22 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 19.795,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Dette rejseforslag er for dig, som vil rejse på egen hånd i Vestaustralien. Efter to overnatninger i Perth, kan du sætte kursen, som det passer dig de næste 17 dage. Fra Perth kan du vælge at lave en tur op af kysten via Pinnacles ørkenen, Kalbarri Nationalpark med den storslåede udsigt fra Nature's Window, Monkey Mia’s nysgerrige delfiner og Ningaloo Reef, hvor du fra april-juli kan opleve de store hvalhajer og Manta rokker. Herfra kan du sætte kursen indland til Karijini National Park, hvor du kan vandre i områdets mange kløfter og svømme under vandfald. Fra Karijini kan du fortsætte sydover gennem outbacken til Margaret River. Her kan du nyde god vin, vandre eller surfe. Har du tid tilbage, så forsæt op til Fremantle, inden du afleverer camperen i Perth og rejser tilbage til Danmark.

Savner du inspiration eller råd til rejs-selv-ruter, overnatninger, m.m. til din rejse i Vestaustralien, så tag kontakt til en af vores rejsekonsulenter med ekspertise i Vestaustralien.

Få information og fakta om Australien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Australien her

Bedste rejseperiode

Årstiderne i Australien er omvendte i forhold til de danske. Når det er vinter i Danmark, er det sommer i Australien. Den bedste rejseperiode for Vestauatralien er fra marts til november.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
I dag sætter du kurs på Vestaustralien. Turen derned tager i omegnen af 24 timer, typisk med en enkelt mellemlanding undervejs.
2.-3. dag: Perth
Du ankommer til Perth og vi har sørget for de to første overnatninger på et centralt beliggende hostel i byen. Brug dagene på at udforske Perth og få handlet de ting ind, du skal bruge til camperlivet de næste par uger. Perth er det billigste sted, du kan handle på hele vestkysten - jo længere du kommer nordpå, jo dyrere bliver mad, vand, m.m.
4.-20. dag: Campereventyr på vestkysten
Efter et par dage i Vestaustraliens største by, henter du din camper og kan de næste 17 dage sætte kursen, som det passer dig. Friheden er det vigtigste tema i denne rejse, men vi er gerne behjælpelige med forslag til spændende stop. Nogle af vores favoritter langs den australske vestkyst er bl.a.: Perth Perth er Vestaustraliens hovedstad og ligger på begge bredder af Swan River, ca 20 km fra Det Indiske Ocean. Byen er en sammensmeltning af mange forskellige nationaliteter, og her finder du alle kulinariske specialiteter – alt fra afghansk til vietnamesisk. Tag på en dagstur til Rockingham, hvor det er muligt at komme ud at svømme med delfiner. Pinnacles Desert Denne ørken er bedst kendt for sit gule sand og kalkstensformationer. Tag vandreskoene på og udforsk det fantastiske landskab til fods. Det bedste tidspunkt at opleve Pinnacles Dessert på er lige efter solopgang. Du finder også masser af kænguruer i området. Kalbarri Kalbarri National Park byder på outback-stemning, fantastisk natur, vilde kænguruer og gode vandreture. Snyd ikke dig selv for forunderlige Murchison Gorge, Nature’s Window og Z-Bend. Monkey Mia Gør stop ved smukke Shell Beach, spot hajer og rokker ved Shark Bay, og se verdens ældste levende organismer kaldet stromatoliter. Slå lejr ved Denham, hvor du kan nyde en svømmetur eller paddle boarde i en af områdets lagunaer. Tag på en storytelling tur med den lokale aboriginer stamme og lær om deres kultur, at spille didgeridoo, og hvordan de lever i harmoni med naturen. Om morgenen kan du komme tæt på områdets vilde delfiner og sejle havkajak ved Monkey Mia. Coral Bay Coral Bay ligger lige ved Ningaloo Reef. Byen er lille men hyggelig, og består kun af et par campingpladser, nogle huse, et mindre shoppingcenter, to dykkercentre og et par resorts. Naturen er smuk, og stranden er god med mulighed for at snorkle. Highligtet her er klart at komme ud at snorkle med mantarokker eller hvalhajer (sæson marts-juli). Exmouth Fra marts-juli kan du komme på snorkeltur og opleve havets største fisk, hvalhajerne. Du kan også tage med på en guidet tur til Cape Range National Park, der omfatter stærkt eroderede sandstenshøjdedrag, dybe kløfter og 50 km uberørte strande. Tag på snorkeltur ved smukke Turquoise Bay, eller nyd solnedgangen fra Vlamingh Head fyrtårnet. Exmouth byder også på fantastisk dykning. Karijini Udforsk Karijini National Park og oplev 2½ milliard års evolution og 40.000 års kultur. Du kan vandre i nogle af de mange kløfter, svømme i smukke vandhuller i klipperne, stå under vandfald og udforske spændende klippeformationer som fx Hancock Gorge, Weano Gorge og den udfordrende handrail pool, Dales Gorge, Circular Pool, Fortescue Falls, Fern Pool og mange andre. Margaret River I området omkring Margaret River finder du masser af vingårde, gode restauranter, hyggelige kystbyer, smuk natur, masser af vandreruter og ikke mindst rigtig god surfing. Fremantle Havnebyen Fremantle er kendt for sin afslappede og hyggelig stemning, smukke strande, gode restauranter, gallerier, caféer og et fantastisk marked.
20. dag: Aflevering af camper
Du afleverer atter din camper i Perth, efter en fantastisk rejse op og ned langs vestkysten, og overnatter endnu en nat i Perth, inden du rejser hjemad igen.
21. dag: Hjemrejse
Det er på tide at sige 'på gensyn' til Australien og sætte kursen mod Danmark.
22. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter en fantastisk rejse til Vestaustralien.

Overnatninger

2 overnatninger på European Hotel i Perth
16 overnatninger i budgetcamper med Travellers Autobarn - model Kuga
1 overnatning på European Hotel i Perth

Bemærkninger

Jysk Rejsebureau samarbejder med forskellige autocamperudbydere i Australien, f.eks. Apollo, Britz, Maui, Jucy, mfl. Vi har derfor gode muligheder for at tilbyde alternative løsninger til din rejse. Ønsker du at opgradere til en større autocamper eller en af højere standard, så er det muligt. Det er også muligt at tilkøbe flere overnatninger og/eller opgradere overnatningerne inkluderet i rejseforslaget samt tilkøbe oplevelser som f.eks. snorkel/dykning, trekking ture, Aboriginal oplevelser, m.m.

Bemærk, at du de fleste nætter vil skulle køre ind på en campingplads for at overnatte i din camper, da det ikke er lovligt at parkere camperen hvor som helst i Australien. Mulighederne for gratis campingpladser er dog større på vestkysten end på østkysten, grundet afstandene. Udgiften til campingpladser er ikke inkluderet i prisen, men kan nemt bookes hjemmefra eller på rejsen. De gratis campingpladser er ofte helt uden nogen faciliteter.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Marts - november

Pakkeliste

  • Internationalt kørekort
  • Lommelygte eller pandelygte
  • Kreditkort
  • Evt. vejkort over Vestaustralien
  • Evt. lagenpose
  • Guidebog

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Perth t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • 17 dages leje af budgetcamper inkl. kasko- og ansvarsforsikring med selvrisiko på DKK 0,-, fri kilometer og div. udstyr. Forsikringsbetingelser gælder - kontakt din rejsekonsulent for nærmere information.
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingaforsikring
  • Udgifter til campingpladser
  • Udgifter til brændstof
  • Måltider og drikkevarer
  • Udstyr til camperen (betales lokalt, AUD 45,-)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top