Denne Pioneer-tur i Uganda er en autentisk eventyrrejse, hvor det er vigtigt at have de rette forventninger. Fokus er ikke på luksus, men på oplevelser, fællesskab og en tæt forbindelse til naturen. Turen udføres af det meget professionelle turselskab Drifters, som har mere end 40 års erfaring med såkaldte overland-ture i det sydlige Afrika (læs mere herunder).
Pioneer-konceptet er “hands-on”, og du bliver en aktiv del af rejsen. Det er ikke en klassisk afslapningsferie, men en rejse hvor alle bidrager. Du deltager i praktiske opgaver som opsætning af camp – telte, bad og toilet – samt madlavning og fællesopgaver undervejs.
Opgaverne er enkle, men en vigtig del af oplevelsen. De styrker gruppedynamikken og giver en nærhed til dine medrejsende, som man sjældent oplever på mere traditionelle rejser.
Rejsen går gennem nogle af det sydlige Afrikas mest rå og utilgængelige områder, hvor vejene er ujævne, afstandene lange og forholdene enkle. Til gengæld belønnes du med storslåede landskaber og unikke dyreoplevelser langt fra masseturismen.
Transport – adventure truck
Du rejser i en specialbygget "adventure truck", designet til Afrikas krævende forhold. Den er robust og funktionel med god plads (op til 16 sæder), store vinduer til safari og faciliteter som køkken, køleskab, vandtank og opbevaringsrum. Køretøjet er både transportmiddel og base for rejsen.
Hvem er Drifters?
Drifters begyndte sin rejse i 1983, da en pioner omsatte sin passion for vandring og natur til noget større. Det, der startede som off-the-grid vandrestier og vilde campingture i Sydafrika – med VW Combi, lejrbål og fortællinger – voksede hurtigt til noget større.
I 1990 var virksomheden vokset fra et enmandsprojekt til et lille team af passionerede guider, som alle delte kærligheden til Afrikas rå skønhed og vilde landskaber. Herfra åbnede nye ruter sig – ud over Sydafrika til Zimbabwe, Namibia og Botswana. Der blev rejst i gamle militærlastbiler, sovet under stjernerne og levet efter mottoet: enkelt og eventyrligt.
Da Sydafrika trådte ind i en ny æra, skete det samme for Drifters. Rejsende fra hele verden søgte autentiske afrikanske oplevelser, og der var klar til at blive leveret.
Med tiden kom forandringer – flere rejsende, flere ønsker og flere måder at opleve kontinentet på. Derfor blev der tilpasset og tilbudt mere komfort, hvor det blev efterspurgt, men eventyret blev bevaret, hvor det hører hjemme.
I dag er Drifters stadig et oplagt valg for rejsende, der ønsker mere end en ferie. Der tilbydes rejser, der går dybere, rækker længere og bliver hos én længe efter, at støvet har lagt sig.
Tørtiden i Uganda er fra januar - marts, juni - oktober og december, mens regntiden er fra slut marts - maj og november.
Bemærk, at vejret er uforudsigeligt og meget omskifteligt i bjergområderne hele året, så det er vigtigt at have udstyret i orden, og altid være forberedt på regn og kulde når du befinder i de højtliggende områder.
1. dag: Afgang fra Danmark til Uganda (Entebbe)
I dag begynder din rejse til smukke Uganda. Sæt dig godt til rette i dit flysæde og glæd dig til de kommende dages adventure-rejse.
2. dag: Ankomst til Uganda
Der er kun to timers tidsforskel mellem Danmark og Uganda om vinteren og en time om sommeren. Du lander i Entebbe og bliver mødt af vores repræsentant på stedet. Derefter køres du til hotellet i Entebbe, hvor du har en enkelt overnatning inden "det går løs" i morgen. (
M)
3. dag: Entebbe til Lake Mburo
Eventyret begynder kl. 08.00, hvor du forlader dit hotel i Entebbe og kører mod sydvest gennem frodige, grønne bakker og utallige landsbyer. Undervejs stopper du flere gange ved lokale markeder – blandt andet et trommemarked – og ved ækvator laver du et lille eksperiment for at se, hvilken vej vandet egentlig løber ud af et badekar. Du spiser frokost ved ækvator (for egen regning).
Du ankommer til campen sidst på eftermiddagen. (
A)
4. dag: Lake Mburo til Lake Bunyonyi
Denne morgen kører du tidligt ind i Lake Mburo National Park på game drive (safari). Lake Mburo er én af flere søer, der ligger som perler på en snor i det bakkede landskab, og parken er kendt for sine mange flokke af savannedyr – især de talrige flodheste i søerne.
Efter besøget fortsætter du gennem et frodigt, tropisk landskab med bølgende, grønne bakker dækket af et kludetæppe af bananplantager og små marker. Hold øje med de imponerende, langhornede Ankole-kvæg. Vejen er ujævn, og du passerer afsidesliggende landsbyer, ofte indhyllet i tåge, på vej mod Bwindi Impenetrable Forest.
Du og din gruppe slår lejr for natten og forbereder dig på næste dags gorillatrek. (
M,
F,
A)
5.-6. dag: Lake Bunyoni til Bwindi Impenetrable Fortest
Gorillatrekket er uden tvivl turens højdepunkt. Bjergene og den tropiske skov er i sig selv imponerende, men mødet med en familie af bjerggorillaer er en oplevelse, der næsten ikke kan beskrives. Mange bliver berørt af det tydelige slægtskab, vi deler med disse fascinerende dyr.
