OBS: dette rejseforslag kan ikke laves som gruppetur pt. Du kan kontakte en rejsekonsulent og høre om muligheder for lignende rute og priser.
Rejsen begynder med en 16 dages tur fra Darwin til Melbourne. I løbet af de 16 dage kommer du til at opleve vandfald, krokodiller, få indsigt i aboriginer kulturen, se den røde outback ved Uluru (Ayers Rock), Kata Tjuta (The Olgas) og Watarrka (Kings Canyon), møde den australske minekultur ved Coober Pedy, spotte vilde kænguruer samt køre langs Great Ocean Road.
Fra Melbourne rejser du på egen hånd op langs østkysten til Cairns med dit buspas. Der bl.a. mulighed for at nyde storbylivet i Sydney, surfe ved Byron Bay, køre Fraser Island tynd, sejle ved Whitsunday Island samt snorkle eller dykke på Great Barrier Reef ved Cairns.
Få information og fakta om Australien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Australien her
Årstiderne i Australien er omvendte i forhold til de danske. Når det er vinter i Danmark, er det sommer i Australien. Men Australien breder sig over så mange klimazoner, at der både kan være sne og hedebølge på samme tid forskellige steder i landet. Det betyder også, at man kan besøge Australien året rundt alt afhængigt af, hvor man skal hen. Tal med din rejsekonsulent og få den bedste vejledning til, hvornår netop din rejse kan finde sted.
1. dag: Afrejse fra Danmark.
Afgang fra Danmark til Darwin i det nordlige Australien.
2. dag: Ankomst til Darwin
Efter ankomst til Darwin finder du dit hostel, hvor du har en enkelt overnatning.
Darwin er udgangspunkt for besøg i Kakadu og Litchfield nationalparkerne. Derudover byder Darwin også på et godt gå-i-byen liv med mange hyggelige pubs og restauranter. Om dagen kan der slappes af i parken langs Esplanaden.
3. dag: Darwin - Kakadu National Park
Du bliver hentet på hostellet, og et 17 dages uforglemmeligt eventyr ned gennem Australien begynder. Først stop på turen er Mary River Wetlands, hvor vi tager en sejltur på Mary River. Her findes mere end 250 forskellige fuglearter samt den største koncentration af saltvandskrokodiller på hele den sydlige halvkugle.
Eftermiddagen tilbringes ved Ubirr, som regnes for et af de bedste steder i hele Australien at se aborigine hulemalerier. Spørg guiden, om han/hun vil fortælle historien om regnbueslangen og glæd dig til at bestige Nadab for områdets bedste udsigt. (
F,
A)
4. dag: Kakadu National Park - Litchfield National Park
Morgenen tilbringes ved Gunlom Falls, hvor det er muligt at bade. Vi har god tid til at udforske området, så du kan både nå at kravle op til toppen af vandfaldet og blive kølet af på en svømmetur ind under vandfaldet bagefter. Gunlom Falls bliver hurtigt en favorit blandt de besøgende! Over middag kører vi mod Litchfield National Park, hvor vi overnatter. (
M,
F,
A)
5. dag: Litchfield National Park - Darwin
Litchfield National Park er en del mindre end sin kendte storebror, Kakadu og også knap så kendt. Men mange af vandfaldene i Litchfield er mindst lige så smukke som i Kakadu og modsat Kakadu, kan man bade i dem alle, da der ikke er krokodiller i Litchfield. Vi besøger flere forskellige fald i dag og tager et par vandreture, inden turen sidst på dagen går retur til Darwin.
