Turen giver dig et godt indtryk af den smukke og til tider barske natur på Tasmanien, som af de lokale bare kaldes “Tassie”. Tasmanien byder bl.a. på flere end 5000 søer, mere end 1000 bjergtinder og hele 21 nationalparker. Derudover kan omkring 60 % af vegetationen og dyrene på Tasmanien kun opleves på denne fantastiske naturrige ø. Det mest kendte dyr, som kun lever her, er nok de tasmanske djævle.
Turen inkluderer en del af øens højdepunkter; Bay of Fires, Freycinet, Port Arthur og Hobart.
Hele året, dog bedst i den australske sommer og forår fra november - april.
1. dag: Launceston til Bay of Fires og Bicheno
Første stop på turens første dag er smukke Bay of Fires. Og Bay of Fires er et sted der skal opleves. Stedet bliver om og om igen kåret til én af verdens bedste strande og det er et sted som mange gerne vil se, men som få har besøgt. Om eftermiddagen kører du videre ned langs Great Eastern Drive og suger til dig af den smukke, tasmanske kyststrækning.
Du overnatter i Bicheno.
2. dag: Wineglass Bay, Freycinet Nationalpark og Kate's Berry Farm
I dag har du mulighed for at besøge et Wildlife Sanctuary (egenbetaling), der tager sig af nødstedte dyr, inklusiv den tasmanske djævel. Herefter går turen videre til Freycinet Nationalpark og smukke Wineglass Bay, hvor der er masser af tid til at udforske området og nyde en gåtur langs den smukke strand. Om eftermiddagen kører du videre sydpå, til Hobart, med et stop undervejs på den berømte Kate's Berry Farm.
3. dag: Bruny Island
Efter en hurtigt færgeoverfart på D’Entrecasteux kanalen, ankommer du til Bruny Island hvor du skal til prøvesmagning på øens prisvindende ostefabrik. Herefter går turen videre til The Neck - en smal landtange, der forbinder den nordlige og den sydlige del af øen. Her får du en fantastisk udsigt udover øen.
Ved Cape Bruny kan du se om du kan spotte den berømte hvide wallaby og du kan tage en gåtur ud til fyrtårnet. Ved Adventure Bay kan du vælge mellem den smukke Fluted Cape Walk eller et Bruny Island Cruise (egenbetaling). På vej tilbage til Hobart er der mulighed for at købe og smage lokale østers.
4. dag: Port Arthur, Richmond og den tasmanske halvø
Dagen starter med et besøg i den historiske landsby Richmond, og efterfølgende går turen videre til den tasmanske halvø. Her vil du opleve smuk og dramatisk natur i form af majestætiske klippevægge, små, hyggelige byer og en fantastisk udsigt næsten hvorend du kigger hen. Halvøen er desuden stedet hvor du kan opleve Port Arthur, der fungerede som fængsel for britiske straffefanger tilbage i 1800-tallet. Entréen til Port Arthur er ikke inkluderet i turens pris. Sidste stop på dagen er Hobart.