Brisbane er én af Australiens ældste byer, og ligesom Sydney, blev stedet i sin tid grundlagt som en straffekoloni for andengangs lovovertrædere fra straffekolonien i Sydney. Da staten Queensland i 1859 løsrev sig fra staten New South Wales, blev Brisbane valgt som hovedstad i Queensland og har været det lige siden. Brisbane er opkaldt efter den flod, der bugter sig igennem byen - og som igen er opkaldt efter Thomas Brisbane, der i årene 1821-1825 var guvernør i staten New South Wales.

De fleste vil opleve Brisbane som en meget kulturel by, på grund af sine mange kunstgallerier og hippe rooftop barer. Byen er desuden meget ung og faktisk også den hurtigst voksende i Australien, i forhold til indbyggertal.

Et par dage i Brisbane vil typisk være nok for de fleste. Mange bruger endda blot en enkelt dag her, da byen typisk vil være startpunktet for rejsen videre op langs den australske østkyst. Men her er meget at bruge tiden på. Også hvis der er børn med på rejsen. Besøg f.eks. South Bank Parklands, hvor du finder en kunstig strand, midt inde i byen, eller tag på rundtur i Queensland Museum and Sciencentre. For de kulturelt interesserede kan Gallery of Modern Art eller Brisbane Powerhouse anbefales.

Også udenfor byen finder man nogle virkelig spændende og smukke steder. Brisbane ligger i et slags grænseområde mellem to forskellige klimazoner, og området er dét med størst biodiversitet i hele Australien. Har du tid, så kan de anbefales at lægge turen forbi Lamington Nationalpark, der ligger 1,5 times kørsel syd for byen.
Indbyggere: 2.4 mio. (selve Brisbane metropol)

Areal: ca. 15.826 km2

Klima: Varmt subtropisk kystklima

Highlights: South Bank Parklands, Gallery of Moderen Art, Brisbane Powerhouse, Lone Pine Koala Sanctuary, Moreton Bay og meget, meget mere.

St. Stephens Katedral, Brisbane
Brisbane set fra ovenMoreton Bay, tæt på BrisbaneStory Bridge i BrisbaneKænguruer i Lone Pine Koala Sanctuary BrisbaneCity Hall i centrum af BrisbanePariserhjul ved Southbank Parklands i Brisbane
Til top