6. dag: Darwin - Katherine (via Nitmiluk National Park)
Igen er der afhentning på dit hostel i Darwin, og turen ned gennem Australiens nordlige territorium mod Alice Springs. Katherine Gorge er navnet på den mest kendte kløft i Nitmiluk National Park, men faktisk findes her hele 13 forskellige vandfyldte kløfter, som alle er “udgravet” af floden Katherine og er omgivet af høje sandstensvægge. Det er en fantastisk oplevelse at tage på sejltur gennem det enestående område (tilkøb). (
M,
F)
7. dag: Katherine - Banka Banka (via Mataranka)
Ved den lille by Mataranka gør vi et stop ved de termiske bade. Hver dag pumper flere millioner liter 34 grader varmt vand op i disse naturlige pools - findes der nogen bedre måde at starte dagen på? Halvvejs mellem Darwin og Alice Springs ligger den legendariske Daly Waters Pub, som vi naturligvis også besøger. Pubben siges at være den ældste pub i hele Northern Territory, og selvom den ligger midt ude i ingenting, er her på forunderlig næsten altid stuvende fuldt af mennesker. (
M,
F,
A)
8. dag: Banka Banka - Alice Springs
Syd for Tennant Creek kommer vi til Devils Marbels - eller Karlu Karlu, som aboriginerne kalder de store runde, orangefarvede granitklumper, som ligger ovenpå hinanden her midt i ingenting. Senere på dagen krydser vi Stenbukkens vendekreds, inden vi sidst på eftermiddagen ankommer til Alice Springs, Australiens røde hjerte. (
M,
F)
9. dag: Alice Springs
Alice Springs ligger næsten præcist midt imellem Darwin i nord og Adelaide i syd. Byen blev grundlagt i 1871, fordi man manglede et punkt på en telegraflinie mellem Adelaide og Darwin, og lige netop her fandtes en permanent kilde i den ellers så tørre outback. Kilden blev opkaldt efter telegrafbestyrens kone, Alice. Til at begynde med hed den lille by faktisk Stuart, men i 1933 ændrede man navnet til Alice Springs, da det alligevel var det, alle kaldte den lille flække. I dag bor der knap 25.000 mennesker i Alice Springs, hvilket gør byen til den trejde største i hele det nordlige territorium. Alice Springs er på alle måder en velfungerende provinsby, men pga. den isolerede placering er der alligevel en helt særlig stemning i byen. Det er en sand oase - omgivet af det store, røde intet. De næste dage er til rådighed i Alice Springs, og efter nogle travle rejsedage, vil du sikkert nyde ikke at skulle tidligt op! Vil du opleve lidt af byen, kan vi varmt anbefale et besøg på “School of Air” og hos De Flyvende Læger, “Royal Flying Doctor’s Service”. Begge dele vil give en fornemmelse af, hvor isoleret Alice Springs egentlig er - og ikke mindst hvor stor den australske outback er!
10. dag: Alice Springs - Uluru (Ayers Rock)
Efter et par dage i Alice Spring fortsætter udforskningen af Australien. Du kører gennem den rå outback og hele vejen ud til Ayers Rock, der ligger ca. 500 km fra Alice Springs.
Og intet kan forberede dig på synet af denne store, røde sten. Det er et fantastisk syn! Du lærer desuden om området historie ved Uluru Kata Tjuta Aboriginal Cultural Centre, og herefter tager du på en gåtur rundt om Ayers Rock.
Dagen slutter med en smuk solnedgang og natten tilbringer du i en swag under stjernehimlen. (
F),(
A)
11. dag: Kata Tjuta
Efter en tidlig morgenmad går turen videre til Kata Tjuta, for at opleve en smuk solopgang og den majestætiske Valley of the Winds. Vandreruterne her kan til tider være lidt udfordrende, med stejle sektioner og en varighed på på omkring 3-4 timer.
Efter morgenens oplevelser kan du vælge at slappe af ved poolen eller kaste dig ud i mere hæsblæsende aktiviteter, som f.eks. et skydive over Ayers Rock! (
M),(
F),(
A)
12. dag: Kings Canyon
Næste stop er Kings Creek Station, som står for størstedelen af kameleksporten fra Australien. I den australske outback findes så mange vilde kamler, at man rent faktisk eksporterer dem til Mellemøsten!
