Argentina er et land for passionerede livsnydere. Det saftige oksekød smelter på tungen, og den velsmagende is gør det i mere bogstavelig forstand. Vinen drikkes for smagen og ikke virkningen. Beruselsen klares af tangoen, den lidenskabelige dans, der, som landet, kan forføre enhver.