Din gruppe deles op i mindre grupper og vandrer ind i skoven, hver gruppe ledet af en lokal guide, på jagt efter en bestemt gorillafamilie. Turen kan være krævende, så du skal være forberedt på en vandring gennem tæt skov ad stejle, mudrede stier i ujævnt terræn.
OBS!: Antallet af gorillatilladelser er begrænset, og der er strenge regler for at beskytte dyrene. Derfor er der afsat to dage til trekking, så alle får mulighed for at deltage. Du skal være indstillet på fleksibilitet i forhold til både tidspunkt og sted for din tur.
Hvis tilladelser kun er tilgængelige på dag 6, besøger du Lake Bunyonyi på dag 5. Er tilladelserne fordelt over dag 5 og 6, kan de, der ikke er på trekking, i stedet besøge en lokal landsby sammen med en lokal guide. (
M,
F,
A)
7.-8. dag: Bwindi Impenetrable Forest til Queen Elizabeth National Park
Du forlader bjergene og skovene og bevæger dig ned mod græssletterne i Queen Elizabeth National Park. Ishasha-området er berømt for sine træklatrende løver, men også det rige fugleliv, de mange primatarter og de talrige savannedyr – herunder kob-antelopen, som løverne jager – gør området til noget særligt.
Du tilbringer to nætter her og har en hel dag til game drives, hvor du blandt andet leder efter løver i de høje figentræer. (
M,
F,
A)
9. dag: Queen Elizabeth National Park til Fort Portal
I dag krydser du hele parken og holder udkig efter dyr undervejs. Ruten går gennem Maramagambo Forest og over Kazinga-kanalen, som forbinder Lake Edward og Lake George, inden du forlader parken mod nord.
Du passerer byen Kasese og stopper ved et udsigtspunkt, hvor du spiser frokost med udsigt til Rwenzori-bjergene. De såkaldte “Mountains of the Moon” rejser sig over 5.000 meter over havet med skråninger dækket af tropisk skov og sneklædte tinder året rundt – et fascinerende syn så tæt på ækvator. Gletsjere højt oppe er med til at danne en af Nilens kilder.
I aften slår du lejr blandt teplantagerne nær Fort Portal. (
M,
F,
A)
10. dag: Fort Portal til Masindi
Du har en lang køredag foran dig på ujævne veje, så du kører tidligt afsted. Turen går gennem de lysende grønne teplantager omkring Fort Portal, inden du fortsætter ad den lange rute via Hoima til Masindi, hvor du overnatter.
På grund af den lange køretur og vejforholdene camperer du ikke i nat, men overnatter på et lokalt hotel eller lodge. (
M,
F,
A)
11.-12. dag: Masindi til Murchison Falls National Park
Denne morgen kører du ind i Murchison Falls National Park, hvor du tilbringer de næste to nætter. Her skal du på "chimpanse-sporing" til fods, på game drives i parken, opleve Murchison Falls og på bådtur på Victoria Nile. Programmet er fleksibelt og tilpasses sæson, vejforhold og tilgængelige bookinger, men alle aktiviteter indgår.
Den sydlige del af parken er tæt skovklædt og ideel til chimpanser, mens den nordlige del – hvor du kører på game drive – består af åben savanne med mange savannedyr, herunder den relativt sjældne Rothschild-giraf. For at komme til den nordlige del krydser du Nilen med færgen ved Parra – en oplevelse i sig selv. (
M,
F,
A)
13.-14. dag: Murchison Falls National Park til Kalagala Falls
Du forlader parken tidligt om morgenen og kører sydpå mod Jinja, nær stedet hvor Den Hvide Nil udspringer, når vandet fosser ud af Lake Victoria i en vild strøm.
Området omkring Jinja regnes som Østafrikas adventure-hovedstad, og du tilbringer en hel dag her, så du har mulighed for at deltage i en række aktiviteter: white water rafting, bungee jumping over Nilens udspring, bådture, ridning eller besøg hos lokale community-projekter (ikke inkluderet). (
M,
F,
A)
15. dag: Kalagala Falls til Entebbe
På den sidste morgen af din tur kører trucken efter morgenmad tilbage mod Entebbe, hvor du bliver sat af ved Imperial Heights Hotel. Turen slutter officielt ved ankomst i Entebbe. Resten af dagen kan du nyde på egen hånd.
(
M)
16. dag: Hjemrejse til Danmark
Efter en tur fyldt med oplevelser og nye indtryk er det tid til at vende hjemad. Du køres til lufthavnen og sætter dig i flyet til Danmark. (
M)
12. dag: Ankomst i Danmark
I dag ankommer du til Danmark
OBS!: Terrænet i den tætte regnskov på dag 5 / 6 er udfordrende, og det er derfor vigtigt, at du medbringer godt fodtøj (vandtætte vandrestøvler eller gummistøvler), et par "gaiters" (gamasher) som værn mod "fire ants" i støvlerne, et par arbejdshandsker (køb i dit lokale byggemarked) samt en trøje med lange ærmer.
Derudover anbefaler vi, at du medbringer en lille dagsrygsæk, hvor du kan opbevare kameraudstyr, drikkevand, snacks, regntøj, varm fleece, langærmet T-shirt og andre nødvendigheder, som du får brug for i løbet af dagen. Husk et par gode vandrestøvler og et park arbejdshandsker (vegetationen kan stikke!)
Bemærk, at deltagelse i trekking, ture og vandsportsaktiviteter er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter.
Minimumsalder for deltagelse er 12 år.
Gruppen, som er internationalt sammensat, består af maksimalt 16 deltagere.