Watarrka-kløften skærer sig igennem landskabet som en miniudgave af Grand Canyon. Modsat Grand Canyon er Watarrka dog væsentlig nemmere at udforske, så vi tager naturligvis den lange vej helt til toppen og passerer undervejs det idylliske permanente vandhul med det eksotiske navn; Garden of Eden. Udsigten fra klippekanten er helt fantastisk - og gåturen værd! (
M,
F)
13. dag. Uluru - Coober Pedy
Coober Pedy betegnes ofte som verdens opalhovedstad. Man rådes til ikke at gå baglæns eller løbe i Coober Pedy - eller gå rundt i byen efter mørkets frembrud - da der er mange dybe minehuller, som aldrig er blevet dækket til! Undervejs hertil kører vi gennem fascinerende ørkenlandskaber, som ikke ændrer sig meget, selvom vi tilbagelægger mange hundrede km. En køretur gennem den australske ørken er i virkeligheden den eneste måde hvorpå, man rigtigt får en fornemmelse af landets størrelse. Her er stort, tomt og øde - som på Mars - og det er fantastisk! Vi overnatter i Coober Pedy, og som de lokale sover vi under jorden. (
M,
F,
A)
14. dag. Coober Pedy - Wilmington
Vi besøger naturligvis en opalmine i Coober Pedy, og vi prøver lykken - måske kan vi selv være heldige at finde en stor opal, som kan finansiere resten af rejse. Sidst på dagen sættes kursen mod Flinders Ranges, hvor vi overnatter. (
M,
F,
A)
15. dag: Wilmington - Adelaide
Flinders Ranges i South Australia er et fantastisk naturområde. Med en beliggenhed lige på grænsen mellem den tørre outback og de mere befolkede områder i South Australia er her et rigt dyreliv. Her er masser af permanente vandhuller, god skygge for solen, gode gemmesteder og rig adgang til føde. Hold især udkig efter de søde “rock-wallabies”, som springer adræt rundt på og mellem klipperne. Vi hiker op til et udsigtspunkt, som giver os et fantastisk vue over området. På vejen mod Adelaide stopper vi på en vingård, hvor vi smager lidt på herlighederne. Natten tilbringes i Adelaide. (
M,
F)
16. dag: Adelaide - Grampians National Park
Gennem de smukke landskaber ved Adelaide Hills går turen nu til en af Australiens mere oversete - men meget fascinerende - nationalparker; The Grampians National Park. Bjergene her har de mest fantastiske former, og dyrelivet er meget rigt. Vi vandrer til McKenzie Falls og nyder udsigten fra The Balconies. Natten tilbringes i nationalparken. (
F,
A)
17. dag: Grampians National Park - Twelve Apostles
Vi når endnu en vandretur i den smukke nationalpark, inden vi sætter kursen mod et ganske andet landskab. Kyststrækningen Great Ocean Road strækker sig godt 300 km vest for Melbourne og er en af Australiens smukkeste kyststrækninger. Vi stopper ved de store højdepunkter som Loch Ard Gorge, London Bridge og Twelve Apostles. (
M,
F,
A)
18. dag: Great Ocean Road - Melbourne
Første del af dit Australien eventyr lakker mod enden. Turens sidste dag tilbringes på Great Ocean Road med besøg i Apollo Bay og Lorne. Bells Beach og Torquay er nogle af verdens mest berømte surf-strande - og herefter venter flere surfspots op langs østkysten. Din 16 dages rejse ned gennem Australien slutter i Melbourne og hvor længe du ønsker at blive i byen er helt op til dig. Dit buspas er fleksibelt, og gælder i 60 dage fra og med første bustur. (
M,
F)
21.-?. dag: Med bus fra Melbourne til Cairns
Fra i dag er friheden i fokus. Vi har arrangeret transporten til dig hele vejen fra Melbourne og op til Cairns, men hvordan du vælger at prioritere din tid og dine stops undervejs, er helt op til dig. Du kan naturligvis tage en snak med din rejsekonsulent omkring de forskellige stops undervejs. Du skal blot påbegynde din hjemrejse senest 90 dage efter ankomsten i Australien - dit visum gælder 3 måneder.
?. dag: Hjemrejse fra Cairns
Efter en oplevelsesrig rejse rundt i ikke mindre end fem af Australiens syv stater, rammer du endestationen Cairns. Herfra er der arrangeret fly hjem til Danmark igen.
Bemærk at turen fra Darwin-Melbourne er en sammensætning af flere kortere ture. Du vil altså ikke nødvendigvis følges med de samme rejsende hele vejen.
Der er en ugentlig afgang på turen.