasier, HF, VUC og efterskoler. Vi er eksperter i at skræddersy studieture, så de passer til jeres behov og studieretning.
Lyder Lissabon som noget for jer? Indhent et uforpligtende tilbud på destinationen nedenunder.
Mangler I hjælp med planlægningen af jeres studierejser? Vi tilbyder muligheden for at booke os til en planlægningsdag på jeres skole.