Vi anbefaler at I på jeres studietur ser de mange spændende attraktioner f.eks. Piccadilly Circus, London Eye, Tower of London, parlamentsbygningen Westminster Palace og Big Ben, et utal af museer, shopping på Oxford Street, Covent Garden og den verdenskendte Hyde Park.
Start dagen med at gå ”Underground” og tage Tuben ud til Piccadilly Circus, byens pulserende hjerte. Her er blinkende neonskilte, dyttende taxier og en stor menneskemængde – Londons travle storbyliv. En tur i pariserhjulet London Eye giver et godt overblik over byen. Den fantastiske udsigt i 135 meters højde over Themsen og London er et smukt syn. Tower of London er et andet ”must see” på studieturen. Det har i mere end 900 år været det royale hjem for kongehuset. Det er også her man finder kronjuvelerne og får indsigt i middelalderens brutalitet. Et stop forbi parlamentsbygningen Westminster Palace og Big Ben er også en seværdighed I burde se, når I er på studietur i London.
I London findes der et utal af spændende museer af enhver art og inden for ethvert interesseområde. Museet Tate Modern byder på den største samling af moderne kunst fra hele verden. Victoria & Albert Museum er nationalmuseet for kunst og design og ligger i gåafstand fra både Natural History Museum og Science Museum i bydelen Kensington. På det verdenskendte British Museum findes verdens største samling af menneskeskabte genstande gennem tiden, som giver et fantastisk indblik i menneskets historie og udvikling. Tag en ”selfie” og mingle med de kendte på Madam Tussaud’s Voksmuseum. Her møder du både David Beckham, Dronning Elizabeth og Margaret Thatcher, blandt hundredvis af andre kendte personligheder.
London er verdenskendt for shopping. På Oxford Street findes bl.a. det stilfulde og kendte stormagasin, Harrods med eksklusive specialbutikker. Besøg også Covent Garden, hvor der er et godt mix at små hyggelige cafeer og butikker.
I den travle storby kan en tur i Hyde Park føles som et åndehul, hvor mange lokale mødes til afslapning eller en løbetur i det grønne. Hyde Park er også kendt for at være stedet hvor ytringsfriheden kommer til udtryk på ”Speakers Corner”, og politiske, religiøse og almene problemstillinger bliver ytret fra toppen af en papkasse. Ellers kan I med jeres elever tage en tur med Northern Line ud til Hampstead Heath, et grønt område, der ligger højere i landskabet end resten af byen og som i klart vejr giver et smukt udsigt over London. Vil du ud af byen, så besøg Englands helt store historiske varemærke, Stonehenge med de mystiske stenformationer som man mener er blevet skabt for mellem 4.000 og 4.500 år siden.
Hvad vil I opleve på studierejsen?
Udover vi selvfølgelig kan være behjælpelig med transport så som fly, bus eller tog, overnatninger og transport ved både ankomst og afrejse, kan vi også sørge for entrebilletter, arrangere firmabesøg, dagsture, lokal transport, guider og meget mere.London er én blandt mange byer, hvor man med det internationale studiekort ISIC vil kunne opnå nogle rabatter. Kortet giver f.eks. gratis adgang til flere museer, rabat på forskellige spisesteder osv. Læs mere om ISIC kortet her og se hvilke rabatfordele ISIC kortet giver i London.
Oplev blandt andet:
- Guidet tour af London
- Jack the Ripper walk
- Shakespeare's Globe Theatre
- Besøg i Westminster Abbey
- London Dungeon
- Street Art Tour i East End
- Se en musical
- Se en fodboldkamp
- Få Afternoon Tea
- Besøg byen, Oxford
- Halv- eller heldagstur til Windsor Castle
- Dagstur til Stonehenge
Vi arrangerer studierejser for en bred vifte af grupper, herunder gymnasier, handelsskoler, tekniske gymnasier, HF, VUC og efterskoler. Vi er eksperter i at skræddersy studieture, så de passer til jeres behov og studieretning.
Lyder London som noget for jer? Indhent et uforpligtende tilbud på destinationen her.
Mangler I hjælp med planlægningen af jeres studierejser? Vi tilbyder muligheden for at booke os til en planlægningsdag på jeres skole.